Jeg har det lidt på samme måde som det den anden kommentar siger. Jeg ved intet om vedkommende der taler, jeg ved faktisk ikke om det er en han eller en hun. Det eneste jeg ved er at de ryger en masse hash, og at William skulle være genial. Problemet er at vurderingen kommer fra en hvis hele identitet synes at handle om at ryge hash, så...

Der mangler dybde i de personer, hvis navne remses op, tilknyttet nogle få personlige egenskaber. Men ikke nok til at jeg kommer til at elske, hade eller bare synes lidt om de tre fyre, hun taler om.

Din fortæller er god, men hendes historie bliver uvedkommende - for mig - netop pga. jeg ikke kan mærke de personer, hun taler om.

mvh. Benno

En dejlig historie med den god pointe 'gemt' imellem linierne :-)

Dit sprog er flydende og enkelt hvilket gør historien letlæselig.
Jeg kan godt lide, at du med få ord formår at 'tegne' dine personer - uden at skulle bore i deres personlighed eller forklare hvorfor de er som de er.

Fortsæt det gode arbejde - jeg skal helt klart læse flere af dine værker :-)

Mvh

Janne

Fin lille historie, trist at de ikke ender med at lære hinanden bedre at kende, men det gør de måske også. Måske er det kun ham der er facineret af hende.

Virkelig rammende tekst. Forrige år havde jeg min 6årige datter med i København, det var første gang hun stiftede bekendtskab med en hjemløs i en sovepose under en bro. Det er så uvirkeligt i børns øjne og giver et stik i vores hjerter. Tiderne hvor "Vagabonderne på Bakkegården" tangerede er ovre....og skæret er ikke længere så lyserødt.

Supersjov ide. Kunne godt tænke mig at den var længere, for der er rigtigt mange sjove ideer der kan tages fat på. Jeg ville nok undgå det direkte politiske, for det kan være et turn-off.

Udvid den :)

Hilsen Willer

Hej Lotte.
Hvis verden var omvendt----- ja det er en sjov tanke.
Fin tekst som kaldte smilet frem.

Mvh
Jytte W

JA!
For pokker, dette digt er virkelig, virkelig godt.
Der er et godt flow, ordene er finurlige og alligevel kræver det læserens opmærksomhed.

Jeg smilede hele vejen igennem.
Godt gået!

Sikke da en herlig, sjov tekst.

Tankevækkende, og ganske fermt skrevet. kan godt lide at du gentager sætningen: Hvis verden var omvendt og alting på hovedet

Hvis vi alle gjorde en indsats var det vel forsøget værd, tyngdekraften væk,
LOTTE SOM DIKTATOR NU !

Åh hvor fantastisk. Du bragte mig lige tilbage til den oplevelse jeg havde på et marked, hvor et par indianer solgte cd'er med deres musik og fyldte hele uderummet med den dejligste musik. Selvfølgelig købte jeg også cd'en og hver gang jeg finder en indianer cd må den bare købes. Nu skal jeg høre noget indianer-musik. Tak for det.

Hej Lotte.

Fint øjebliksbillede.
Jovist kan toner fortrylle ;-)

Vh. Pia H

Så snart jeg så ordene "Rådhuspladsen" og "fløjter" vidste jeg, at det var vores indianer, det handlede om.
Jeg havde selv oplevelsen for nylig, og du har ret - roen og freden sænker sig, når helt ind til hjertet. Også selv om man ikke er forelsket ;-)

Som barn har man jo en langt større åbenhed og frisind overfor dem, der skiller sig ud fra vores pæne samfund, som f.eks. vagabonden i din tekst. Denne åbenhed skrumper som regel ind i løbet af opvæksten, hvor man som regel har fået lært, at outsidere ikke er "rigtige, pæne mennesker" der passer ind i normerne som fast job og bolig.
For år tilbage snakkede jeg selv med en vagabond med barnevogn - og han var faktisk et af de mest behagelige mennesker, jeg selv har mødt på gaden - det fik din tekst mig lige til at mindes.

Det er svært at kommentere, når først Mikala har været der. c",) Både mine indvendinger og min ros er meget i stil med hendes. Jeg synes også, du skriver fint, dejligt og flydende. Der er ikke rigtig nogen huller undervejs, hvor man snubler. Men romantikken omkring livet som hjemløs, som desillusioneret og alene - nej. Jeg tror dog, det er meget typisk for din alder at se sådan på tingene. Der er så meget, der blomstrer op i én selv og man ser kun glansbilledet. Ellers fin tekst. :)

Mange hilsner, Line

Både og. Kan jeg lide din tekst.
Jeg synes, du har en skøn og flydende måde at beskrive barnets oplevelse med den ukendte verden på. Helt skøn. Du formår virkelig at viderebringe undring og oplevelse hos en lille pige. Og man forstår hendes fascination, når hun møder ham, der har alt i sin barnevogn, ligesom sneglen med sit hus. Da jeg var på hendes alder, læste vi Bamse-bladet. Her havde skildpadden Ole Opfinder det hele i sit skjold, lige som han. Jeg forstår hendes begejstring og synes du videreformidler det dejligt.
Nå, her kommer kritikken. Din fine klumme kammer over, når du går fra virkelighed og hvad det handler om og over i 'den bedste af alle verdener' - der hvor det er helt hyggeligt at hudle sig gennem på landevejen og hvor alkoholismen bliver et mindre issue. Det klæder ikke teksten. Dy Plambech gjorde samme fejl forleden i en artikel i Weekendavisen, hvor det også lykkedes hende at smadre en ellers god artikel, fordi hun ikke kunne nære sig for at putte lidt 'romantik' ind i en ellers lødig artikel om emnet. Jeg synes desværre det samme sker her, når klummen slutter - fordi det er livet som rygsæksturist, der tydeligvis trækker - næppe bunden af pullimutflasken og det sidste sure skod.

Ellers en dejlig og livsbekræftende klumme. Flere af dem.

Mikala