Hejsa.
Du skriver jo knald-godt. Dit sprog fænger og af og til sprudler det.
på så den front går det jo rigtig fint.
Mijøet har du også slået fast - det sydhavnen. Og det beskrives fint uden at det bliver for meget.
Som læser kunne jeg dog godt tænke mig, du gav dig lidt bedre tid til at introducere dine personer og deres forhold til hinanden. Der sker virkelig meget i det stykke, jeg har læst her, og det er ret dramatisk.
Det kan jo være, det kommer senere i kapitlerne, men som det er nu, kunne jeg godt tænke mig at vide noget om faren og morens forhold, før han slår hende ihjel, så jeg bedre kan forstå, at det måske kan bære den vej på den lange bane (nu blev det simpelthen for meget agtigt).
Jeg kunne også tænke mig at i vide, hvem ham Alex var - jeg ved han er hovedpersonens ven, men vil egentlig gerne "møde ham," og forstå forholdet mellem de to.
Og hvor har hovedpersonen været henne, da han vender tilbage?
Og kom politiet ikke, da moren var død eller hvordan hang det hele sammen?

Men kort sagt. Du skriver godt - af og til minder din skrivestil faktisk om Johan Harstad i "Max, Misha og Tet offensiven," - og det er en god ting. Og så vil jeg - som du kan se - jo gerne vide mere om det hele. Så giv dig tid. Udmal dine personer, deres forhold til hinanden, deres problemer, deres nederlag og sejre, det miljø, de lever i. Deres fortid og fremtid. Der er masser af stof i din historie. Og den har potentiale til både at være dramatisk og rørerende - som din skildring af faren fx er.
Ja, klø på, giv dig tid. Vær ikke bange for at gøre det langt. Langt ville nok være det bedste for denne historie.

mvh.

Wow. Ganske enkelt wow.
Historien er virkeligt velskrevet. Sproget er velformuleret og varieret. Handlingen er gribende og godt bygget op.
Hvis jeg måtte ønske noget, så skulle det være at komme tilbage til 2015, og få afrundet den del af historien. Det kunne muligvis gøre med en nekrolog.

Hej Peter
Du fanger mig som læser, det er barsk men absolut realistisk læsning. Jeg kan som læser godt lide dine snapshots, hele tankestrømmen og alle de billeder du skaber. Og så kan jeg som læser også godt lide at du starter i nutiden, for derefter at lave tilbageblik. Du lader nogle løse ender hænge, noget der gør mig nysgerrig som læser, og giver mig lyst til at læse videre. Super godt tænkt.
Så:
"Dør hovedpersonen?
og
"Slog faderen moderen ihjel? Og hvad skete der ellers?
se det virker, jeg er nødt til at læse videre, for at blive klogere på det.
Tak for ordene fra Ulla

Wow ... det var en oplevelse at læse din tekst. Den var både uhyggelig og rørende, og efter at have læst den, kan jeg mærke den stadig sidder i mig. Det er et stærkt kvalitetstegn, når man formår at skrive en tekst, der rent faktisk hægter sig fast til sin læser. Det har du gjort. Det kan være svært at forklare hvorfor nogen værker (om det er malerkunsten, digtningen, litteraturen osv.) hægter sig fast til os, mens andre bare preller af og forsvinder ud i glemslen. Din fortælling vil jeg i hvert fald ikke glemme foreløbigt.

Din tekst rummer flotte detaljer, levende beskrivelser og mest af alt, fornemmer jeg en ærlighed, og en indre nødvendighed fra din side. Når jeg skriver, udanset hvilken genre det må være, eller hvilket publikum det er tiltænkt, så forsøger jeg altid at finde den indre nødvendighed. Hvorfor skriver jeg lige dette? Hvad er det jeg hiver ud af mig selv og putter ind i denne tekst? Når man læser din fortælling, så fornemmer man, at der er en nødvendighed til stede, at du faktisk har behov for at fortælle dette (bevidst eller ubevidst). Ofte føler jeg, at det er dette som bliver tungen på vægtskålen, i spørgsmålet om hvorvidt en tekst kan løfte sig op på et højere niveau.

Jeg vil ikke give dig en masse tekniske kommentarer med på vejen, for de tekniske mangler er du uden tvivl selv bevidst om. Det er vigtigt, men ikke det vigtigste. Jo mere man skriver, jo bedre bliver man til det tekniske. Det er banalt, men sandt. Hvis jeg skulle sig noget i denne forbindelse, ville det være: Skriv mere!

Novellens form: det er godt tænkt, at opdele novellen i tre dele, med døden, før døden og efter døden, jeg synes det virker, og det giver et spændende anslag. Jeg tror, jeg forstår din slutning, den sidste del - men mere om det senere.

Novellens indhold: Peters forfaldshistorie er spændende og ubehagelig at følge, næsten som et se et biluheld, hvor man ikke har lyst til at kigge, men kan alligevel ikke fjerne blikket. Du kunne dog overveje at gøre hans fald endnu voldsommere. Dette kan du gøre ved at vise os, hvor han falder fra. Forstået på den måde, at jeg gerne vil se Peter have det godt sammen med sin familie. Der må være en grund til, han fik den familie til at starte med, og på et eller andet tidspunkt, må det have været godt. Jeg vil gerne se dig beskrive et godt tidspunkt, ligeså ærligt og levende som du skaber de dårlige tidspunkter. Hvis læseren når at være glad og lykkelig med Peter, så bliver hans forfald og nederlag meget meget værre. Det er et meget almindeligt greb i historiefortælling, men det virker.

Jeg synes, det er meget fint tænkt, at hans tilbagevendende livsfilosofi (omkvæd) bliver FUCK IT, og det trækker ham længere og længere ned. Jeg tror mange mennesker kan genkende (i mere eller mindre grad) hvordan det er at sige FUCK IT. Jeg synes virkelig, du skal gå hele vejen med det tema, og kan muligvis udfolde det endnu mere. Personligt synes jeg også, det kunne være en fed titel: FUCK IT. Jeg forstår godt titlen KAOS, men den er meget abstrakt, og giver mig ikke rigtig noget billede af hvad teksten handler om.

I den forbindelse kan jeg også godt lide, at han til sidst siger "ikke mere fuck it... og sådan som jeg opfatter slutningen, så spoler du tiden tilbage, til det øjeblik han står i badet, i starten af novellen, hvor han har en aftale med Stig og siger FUCK IT til alt det familiepis. Dermed har du fortalt os, hvad der kommer til at ske, hvis han siger FUCK IT, og idet han faktisk vælger at sige IKKE FUCK IT, så må det vel betyde at han vælger en anden retning i sit liv? En mere positiv retning, og det kan jeg godt lide. Det er godt at se en anden kraft i ham.

Tak for teksten, det var en mindeværdig oplevelse at læse den :)

Brian W-H

Hej Sander

Det er en socialrealistisk novelle med en stærk gennemslagskraft, du har skrevet her. Jeg kan overordnet godt lide din skildring af personen, og jeg synes, du beskriver godt, hvordan det hele falder sammen for ham. Ikke fordi han er noget dårligt menneske, men fordi han er svag. Han er bundet af en negativ social arv, som han ikke er stærk nok til at slippe ud af. Dette bliver hans endeligt, og det er en tragisk historie.

Jeg undrer mig meget over, at du i første afsnit starter ud med at skrive i implicit tredjepersonsfortæller, men så til sidst går over i en jeg-fortæller. Faktisk synes jeg ikke, det virker specielt godt. Efter min mening bør du nok skrive hele afsnittet i enten tredje person eller jeg-fortæller. Eftersom du ikke vender tilbage til den implicitte tredjepersonsfortæller i historien, er jeg faktisk ved at mene, det ligefrem er bedre, hvis du dropper den idé helt og skriver første afsnit, som du så fint har gjort i den resterende del af historien. Jeg-fortælleren er nemlig god i denne fortælling.

Solstrålerne han tidligere på morgenen havde forbandet, skinnede ind igennem det fingerfedtede hoveddørsglas og varmede nu dejligt på huden

Billedet med det fingerfedtede hoveddørsglas går lige i øjet, og jeg kan virkelig bare se det for mig. Rigtig godt.

Jeg kunne godt mærke, at jeg ikke burde køre bil, men fuck it

Når det ikke er direkte tale, synes jeg ikke, du gør blande engelsk og dansk i dette tilfælde. "Fuck" er jo i den danske ordbog, men "it" kommer uheldigt ud her, synes jeg. Jeg mener, du bør skrive "fuck det" i stedet for - eller helt finde på noget andet. Det går igen mange gange. Faktisk mister historien noget ved, at du bruger ordet "fuck" så mange gange. Jeg ved godt, du vil beskrive en bestemt person ud fra dette ukvemsord, men sommetider kan det gøres på en meget bedre og mere indirekte måde. Men det er udelukkende bare min mening.

Der mangler nogle vigtige kommaer, der sommetider får teksten til at falde uheldigt ud. Hvis du har det svært med tegnsætning, så kan du finde nogle gode huskeregler omkring det grammatiske komma på nettet. Det vil udrydde 80 % af dine kommafejl.

Tak for den gode læsning,

De bedste hilsner,

Rasmus.

Flot skrevet, teksten rammer mig.

Se det er jo en tekst der vil noget, det kan jeg rigtig godt lide, jeg kan også godt lide din omhu med detaljerne. Efter mit temperament kunne du sagtens gøre mere ud af det -

Det sidste afsnit lige før den allersidste overskrift, som starter sådan her.
Vi kørte rundt i Stigs bil. Vi sniffede, hørte musik og følte os som overmennesker.
Der skifter du lidt stil for at fortælle at sådan kørte det videre - det virker lidt svagere - hans overvejelser synes jeg er lidt fortænkte, igen efter mit temperament - Her er stof til adskillige sider..

Ideen med at han dør er også god - jeg ville godt se hvordan den udviklede sig !
Afsnittet 'Efter min død ' er måske starten på en fantasihandling, eller en anden mulig udvikling - umiddelbart forstår jeg den ikke rigtigt.

Dejlig samfundsrealistisk historie.
Man kommer helt ind i hovedet på Peter. og tæt på hans skæve tilværelse.