"Hvad skal jeg have på?" Spurgte Marie sin mor.
   Moren tog en sweater og et par bukser ud af skabet.
   "Her."
   "Det kradser."
   "Tag det nu på."
   Marie tog det på.

Som teenager blev hun mere interesseret i tøj. Efter badet lavede hun i al hemmelighed fabelagtige kostumer af håndklæderne foran spejlet.

Senere lærte hendes mor Marie at sy. Hun fik lov til at vælge stof, lynlåse, kraver, lommer og alt det andet. Jakken, bukserne, skjorten ... blev helt, som hun ønskede dem. Hun elskede at brodere og kniple. Moren roste hende og viste stolt resultaterne frem for de gæster, der kom i huset.

Da Marie skulle i erhvervspraktik, var hun usikker på, hvad skulle hun vælge, så hun gik hjem og spurgte moren.
   "Du skal da i en bank. Det er et godt job at få."
   Og det kom Marie. Dødkedeligt.

Marie valgte handelsskolen, fordi hendes mor foreslog det. Og der var fag som international økonomi, jura og erhvervsengelsk. Møjfag. Marie læste sine lektier, lavede opgaverne, selvom det var svært og uinspirerende. Venner havde hun ingen af. Det gjaldt bare om at overleve.

"Mor, jeg kan tænke mig at blive tekstilformidler," sagde Marie en dag forsigtigt.
   "Det er en dårlig ide. Din kusine Mary blev det og hun kunne ikke få arbejde."
   Så var det ikke mere at sige. Det var som om hendes egen mening blev fuldstændig skyllet væk. Det var som om den mulighed blev slået i stykker. Hun gik op og lagde sig under dynen med en bog. Her kunne hun gemme sig væk fra virkeligheden. Læse om helte, der klarede det hele.

Ordene sad fast i hendes hoved: Du kan ikke arbejde som tekstilformidler. Det kunne Marie ikke alligevel, så hun tog på højskole, fordi hendes mor pressede på. Vævning, batik, nye håndarbejder at prøve af og Marie elskede det. Alligevel sad hun og søgte i uddannelsesGuiden. Hvad kunne hun blive? Hun skulle jo ikke være tekstilformidler, selvom det var det, hun havde arbedet henimod hele sit liv. Hvad så med historiker? Balkankrigen var kedeligt læsestof så nejtak. Advokat? Jura havde hun haft rigeligt af. Arkivar? Alt for tørt og støvet.
   Hun tog som sagt på højskole. Fik venner og bagte brød og pølsede keramik, lærte at spille fløjte og køre på en-hjulet cykel. Hun spillede rollespil, hvor hun var heltemodig, udtrykte vrede og stod op for sig selv. Nu var hun klar til at tage hjem og se sin mor i øjnene.

Hjemme igen skulle den nyfundne selvtillid prøves af. Marie meldte sig til trompetspil og mavedans uden at fortælle det til moren før fakturaen var betalt.
   "Det kan ikke blive tosset nok. Du har da ingen evner for det."
   "Det ved jeg da ikke før, jeg har prøvet." Marie stod fast.
   Moren brummede et eller andet.
   "Du skal ikke bestemme, hvad jeg skal gøre. Jeg træffer selv mine valg."
   Nu var hun klar til at gå sin egen vej, mod det hun allerhelst ville. At blive tekstilformidler.