"Mit liv er mit egen fortjenestes værk. Min gerning og pligt. Min hukommelse. Min forvikling i gobelinet." Denne del kan jeg især godt lide - Din ungdom skinner igennem!

Måske du ikke burde at at skrive efter "Knækker negle og trækker deres rødder." At det skal forstås metaforisk fordi jeg tænker teksten stadig fungere hvis man ikke forstår det skal forstås metaforisk.

Det er en god ide at prøve på at finde ud af, hvad man er og hvad man er egnet til.
Jeg forstår udmærket godt, at tankerne svirrer rundt i hovedet på unge mennesker, med de mange muligheder man har i dag.
Der er en plan for hvert menneske som bliver født. Finder man ud af den plan, er man klar over det og har der igennem et fuldfyldt liv som man ville gøre om igen.
Så simpelt er det.

Tankernes Puslespil.

Jeg prøver rykke rundt med de brikker som jeg har, ligge til og trække fra. Jeg prøver at skabe en sammensætning som vil gøre mig tydelig og klar. Jeg er tilhænger af at vise sin dedikation, prøve tage sit ansvar, for der er at du gerne vil hen, søge imod skæbnen og prøve at lande den.

Nok lader den Sig endnu vente, derfor skriver jeg netop nu dette digt, for den at prøve indhente. Jeg vil fortsætte mine uendelige forsøg, jeg stopper ikk, før den dag jeg skal dø. Jeg vil fortsætte med at sætte tanker og ord sammen, give det de forsøg der skal til, præcisere og have til hensigt at ramme, noget som vi kan bruge til noget alle sammen.

Jeg vil skabe mig en arv, til den dag jeg skal væk, og jeg gøre det med med en pen, med noget bly, og noget blæk. Jeg vil digte filosofere og skrive, og det hele, det alt sammen skal handle om at eksistere og om at være i live. Det skal være relativt, mærkbart, set ud fra et samlet perspektiv.

Det skal være alt fra tårene på en kind, til lykkeføelser, som har haft været svære at finde, fra en grim mand, til en gude skøn kvinde, alt sammen noget som tager udgangspunkt i, hvad der sker her Inde, i sjæl krop og sind, alt sammen noget som har til hensigt at vinde, folks hjerter og aldrig forsvinde.

For jeg dyrker oprigtigheden som en religion, prøver hver dag at få det til at skabe mig som person, tage patent, gøre det til min egen trone. Jeg skal ikke have penge, jeg skal end ikke tjene en krone, blot anakendelse for mine forsøg, for min dedikation. For mig at se kan du ikke sammenligne mig med nogen, jeg vil dog godt indrømme at have haft hentet inspiration, udelukkende fra H.C Du ved Andersen, på baggrund af han's fremlægning af at være lige så stærk i troen.

Hej Nilo,
Velskrevet og velformuleret tekst: Ja litteraturen vækker og udvider sanserne, der ellers godt kan blive kvalt i meningsløs gak og gøgl. Ja hvad mener man egentlig om noget, når alt er i forandring. Der kan litteraturen skabe øjeblikke af klarsyn.
Godt skrevet og tænkt.
Camilla

Dejligt, du har fundet litteraturen :-)
Som kan give os mange svar på os selv og på omverdenen.
Dbh Berith