9 år siden
 | Kim M. Blentro
To fortællingerHej forfatter
Jeg synes denne tekst er fantastisk! Jeg-fortælleren er utrolig stærk og sikker og navigere ekvilibristisk rundt i erindringsstykker og personbeskrivelser. Jeg holder allerede, trods tekstens korthed, enormt af jeg fortælleren og den stumme ven han lokker ud af sin skal.
Tekstens stemning minder for mig om en romanbegyndelse, og jeg var ved dens slutning klar til at snuppe næste kapitel i én bid.
I ny og næ forvirre du mig lidt, som om teksten bliver så koncentreret eller måske bare vild, at det roder lidt. Det er på den anden side også tekstens kvalitet.
Det er den bedste bid kortprosa, jeg har fordøjet på fyldepennen til dato, og jeg vil holde øje med flere godbider din hånd.
Mvh 9 år siden |
10 år siden
 | Ida Pedersen (Anita A)
En Hjemmelavet KuvertEn besynderligt lille tekst om et besynderligt forhold. Der kan tænkes en del over, hvilket slags forhold det handler om, og hvilke mærkelige mennesker der beskrives. Eller også kan man læse og intet andet, og se om der kommer mere som uddyber lidt. 10 år siden |
10 år siden
 | Sanne Schlægelberger Hansen (Sanne82)
En Hjemmelavet KuvertHej Klaus
Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal sige til din tekst. Den får mig til at undres og det er jo godt. Jeg undrer mig over den dybere mening, over den stakkels kvinde, manden i skuret og modtageren. Du har skabt noget interessant, selvom jeg ikke er helt sikker på om jeg forstår det!
Hilsen Sanne 10 år siden |
10 år siden
 | Rasmus Jørgensen (Rasmus90)
To fortællingerHej Klaus
Sjov tekst hvor du rigtig får leget med ordene og sætningsstrukturer - sidstnævnte virker dog et par gange til at gå en smule af sporet for dig, men jeg synes, det er fint, du prøver dig frem.
Hvis jeg sagde til ham, at han selv skulle læse den derhjemme over en kop varm kamille-the, som jeg måske også havde givet ham i fødselsdagsgave vrængede han på næsen og svarede på den måde så tydeligt, at det ville han ikke, som han kunne, og så var der ingen grund til at foretage sig mere.
Denne synes jeg måske er lidt uheldig, da den kommer i starten af teksten. Det er faktisk bedre at starte på høj kvalitet og så måske gå ned - når det går den anden vej (som jeg synes er tilfældet for denne tekst), kan det i nogle gange måske skræmme læseren væk. Og det er jo synd, når du har skrevet en tekst med så meget charme. Man kommer til at holde af jeg-fortælleren, og det er mest af alt på grund af fortællerstemmen.
Som den forrige kommentar foreslår, så er jeg også meget usikker på, hvad du egentlig gerne vil med denne tekst. Jeg kan ikke rigtig se din påstand, og så slutter den måske også en anelse for brat. Flere afsnit og små begivenheder - skildret med scenisk fremstilling - ville helt sikkert klæde denne tekst. Efter min mening i hvert fald.
Men en sjov og dejlig tekst, som jeg nød at læse,
Alt det bedste,
Rasmus 10 år siden |