Synes det er en meget spændende tekst, selvom jeg ved den er en del år gammel efterhånden. Håber du stadigvæk skriver og går op i det. Denne tekst vidner i hvertfald om et godt potentiale. :)

Det er meget sødt. Bare husk at for at involvere læseren i fortællingen, så skal der være noget på spil. Det er der egentlig også, hendes hemmelighed. Men der er ingen fare for at den bliver opdaget åbenbart, måske senere? :) Egentlig så fangede historien mig, så det jo meget godt. Helt klart i ungdoms genren, men det ved du vel nok

Mads hilsner

Mads

Super god - også selvom man, som mig, er 26 år :P
Du skriver rigtig godt, især i betragtning af din unge alder, og jeg glæder mig til at læse fortsættelsen på den her. Keep up the good work! :)

Hold da op hvor skriver du godt og flydende. Jeg er vildt nysgerrig efter at vide hvad det er hun har gjort!

Jeg kan genkende nogle af dine vendinger fra hvordan unge mennesker nu engang taler og det er med til at vise os hvilket miljø vi er iog hvilken aldersgruppe vi læser om.

MVH
Annemette Søgaard

Hej Krøll

Det er en knagende spændende historie, som er svær at lægge fra sig, når man er begyndt. Der er dog nogle ting, du kunne stramme op. F.eks. problematikken omkring ligger og lægger. Her på FP er der en spændende debat om emnet. Der også steder, hvor du bøjer ordene forkert. Jeg ved ikke om der findes en debat om det herinde, ellers kan du jo starte én. Det er en glimrende måde at få klarhed over det, man ikke lige forstår. Og så har du en tilbøjelighed til at gentage det samme ord tre fire gange i samme afsnit. Det er et spørgsmål om at være opmærksom.

Jeg synes, du behersker jegformen overbevisende (og det er ikke så nemt) Jeg synes, du forstår, at tænke en original historie, og dit talent er til at få øje på. Alt det gramatiske fnidder kan du sagtens få på plads. Det er ikke så svært, som man kunne fristes til at tro.

Knus
Vagn

Av, Krøll. Det vil jeg da også lige rose dig for. Lagde en kommentar tidligere, men læste så lige næste kommentar. Det lagde jeg nemlig også mærke til i teksten. Det med de hvide skygger, men fik ikke noteret det, men kan sagtens huske det. så flot billede, du lavede dér. Vi kender det alle. Flot beskrevet.

Mikala

Del 2, tog helt pusten fra mig...Du skriver virkelig godt. Det er din skyld at min aftensmad brændte på :) Måtte bare lige læse færdig...
Du er så ung og har et kæmpe talent...Kommer der en del 3 ????

Hej Julie :-)

Jeg vil gerne sige min mening omkring din novelle, men den bedste måde jeg kan sige det på er sådan her: Jeg er lige nu igang med at tage imod de nye studerende på universitetet. Det betyder mange dage med gang i den, hvor jeg er på næsten hele døgnet. I nat fik jeg under 5 timers søvn og jeg har brugt hele dagen på at vandre rundt ude ved Mols. Da jeg kom hjem havde jeg 2 ½ time til at jeg skal ud af døren igen, og på den tid skal jeg nå at sove, spise og tage et bad. Alligevel har jeg lige brugt en god del af den tid på at læse din tekst, for synes at det var vigtigere og så kunne jeg ikke lade være!

Jeg synes at du skriver rigtig rigtig godt. Du har nogle gode formuleringer især i starten med hendes smil, det var godt. Jeg kan også godt lide der hvor du beskriver at hun vist nok knytter sin hånd og hendes knoer får "hvide skygger". Det var malerisk og man forstår straks hvad du mener og man sidder selv og tænker "nååh ja det ligner de da" - du er altså meget kreativ med dit sprog. Dog troede jeg først (og det langt stykke inde i teksten) at HP var en mand, men det er jo nok bare mig ;-)

Så fortsæt sådan! Det er fedt

Hilsen Simone

Hej Julie - nu blev det spændende!! Læste også del 1, naturligvis og den virkede som en ungdomsbog med kæresteproblemer, jalousi etc., selvom man jo godt kunne fornemme at der lå noget indestængt under. Dog havde jeg ikke forventet noget som dette. Kunne godt regne ud at der var sket noget med Mathilde, en ulykke måske, men det her er barskt.
Det er meget velskrevet, din tekst flyder godt og jeg får også nogle ret tydelige billeder af det du beskriver - også når det bliver drabeligt. Her i anden del har jeg ikke kunne finde helt så mange stavefejl, men det er en god idé lige at få det tjekket igennem. Det er dog ikke noget der ødelægger noget.

Det er jo et klassisk drama om den forsmåede søster, der ikke synes at hun er favoritten og alt den galde skal ud på et tidspunkt. Og det kommer den så. At det så er et koben, virker lidt mærkeligt, med mindre at hun er mere kalkuleret end din historie viser. En koben er vel ikke noget, der lige sådan er ved hånden. Det er man vel nærmest nødt til at hente i skuret først - og det stiller hende jo i et noget andet lys. Så er det ikke et affekt-drab ihvertfald.

Du er god til at beskrive intimiteten med Johan og også hendes falske facade lykkes du ret godt med - og at du gentager den ordret er også et trick jeg selv har brugt i andre sammenhænge for at understrege en pointe.

At du kun er 16 er dybt imponerende. Jeg gad godt at have været så god til at skrive, da jeg var i den alder. Bliv ved.

Glæder mig til næste afsnit.

Rolf

Hey Julie :o)

Tak for god underholdning. Jeg er absolut nysgerrig for at vide, hvordan det går med Marie, Det er interessant, at du har udstyret hende med lidt samvittighed, det gør hende lidt mere interessant! Jeg er spændt på, om hun har slået søsteren ihjel eller hvad ;o) God skrivelyst! vh Sunne

Hej Krøll

Nu læste jeg lige ovenstående og synes det var pænt af kommentatoren at tage hensyn til din alder og tilbyde at give dig en mere dybdeborende kritik i et internt brev.
Så venlig er jeg ikke. Du får din kommentar lige her, fordi du jo selv har budt ind med en historie. Jeg gætter på du er her for at høste kritik på linje med alle andre.

"Jeg nyder at hun ikke ved noget. Hun ved ikke hvor forfærdeligt et menneske jeg er. Hun kender intet til den grufulde ting jeg har gjort.
Jeg tager mig selv i at smile. Et fuldkommet ægte smil. Ikke som dem jeg tvinger frem, for at skjule hvor oprevet jeg er - hvor slidt jeg føler mig. Ikke et af dem, som dækker over det monster jeg er. Nej. Dette er et ægte smil. Et let et, som lige når at vise at jeg faktisk har smilehuller. Det er et stort, bredt, smilehulssmil. Et smil som jeg kun brugte før i tiden."

Jeg indleder min kommentar med et citat fra starten af novellen. Det er en flot og god indledning, der med det samme giver et hint til hvad dette handler om og læseren ser frem til en god historie.

Du får mine tanker, som de faldt undervejs i læsningen og jeg håber du kan bruge min kritik, både når jeg noterer når noget er godt, såvel som hvis jeg falder over noget, der måske kan forbedres. Men første indtryk fra starten er godt.

ondsvagt: åndssvagt

Den navnløse HP (hovedperson) har et anstrengt forhold til Elina, kan jeg forstå. Jeg spekulerer på, om Elina er en ny stedmor eller sådan noget? Hun virker på en måde ældre end fortælleren. Især fordi hun beskrives så detaljeret, som er fortælleren næsten misundelig, når hun ser hende. Og så kysser Elina med en, som gør din hp ked af det. Hvorfor mon? Tænker derfor først om det er far/stedmor og om hp så er datteren?
Savner, som du kan forstå lidt konkret viden om hvad det drejer sig om, men noget meget dramatisk er tydeligvis historiens omdrejningspunkt. Noget HP har gjort, åbenbart. Læseren er spændt og læser videre for at redde trådene ud.


"Før i tiden ville Elina være en af dem jeg kiggede hånligt på, og fnøs af, med næsen i sky, når jeg passerede dem, fordi hun klæder sig i det samme grimme tøj, som jeg gør nu. Men vi deler tavsheden. Den store, modbydelige tavshed."

Flere spørgsmål rejser sig her. Hvorfor det med tøjet? Går de i uniform?
Og tavsheden? Tavsheden om hvad? Du gør læseren meget nysgerrig, der er efterhånden en række spørgsmål der skal besvares.

Et sted skriver du:
"Elinas forældre er skilt og hendes mors måde for "terapi" er alkohol."

Det tror jeg du måske kunne ændre til:

"Elinas forældre er skilt og hendes mors terapi er alkohol."
- Læseren ved godt hvad du mener og det siger en masse om familiens situation.

Nu kan jeg så se på din profil, at du er ung (16) og derfor kunne dette persongalleri godt have samme alder. Det er det der hedder et kvalificeret gæt, og kun ud fra at jeg har mulighed for at kigge lidt på din profil. Hvis denne tekst nu var trykt i et blad eller en bog, har jeg jo ikke samme mulighed og derfor er det dit job, som forfatter, at orientere mig om, hvad og især hvem jeg læser om. Skriver dette fordi jeg lige nu, der hvor jeg er nået til i teksten er en smule i tvivl om tilhørsforholdet Elina/Marie og søsteren Mathilde.

Det går nu op for mig at de alle er jævnaldrene og går i skole. De er altså yngre end jeg troede. Ok, så ser jeg lidt anderledes på dem nu, når jeg ved det.
Det kan du ret let lægge ind tidligere i teksten, så du og læseren er enige om, hvad det handler om. Ca aldersgruppe og så videre. Du skriver allerede fint og godt og der er masser af godt i teksten. Så det jeg siger til dig her er småting.


"Hun ved ikke hvor forfærdeligt et menneske jeg er. Hun kender intet til den grufulde ting jeg har gjort."
Da du 'genbruger' den oplysning, går du igen læseren aldeles nysgerrig. Hvad i alverden har Marie dog gjort? Nu må vi snart få det at vide ...

Men da du så genbruger et helt afsnit efterfølgende, bliver det lidt 'meget' med mindre, der kommer en ret god forklaring på det. Vi får se.


"Men jeg møder hans glødende, smaragd grønne øjne (...)"
Pas på med den slags udtryk, der meget let gør teksten tung og lidt komisk. 'Smaragdgrønne øjne' og 'sorte viltre lokker' afgik ved døden sammen med Babara Cartland'. Den slags floskler er det man kalder triviallitteratur og kan meget let trække niveauet ned.

"Værelset er stort og hvis jeg skal beskrive det med ét ord, må det være 'overdådigt'. En stor dobbeltseng, en mørkeblå fatboy, et langt, stilfuldt skrivebord med mørk glasplade... Intet mangler, rummet udstråler "Jaja, vi har så mange penge, at vi bare fylder vores rum op med megadyre ting!".

Når jeg umiddelbart læser beskrivelsen af rummet, er 'overdådig' ikke det første jeg tænker. Muligvis er skrivebordet kostbart, men en 'fatboy'? Ligger den ikke på omkring 1500 kroner? Detalje? Ja, men den slags der enten giver eller tager troværdighed ud af historien, så når du bruger en glose som 'overdådig', skal du have detaljerne i orden.

Du er for øvrigt rigtig god til at gengive kropssprog og dine billeder er ofte gode og skarpe. Fine beskrivelser af pigernes udseende generelt.

Historien slutter med at Marie nok bliver glad igen. Ham Johan virker som en sød fyr. Men forfatteren efterlod nogle spørgsmålstegn undervejs og der er en del, der aldrig bliver forklaret. Det er sådan nogle tråde, der skal bindes i en historie. (Det kommer med øvelsen).

Flere gange liner du dramaet op, når du fortæller at Marie er årsag til en tragedie, der åbenbart involverer søsteren Mathilde. Jeg savner noget forklaring her. Ellers må jeg sige at du er godt på vej. Skriv, skriv og læs og læs. Sådan bliver vi alle bedre.

Mange gode hilsner og velkommen hertil. Her skal du nok blive glad for at være.

Mikala

Hej Krøll

For det første er jeg meget imponeret. Dit sprog flyder - for det meste - let. Du er jo, kan jeg se på din profil, kun 16 år, og i det lys er det bragende godt. Jeg har brugt et helt liv på at lære skrivekunsten og er ikke længere, end du er. Jeg har nogle rettelser, men vil ikke skrive dem her, for jeg ville hade at tage modet fra dig, for du har virkelig talent. Så hvis du vil have alle mine skolemester betragtninger, må du bede om dem i et privat brev her på siden.

Du behersker jegfiguren ualmindeligt glimrende, og du fanger min nysgerrighed. Hvad er det, der stikker under. Hvad er det for noget forfærdeligt, HP har gjort, og hvad er der lige med det, der er skrevet i loftet til allersidst. Det er rigtig godt serveret. Man kommer på kort tid og med et enkelt sprog langt ind i personen (perfekt). Der mangler selvfølgelig nogle forklaringer, men jeg har forstået, at dette er første bid af noget længere. Så sig endelig til, når du udgiver igen, og hvis du vil have mine kommentarer.

Du er f...... dygtig.
Knus
Vagn