7Covid-19 og dens børn
En skønne dag i et fjernt land blev Covid-19 født. Den var rund m... [...]
Kortprosa
3 år siden

Puls: 0,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Ingrid Gram Andersen (f. 1966)
En skønne dag i et fjernt land blev Covid-19 født. Den var rund med røde antenner, og syntes selv, at den var fin. Den kunne lide at komme ud og se sig om, så den hoppede fra menneske til menneske. Det var nemt, de gjorde ikke modstand. Mærkelig nok, for de kunne ikke lide den. Det havde Covid-19 en klar fornemmelse af. Nogle blev rigtig dårlige af dens besøg, andre døde, men det bekymrede den ikke.
   Da den havde været hele verden rundt og blandt andet set Den forbudte by, Taj Mahal, Den røde Plads, Colloseum, Eifeltårnet, Frihedsgudinden og Galapagos Øerne og der ikke var mere at se, faldt den lidt til ro. Hvad var der mere at opleve? Tænkte den. Hvad var der mere? Jo, den kunne sætte børn i verden. Først blev Cluster 5 født, men den blev slået ihjel med hård hånd og det gjorde Covid-19 vred, så den samlede sin styrke og fremavlede endnu et barn. Og sådan kom
   Cluster B.1.1.7 til verden. Den var hurtigere end Covid-19 og den susede rundt mellem menneskene. Covid-19 havde stor glæde af sit barn og var stolt af Cluster B.1.1.7, så den fødte flere børn, som den håbede også kunne vokse sig store.

Men nu var menneskene begyndt at røre på sig. De havde ikke længere lyst til at være værter for Covid-19 og alle dens børn, så de gik til modangreb. Virksomme mennesker skabte vaccinerne Comirnaty, Moderna og AstraZeneca, som gjorde menneskene modstandsdygtige. Vaccinerne spredte menneskene selv i blandt sig og de var stærke og kunne slå Covid-19 og dens børn ihjel.

- Det var da irriterende, nu gik det lige så godt, brummede Covid-19.
   - Nu må du i gang, råbte den til Cluster B.1.1.7. - Hvis du vil se hele verden. Men du er stærk og hurtig. Du når det forhåbentlig.
   - Ok, jeg sætter fart på, jeg vil gerne opleve meget mere.
   - Måske kan vi gemme os et sted i verden, mumlede Covid-19.
   - Ja, det kan blive enden på det, min bror har jo et godt tag i Sydafrika. Der tror jeg, at han kan leve godt i mange år.
   - Vær ikke så sikker på det, menneskene er stålsatte og årstiden er imod os. Min far Sars CoV-2 måtte lade livet tilsidst.
   - Tror du det kan komme så vidt.
   - Det er jeg bange for. Menneskene udvikler hele tiden nye vacciner.
   - Jamen, så vil jeg nyde livet så længe, det varer. Jeg smutter.
   - Lev vel!

Et for et måtte Covid-19 og dens børn lade livet, så menneskene igen kunne leve frit og uden frygt.
Forfatterbemærkninger
Jeg er ikke sikker på at det er en novelle, men hvad er det ellers?

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 28/01-2021 19:53 af Ingrid Gram Andersen (Gladingrid) og er kategoriseret under Kortprosa.
Teksten er på 444 ord og lix-tallet er 23.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.