Hej Marie,
Jeg er virkelig imponeret over din skrivestil. Den er meget gribende. Det har nok noget at gøre med, at du blander alvor, ulykkelighed, humor og billedsprog sammen på så flot en måde - med et rigtig flot sprog.
For mig er emnet også en kæmpe del af det, der fænger. De fleste kender vel det med at miste sig selv mere eller mindre i perioder - og din tekst får i hvert fald mig til at tænke på personlige oplevelser.
Kæmpe thumbs up herfra!
Mvh. Dina.

Virkelig en skøn tekst du har skrevet, kender følelsen og tror jeg selv sad i sådan et skab, i alt for mange år, med en stor æske sure cigarer.
Jeg er selv ikke særligt stærk til det der med kommaer, så der kan jeg ikke være behjælpelig, men jeg vil gerne lige kommenterer på det der med "at gå til kamp imod alt hvad der er værd at kæmpe for". Jeg forstår selvfølgelig godt betydningen men det virker lidt selvmodsigende.

Vh. Thomas:)

Hej Marie

Jeg melder mig også som begejstret læser. Jeg kan godt lide denne paradoksale beskrivelse af det nære gennem en tyk, distancerende ironi. Måske kan du dog gå endnu længere i retning af det absurde. Især slutningen bliver for mig lidt for meget som en gammeldags "morale", og undervejs er der måske lidt for meget understreget forskellen på "jeg", der fortæller og "mig selv", der sidder i skabet. Måske er det af hensyn til læseren og det psykologisk forståelige, men i hvert fald denne læser er helst foruden.
Håber, det giver mening. Jeg er som nævnt begejstret. Og lidt misundelig.

Hej Marie

Jeg synes det er utrolig flot tekst. Meget gennemarbejdet og enkel i dit udtryk. Fortællerens måde at fortælle på er skøn; den er varm og ærlig, samtidig med at den er fuld af skælmeri og distance. Det skaber dynamik og kontrast, hvilket for mig at se, driver al god litteratur. Tak for oplevelsen.

Mvh

Hej Marie,

Fed tekst! Man kan godt glemme hvem man selv er, og man kan føle at man mister sig selv, og jeg synes virkelig at du beskriver godt, hvordan man er, når man er ude på et sidespor. Fornemmer lidt komik i teksten, hvilket jeg synes er super, da det egentlig er noget underligt noget når man bliver væk fra sig selv.

Endvidere, synes jeg at du bruger sproget rigtigt godt, og teksten var nem at læse. Thumbs up her fra!

- Jessica.

Marie, du har her fået skabt en kanonfed balance. Digtet er kort og præcist, men rummer alligevel noget dybtsindigt og spændende. Sne er hvid, men kradser man i overfladen, så vælter det ud med sort tjære - fremragende observering! :-)

Mvh
PRESMA

Det her er virkelig godt skrevet. Jeg det er så dystert og samtidig fantastisk påtaget positivt - jeg vil læse flere digte fra dig!

/CW

Hej Marie!
Det er vistnok fra det sorte indre, men meget godt skrevet.
Mvh. Karl Johan

Supergodt skrevet!

Jeg var fanget allerede fra den første sætning og det er længe siden, jeg har læst noget så underfundigt og originalt.

Michael

Det er det bedste, jeg længe har læst. Sjovt skrevet. Gid jeg kunne skrive så godt...

Sød lille tekst. Håber at jeg ender ligesom Uffefar, for med sådan en fantasi, så kan man ikke andet end at blive elsket. God stykke arbejde. Vh Sebastian.

Hej Marie
Jeg synes din ændring sidder lige i skabet...Uff, da. Griner. Men døren er åben til tanker fra jeget, der bliver spredt ud med de sidste sætninger i ordet "vi". Flot gjort. En nydelse at læse med drysset af kommaerne.
Kærligst Yvonne

Hej Marie.
Jeg syntes det er en underfundig og god tekst du har kreeret her om at finde sig selv og finde ud af hvor man er. Du bruger nogle anderledes og finurlige metaforer, og det gør teksten interessant. Og selv om jeg godt kan følge Yvonne i at det er lidt en drejning i teksten der sker til aller sidst, og som tager lidt af stemningen af som først var, syntes jeg egentlig det er en meget fin moral om at man ikke må glemme sig selv, og at man skal huske at have sig selv med i det man gør.
Kærlig hilsen Linnea

Hej Marie. Som læser fanges jeg allerede Ind af den indledende sætning, og så går det ellers derud af, i selskab med en fascinerende ,søgende hovedperson med humor. Det er en fin, underfundig måde, du fortæller på, ogdette med, at finde sig selv og tro på sig selv er en fin slutning og morale om, om man vil. At lede efter sig selv, kan være en livslang affære.KH Margit

Hej Marie
En underfundigt skrevet tekst, lidt tilbage lænet ironi. Væk er alt det der hedder, hvor er det synd for mig. Det giver virker faktisk stærkere på mig. Jeg læste teksten med fornøjelse og genkendelse. At lede efter sig selv alle mulige og umulige steder, og så var man bare i et skab. Haha... men også tankevækkende.
Til din afslutning kunne jeg godt undvære den lidt belærende tone om at man er sin bedste ven. Ville ønske at du var blevet her i samme tone som resten af teksten. Tror det er det "du" der tjikker mig. Prøvede at udskifte det med jeg, og synes det virkede bedre.
Ellers godt skrevet, men vil gerne have en pose kommaer til fordeling i teksten. Smiler.
Kærligst Yvonne

Jeg kan godt li' historier, der undersøger det menneskelig sind. Og du gør det med fantasi og dygtigt brug af metaforer. Hvad kan det ikke blive til.
Med venlig hilsen
Benny

Den er da skæg nok, jeg nyder den svævende stemning af det drømmeagtige æventyr.
En lille ting, der ikke vel noget konkret, og netop derfor efterlader en god plet i ens følelse.

Jeg kan se at jeg er på linie med de andre kommentarer - så bare klø på :-)

Hej Marie

Hvilken herlig fantasi, du lægger for dagen i denne eventyrlige fortælling. Med alle de krige og katastrofer, der udspiller sig i verden, er der ikke noget at sige til, at Uffefar søger tilflugt i sine drømme og dagdrømme og deler dem med Lillekaj.

Men selvfølgelig behøver man ikke at være et sultent barn i Afrika for at have det skidt. Man kan jo også få ondt i maven, fordi man har spist for meget. Der er blot så megen fokus på elendigheden i medierne, at det nemt kommer til at overskygge alt andet. At skabe opmærksomhed om et problem er prisværdigt, men snart stiller det næste sig i kø i nyhedsbilledet, og hver af dem bliver glemt igen, så snart kameraerne er slukket og studieværten gået hjem. Indtil det næste banker på døren.

Du har et godt, flydende sprog. Der er en gemytlig stemning i din tekst, og lige bagved fornemmer man virkelighedens gru. Den kunne sagtens være længere, hvis det var det, du satte dig for. Ellers vil jeg endelig kun opfordre til at skrive videre på nye tekster, hvis du ikke allerede er i gang :-)


Nicolas

Det gør ondt. Jeg elsker det. Wauw.