4Fodspor gennem galskaben - Kapitel 1
Peter 6. Juli 2015 · Blodet bankede rundt i min krop, da jeg løb fo... [...]
Romaner · frygt, nattestemning, sommer
2 år siden
5Kaos
Min død · Nålens skrå spids arbejdede sig igennem Peters hud. Den l... [...]
Noveller
8 år siden

Puls: 2,9

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Oruhyl Sander (f. 1983)
Min død
   Nålens skrå spids arbejdede sig igennem Peters hud. Den lavede først en lille bule i huden, før den brød igennem. Nålen var inde i ham. Han hadede den følelse. Han havde altid været bange for nåle. Det hvide stempel, i den transparente cylinder, bevægede sig langsomt og konsekvent mod bunden. - Endelig. Tænkte han. Han mærkede suset, blodet i årene transporterede hans mest elskede og mest hadede elskerinde direkte ind i hans inderste. Trappeopgangen forsvandt, stanken af pis forsvandt. Solstrålerne han tidligere på morgenen havde forbandet, skinnede ind igennem det fingerfedtede hoveddørsglas og varmede nu dejligt på huden. Hans krop faldt tilbage, han kunne mærke trappetrinene bore sig ind i ryggen. Der var noget galt, han kunne ikke styre sin krop. Han blev slap i kroppen.
   Hallo! Han kunne høre en stemme i det fjerne.
   Hjælp mig. Det krævede alt, at få ordene ud. Han kunne skimte en silhuet af et menneske, eller måske var det en engel.
   Jeg svævede op over min krop og kiggede ned. Jeg kunne se en kvinde, der prøvede at hjælpe mig. Jeg døde, der på trappen en onsdag midt i juni.

Før min død
   Står du ikke op skat, klokken er over et. Hun stod i døren indtil soveværelset.
   Jeg har lavet morgenmad til dig. Fortsatte hun. Jeg vidste godt, at jeg burde stå op.
   Jeg kommer om lidt. Sagde jeg. Hun lukkede døren og gik ind i stuen.
   Jeg lå i sengen og tænke på aftenen før. Hvorfor skulle det altid være så vildt? Det startede allerede i middagspausen på arbejdet.
   Ellers andet, spurgte ekspedienten, da han havde bibbet gulddamerne ind.
   Ja, så lige fire underberg, svarede jeg.
   Vi sælger den kun i trestyks. Vi var jo to, så det duede ikke. Jeg kiggede på Kenn, med et lumsk smil på læberne.
   Jamen, så må jeg jo hellere få seks. Ekspedienten, en mand på ca. 35, vielses ring og en grim rød Super-Brugsen vest, smilede som om at han var en af os og ønskede os en god weekend. Jeg vidste godt, hvad han tænkte, men fuck ham, sådan en kastreret hankat. Kenn grinede da vi gik ud mod bilen.
   Vi får sgu nok ikke lavet det store i dag.
   Fuck det, nu er det fan'me weekend, nu skal den bare ha' maks. gas.
   På vej tilbage til Fyn snakkede vi om kæresterne og om hvordan de troede at de skulle bestemme det hele. Da vi nåede Slagelse var de seks damer og de seks underberg hældt indenbords.
   Jeg skal lige pisse, sagde Kenn. Vi holdte ind på en tankstation.
   Jeg hopper lige ind og provianterer. Han var allerede på vej over til busken og begyndt at lyne de beskidte arbejdsbukser ned. Han nikkede bagud.
   En halv liter elefant senere, nu næsten hjemme.
   Skal vi ikke ryge på druk? Stig er vist hjemme fra Norge.
   Det kan jeg sgu ikke gamle, jeg har lovet konen, at passe den lille. Hun skal til noget fødselsdag.
   Tøffel, svarede jeg.
   Da jeg blev sat af hjemme, var jeg stiv og i lunefuldt humør.
   Jeg hopper i bad, jeg har en aftale med Stig om lidt, sagde jeg som det første, da jeg kom ind. Jeg havde ikke en aftale, men jeg orkede ikke alt det familiepis.
   Nå, jeg troede vi skulle hygge i aften. Jeg har købt ind til hjemmelavet burger.
   Jeg har ikke set Stig i tre uger og han spurgte, om jeg ikke lige mødte ham på pubben til et spil billard. Jeg kommer ikke sent hjem.
   Jeg tog et bad, spillede pik og skyndte mig ud af døren. Jeg kunne godt mærke, at jeg ikke burde køre bil, men fuck it. Pubben var stedet, hvor vi altid mødtes, når vi kom hjem fra rejsearbejde. Vi var kommet der, siden vi var børn, da vores forældre også kom der. Jeg havde fået fat i Stig, han var på vej. Per stod bag baren, Helge sad og hang på sin sædvanlige plads, ved et bord nede i hjørnet. Karin og Mogens sad i baren og drak en øl. Ingen snakkede sammen.
   Arenbitter og en Carls, og kuglerne til bordet. Nu var jeg her, de gamle kiggede mistroisk på mig. De havde oplevet os unge gutter på slap line.
   Hva'så pikhoveder? Jeg kiggede på Mogens
   Ikke det store, hvordan går det med den gamle. Spurgte han.
   Det ved jeg sgu ikke. Han kommer ud d. 15., andet ved jeg ikke.
   Jeg elskede deres blik, her styrede vi. I hvert fald når den gamle ikke var her. Jeg lagde kuglerne op, jeg elskede det bord. Super Royal fra Søren Søgaard, med varme i duen. Det bedste bord penge kan købe, efter min mening. Jeg øvede mig lidt på mit udlæggerstød. Stødballen placerede jeg lidt til venstre for den røde. Bøjede i knæene, lagde kinden ned til køen, der stabilt lå og hvilede på min tommelfinger. Jeg spejdede som et rovdyr efter den perfekte vinkel i banden, der! Perfekt fart. Stødballen ramte banden og nakkede den røde perfekt. Den røde trillede i gennem de tre midterste kegler, en hanekam, som Stig ville ha' sagt, og ramte den anden røde. 10 dejlige. Stødballen lå på den anden side af skoven. Perfekt! Sort oplæg. Jeg satte mig op i baren og ventede.
   Et sæt mere Per.
   Yes, to sekunder, så er jeg der.
   Jeg sad og kiggede rundt. Et par unge gutter i arbejdstøj var kommet. Jeg kunne se dem i spejlet bag sprutflaskerne. De gik over imod billardbordet.
   Er der nogen der spiller?
   Ja, det gør jeg.
   Arg for helvede, jeg havde slet ikke set dig Peter, sagde den ene. Jeg vidste ikke, hvem han var, måske var det en, som jeg havde gået klasse med eller et eller andet. Jeg var også skide ligeglad.
   Okay, men i skal ikke spille nu.
   Okay, helt i orden. Vi venter bare.
   Min telefon bibbede.
   Hej gamle, jeg holder omme bagved kommer du lige ud?
   Jeg gik ud bagved, Stig holdte skråt over to handicappladser i sin bimmer, med nedrullede vinduer og Rammstein på fuld tryk.
   Hva'så pikfjæs? Vi skal sgu lige ha' en streg inden vi går ind, sagde han.
   Hundrede gamle.
   Jeg vidste egentlig godt, at jeg ikke burde gøre det. Jeg havde ikke taget coke i over et halvt år. Han vidste godt hvor afhængig, jeg havde været. Idiot, tænkte jeg. Han slukkede bilen, kiggede rundt, for at sikre sig, at ingen kiggede, hvorefter han rakte mig det slidte cd-cover og en rullet tusse. Der lå to store streger kokain og en bunke ved siden af. Den bedste kvalitet, hvis jeg kendte ham ret. En del af mig havde lyst til at sige fra og bare gå ind og drikke nogle bajere. Men den sædvanlige strøtanke kom desværre igen. Fuck it! Suset var fantastisk, alle bekymringer var som ved et magisk trylleslag forsvundet. Solens stråler og fuglenes kvidren, blev forvandlet fra dagligdags banaliteter til fantastiske sanseindtryk. Fuck hvor havde jeg savnet det.
   Jeg klasker dig for hårdt i dag.
   Du kommer bare.
   Vi spillede altid meget lige op, men de sidste par gange havde jeg vundet overlegent. Vi gik ind på pubben. De sortmalede vægge og de mørke træmøbler virkede sørgelige i forhold til naturen lige udenfor. Jeg følte, at vi trådte ind i en mørk og deprimeret verden.

Da jeg kom ind i stuen sad hun ved bordet og gav den lille mad.
   Det dur sgu ikke det her Peter. Hun havde en tåre i øjet, den trillede ned hendes kind.
   Hold nu kæft skat, jeg gider ikke alt dit dramalort.
   Dramalort! Hun rejste sig og gik ud i bryggerset, hun kom tilbage med de bukser jeg havde haft på aftenen før.
   Hvad er det her? Hun pegede på nogle pletter, nederst på buksebenet. Det lignede blod.
   Det ved jeg sgu da ik'.
   Det er blod Peter, hvad fanden har du lavet? Det begyndte at dimre.
   Og det her? Hun tog en lille hvid pose op af min lomme.
   Shit! Nu falder hammeren, tænkte jeg. Jeg vidste, at det eneste hun ikke ville acceptere var stoffer. Hun havde været med fra begyndelsen og jeg havde lovet hende, at det var slut.
   Skat for helvede, det er Stigs. Forsøgte jeg, men vidste godt at hun ikke ville købe den.
   Jeg tog ikke kampen op, jeg vidste, at hun ikke ville tilgive det. Jeg tog tøj på og kørte. Jeg vidste ikke, hvor jeg skulle køre hen. Jeg bladrede mine kontakter igennem, hvor fanden skulle jeg tage hen. Jeg overvejede kort at ringe til min mor, men jeg orkede ikke at skulle forklare. Da jeg havde kørt rundt i et par timer, ringede telefonen. Stig ringer, stod der. Jeg tog den.
   Hva'såååå. Lød det i den anden ende. Idiot tænkte jeg.
   Hva'såååå.
   Shit det blev vildt i går, har du hørt noget fra polisen?
   Hvad snakker du om?
   Du nakkede sgu da ham der båthovedet for vildt. Seriøst, kan du ikke huske det? Der gik et sus igennem min krop. Nu kunne jeg.
   Jo, for helvede. Fuck nu det mand.
   Ja hundrede. Hva'så, kører den videre? Jeg har ikke sovet endnu, jeg sidder oppe ved Jens. Kommer op?
   Jens var en sørgelig satan. Jeg åbnede døren. Jeg blev ramt af en mur af stank. Små bananfluer fløj rundt overalt i entreen. Jeg kiggede ud i køkkenet. Der stod flere ugers opvask stablet op i en højde, så man skulle tro, at han prøvede at slå en eller anden rekord. Gulvtæppet i entreen var slidt ned, så man kunne se trægulvet igennem de enkle lange hvide tråde, der ihærdigt prøvede at holde sammen på det. Jeg blev mødt af en lille hund, der farede rundt om sig selv og gøede.
   Luk røven. Sagde jeg til den og sparkede den væk.
   Hva'så der Pete? Det var Jens, der sad inde i lædersofaen, der garanteret var købt i Biva. Jeg smed en bunke reklamer ned på gulvet, så jeg kunne sidde ned.
   Ikke det store. Jeg er sgu lige blevet smidt ud af konen. Stig grinede.
   Din store klaphat, jeg vidste, at det ikke ville holde med jer to, sagde han. Han vendte sig med siden til og tog musen der lå på bordet og satte musik på. Technomusik bragede ud af højtalerne.
   Gi' mig en streg, hvæsede jeg.
   Rolig mand.
   NU! Han kiggede på mig, han var ikke bange for mig, men han vidste også, at jeg ikke var bange for ham.
   Jeg har kun det her. Han smed en lille pose over til mig.
   Pulveret var brunt. Fuck it. Rusen var voldsommere, end jeg nogensinde havde prøvet før. En bølge skyllede ind over mig. Følelsen kan umuligt beskrives. Jeg kunne høre de andre snakke, men jeg var væk. Jeg var ulykkelig, men samtidig lykkeligere end nogensinde før. Jeg kunne mærke hele min krop. De små hår på fingrene, mine ører, mine knæ, mine store muskler. Jeg følte mig som en kæmpe, som en rockstjerne, næsten som en gud. Havde jeg fundet gud? Tankerne flød sammen. Jeg vågnede to timer senere. Stadig skæv.
   Skal du med videre? Jeg kiggede op, Stig stod bøjet ind over mig.
   Vi kørte rundt i Stigs bil. Vi sniffede, hørte musik og følte os som overmennesker. Penge var ikke noget problem, vi havde tjent masser de seneste år. Hele ugen efter meldte jeg mig syg. Vi kunne ikke stoppe igen. Vi var begge hooked. Vi opdagede det slet ikke. Dage, uger og måneder gik. Jeg blev fyret, pengene slap op. Vi gled fra hinanden.
   Jeg sprøjtede nu min djævelske elskerinde. Det var den eneste måde, hun kunne tilfredsstille mig på. Jeg opbyggede et had til mig selv. Hvordan kunne jeg være så naiv? Mit barn, min kære lille prinsesse. Bare hun aldrig finder ud af, hvordan hendes far levede sit liv. Ydmyget, svag og taget ved næsen. Jeg fandt aldrig gud, jeg fandt kun djævlen, forklædt som gud. Hvordan kunne jeg være så dum? Kæmpen var blevet forvandlet til en lille bange dreng og rockstjernen var degraderet til en lille skræmt ballerina. Jeg åbnede døren indtil opgangen. Her kunne jeg få min medicin. Jeg satte mig på trappen, fandt den lille brune konvolut frem. Det var ikke det samme som sædvanlig. Fuck it.

Efter min død
   Jeg stod i badet, vandet var brændende varmt. Jeg vaskede min krop, jeg var fuld. Jeg skruede ned for det varme vand. Det blev lunkent, længere ned, det blev koldt. Jeg prøvede at spille pik, men jeg kunne ikke. Min samvittighed nagede mig. Jeg havde jo selv sagt, at jeg ville ha' hjemmelavet burger i dag. Den velkendte strøtanke banede sig vej gennem min berusede hjerne. Jeg skruede mere ned vandet, nu var det iskoldt. Jeg blev klar i hovedet og tvang mig selv til at blive stående. Nej, ikke fuck it. Ikke i dag.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 02/03-2013 17:04 af Oruhyl Sander (Peter Watts) og er kategoriseret under Noveller.
Teksten er på 2133 ord og lix-tallet er 23.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.