Fedt skrevet, også fra en total anti-ryger :)

Tankevækkende digt, som man læser igen og igen. Der ligger en mystik bag hele fasaden, som gør læseren nysgerrig til at udforske digtet nermere.

Er vild med strofen;
Eftermiddagene, hvis mørke rander
breder sig i årstidens ansigt

Kære Olivia,
Et billedskønt digt om vinterhalvårets grimme ansigt.
Vi er mange, der allerede længes efter foråret, så snart det første blad falder.
Jeg kan især godt lide de sidste linjer: "Fortærer alle mine lys, hvor mange jeg end tænder". Meget rammende. Godt skrevet i sin helhed.
Bedste hilsner fra en "medsøster"

Det er meget velskrevet synes jeg, og hvem husker ikke fornemmelsen, når man vender tilbage for at beskue barndommens kæmpehøje ? De er i sandhed skrumpet !

Ja, nu har jeg godt nok hørt, at mørke ikke kan fortrænge lys, men jo at lys kan fortrænge mørke :-) Men efterårets triste gennemsnitlige kedsomhed lyser ud af digtet - på meget poetisk facon. Tak for stemningsbilledet. Mvh Benny.

Hej Olivia.

Du beskriver meget godt, hvordan efteråret er lige nu og her. Det lidt mørke og går tid er kommet ind i. Jeg kan også lige efterår og dens farver, når solen skinner på dem engang imellem.

Hej Olivia,
Der er noget vemodigt og meget stemningsmættet ved dit dejlige årstidsdigt - tak for det!

Mange hilsener
Louise

Hej Olivia
Fortalt med få ord viser du hvor hårdt det er, at være i sorgen, hvor sårbar man er.
Godt skrevet.
VH. Jytte

Åh, det er altså så åndeløst smukt. "Smagen af bristet perle."

Jeg har ingen ord, Olivia. Det er bare så smukt.

Hej Olivia
Så enkelt så kort og fortættet smukt skrevet om en uendelig sorg, sørgelig men også i en eller anden forstand smuk, specielt er jeg vild med "sorgens karavane" tak for ordene fra Ulla

Jeg kan godt lide sætningen "Sorgens karavane", - forstår det som en gråd der aldrig holder op, en karavane der bliver ved og ved. Det er en "perle" der er bristet, og en perle beskriver (ihvertfald for mig) en uendelig kærlighed der skinner smukt. - Titlen forstår jeg ikke, jeg synes ikke den hører hjemme i digtet, - kommer til at tænke på ristet brød f.eks.(hvis man ellers kunne grine ...) - og det har jo intet med digtet at gøre, men det er så mine associationer. - For mig handler det om en stor sorg, et øjeblik man ingen ende ser på. Men bortset fra titlen: Smukt og beskrivende.
MollyTrine.

Jeg associerer en karavane med en lang trættende rejse. Er det livet?

Det kan jeg virkeligt godt li, sanseligt og formfuldent. :)

Er lidt fascineret af titlen og dens forhold til teksten.

Hejsa :-)

Helt klart et digt der sætter mange tanker i spil. Jeg kan ikke lade vær med at tænke over, hvad personen da græder over, og sådan kan jeg gå længe at spekulere. Flot digt. Det har i hvert fald været underholdende at læse og forstå.

Venlig hilsen
Nikolaj

Hej Olivia

Et smukt og dejligt lille digt, som i al sin skønne koncentrerede korthed fortæller ALT

Mange hilsner - Henning Ø

Rigtig skøn fortælling med et godt og medrivende sprog, som fører læseren tilbage til egne barndomsminder på godt og ondt. Jeg synes afslutningen er lidt brat i betragtning af de fine detaljerede beskrivelser, du ellers kommer med, hvilket efterlader mig med en finurlig følelse. Jeg vil høre mere!! :-) Du er en skøn fortæller.

Venlig hilsen
AstaBoe

Jeg synes det fungerer godt med de korte konkrete linier. Jeg læste digtet meget som en skildring af vores kolde materialistiske verden, hvor vi pynter os og opbygger en skal. Men så læste jeg emneordene som er sat på digtet, og der er det jo lidt mere specifikt. Jeg kan ikke finde ud af hvad jeg synes om emneord her på sitet. Her ville jeg nok helst have været foruden, og blot nøjes med at læse digtet med min egen fortolkning. Men et godt digt. Tak.

Så selv udsendelsen for en uge siden, og må sige at beskrivelsen er lige på og hårdt. Mener modsat Kjartan ikke at digtet behøver være længere, mener du når at sige præcis det, som var din intention. Dejligt med et engelsk udtryk i teksten, Viva internationalisering.

Mvh Tommy SM

Nu har jeg ikke set dokumentaren, men kun hørt om den i medierne. Som selvstændigt digt er der noget interessant i dit fokus på, hvordan kroppen 'plastificeres'/gøres kunstig. En enkelt bemærkning: Det virker som om, at digtet slutter lidt for brat. Man skal selvfølgelig passe på med at binde en kæmpe sløjfe på digte, men her kunne der dog godt være bare en lille én. Man får billedet af kroppen, men ikke nogen større sammenhæng - synes jeg :)

Hej Olivia, du får sat ord på hvordan mange er giftblandersker uden at tænke over det. Har så ikke lige set den, som du i bemærkningen nævner som inspirationskilde, men det vil jeg da gøre ved lejlighed. Det er jo en lille talende tekst du har fået skrevet her.

VH Mons

hej Olivia
sjovt digt, jeg kunne godt lide det, selvom jeg ikke har set udsendelsen, tegner der sig et klart billede af den:)
mange hilsner June

Hej Olivia.

Jeg får en fysisk dårlig smag i munden, når jeg læser dit digt! Har selv set udsendelsen, og dette digt er som en slutning - En slutning der indikerer hvad der egentlig sker med Bonnie, og denne slutning er bedre end udsendelsens slutning; med billede af mark og blomster; men den er måske med til at opstille den skærende kontrast.

Endnu engang godt skrevet med kontant rytme og rammende, nøgne ord.

- Katrine

Hej Olivia :) Super fedt digt. Har ikke selv set udsendelsen, men efter at have læst digtet er jeg ikke i tvivl om hvad den handlede om ;) Det jeg vil frem til er at du fanger mig med dine ord og din rytme.

Godt. Rigtig godt ;)