Hej Patrick,

hmmm

Mvh Ansu
PS: https://www.youtube.com/watch?v=bjxHy8WTgTs

Anerkendelse fra omverdenen er intet andet end et sultent hul i jorden.
Verden har intet varigt at tilbyde os.
Men Gud har.

hvem seer og hvem seer ikke ? er med på man søger anerkendelsen og måske du ikke fik den, fordi de ikke undte dig den medvind og så er det jo lige meget om de er der eller ej, fordi de har ingen værdi for dig. Ser kun hvad de vil og måske dem der får anerkendelse kun får, fordi en kan vinde på det og hvad værdi har det? Så et fedt :-)

Interesant tekst, men jeg efterlades med nogle spørgsmål om meningen.
Det er ligesom om, at bedst som jeg tænker vi følges ad, så står jeg og kigger efter dig til sidst, selvom jeg har læst digtet en del gange nu.

Meget sanseligt digt med stærke billeder, især de første to strofer! Kan godt lide dine rim: stemmerne, minderne, kinderne.
Måske du kunne gennemskrive med henblik på at strukturere formen, så rimene går igen.

Tak for digtet.


Kh Katrine

Groteskt og smukt på samme tid, og endnu et billede på at denne verden ikke kan styres af mennesker ...

Det er virkelig godt skrevet. Det er ihvertfald noget vi alle kommer igennem, før eller senere...

Så sandt som det er skrevet! Super smukt formuleret!

Der er meget vi kan miste og det at finde sig selv kan være en kamp og tage hele livet .Godt skrevet og jeg leder stadig efter mig selv :-)

Det er en meget interessant tekst. Jeg bliver provokeret (på den gode måde) over dine gentagelser af sætningen "det intetsigende menneske" og over at du beskriver de sociale medier som sådan en slags intetsigende masse, nærmest. Alle de sociale medier som "skriger om at blive hørt, om at blive set" (i øvrigt en fuldstændig mega fed formulering) gemmer jo ikke udelukkende på intetsigende information - folk deler faktisk nogle helt vildt spændende ting, ligesom f.eks. dit digt. Måske er det den slags tanker, du vil sætte igang hos folk. Men jeg er af den opfatning, at intet er intetsigende. Og bestemt ikke din tekst. Jeg kan godt lide tekster som sætter tankerne igang :)

Kære Patrick
Mon ikke også at det intetsigende menneske er at finde på Fyldepennen?
Jeg kan i hvertfald sagtens genkende mig selv i noget af det du så fint skriver.
Kærligst Stine

Hej Patrick

Helt rigtigt, lige så meget som det giver os mulighed for at gale op, lige så meget bliver det pludseligt tomt. Men er vi fanget i fælden, og vil nogen bemærke os hvis vi ikke brugte muligheden. Tak for oplysende ord, og god weekend. vh Peter

Et meget velskrevet digt. Kan godt lide de stemningsbilleder du skaber med det du skriver. :)

Rigtigt godt digt. Flot rytme og en dejlig gentagelses effekt. Du får med enkle billeder, der springer frem af teksten sagt en masse. Like it :-) Nils

Ps Vers 2 strofe 4 ville måske virke bedre med "af" i stedet for "med". Dermed ville du også i de tre vers bruge forskellige ord til forskellige situationer

Det er rigtigt fedt hvorledes du får brugt en fygende iskold snestorm, som metaforer på din indre tilstand. Supergodt digt!
Mvh

Wow. Det er en stor kunst at sige en masse med få ord. Det formår du virkelig! Stærk tekst.

Så triste ord du her skriver som jeg forstår dobbelt. Fin form og gentagelser virker godt. Håber ordene fik drevet mørket væk.

Den sidste linje står i en fantastisk kontrast til forviringen forinden.

Fedt skrevet.

/Thomas

Nogle gange er det nok, at man selv høre ekkoet af sin fortvivlelse,
for derefter at kunne reagerer på det.
Stærkt digt

-L

Det er spændende at dykke ned i sin fortid og fantaserer om de forskellige skæbner. Håber du fandt noget du kunne bruge.

et fint digt
jeg læser det lidt som en arbejdsplads
som de efterhånden er blevet
"vær perfekt og bedre end de andre...eller vi finder en anden"

Flot beskrivelse af de forfærdelige følelser de fleste af os sidder med, på trods af at størstedelen ikke kan sætte sig rigtigt ind i sorgen..

Først kom jeg til at tænke på det med, at sende sit barn ud i verden - måske bare på efterskole. Efter at læse lidt videre, kom mine tanker ind på Emilie. Rørende tekst.

Interessant dét med ''visheden kom frem''. Da jeg først læste det, tænkte jeg på, at det eneste vi ved, er, at døden er vidst mens livet er flygtigt. Bragte mange associationer.
Kan godt lide det, det skaber følelser!