Hej Poul Erik.
Det er meget velskrevet, og min fornemmelse siger, teksten også er overvejet næsten i hver enkelt sætning. - Selvom det er et essay, kunne det jo godt være en del af en kronik ? For at sige det på en anden måde, så synes jeg, der er lagt meget lidt ud til læseren, det er ligesom mere en konstatering af vores alles november. Men jeg ved jo, du så tit tænker i naturens cyklus, og det knytter jeg mig til, og håber du kan tåle en lille smule kritik. - Og som du skriver, bliver solsorten forvirret over varmegraderne, naturens cyklus er ikke mere, som den var engang. Jeg læste for resten noget om jordens hældning der har vendt sig, og som måske også spiller ind, - men jeg ved ikke, om det passer. -

Flot! Fin beskrivelse af efteråret, og hvad det gør ved os.

Hej Poul
Tak for en tur i skoven, hvor man skal være på vagt for at finde de rette svampe der gemmer sig, og hvor fantasien spirer og gør skoven levende selvom undergang truer årstiden.
Tak for læsning.
Mvh. David

Du beskriver efterårsstemningen med dens skiftende sener på en udsædvanlig fin digterisk måde. Selv savnede jeg både forår og efterår stemningen i vores mange udenlands år.

Hej Poul Erik. Et efterårsdigt jeg godt kan relatere til med følelser, kan godt lide du skriver: "Så ser jeg en skygge af den jeg var forsvinde i lyset af den jeg bliver", ligesom de to første linjer. Efteråret er også tankernes årstid, tanker der udspringer sammen med naturens cyklus. Sådan er der så meget smukt ved den natur der påvirker os.

Hej Poul
Et smukt melankolsk årstidsdigt, der giver fine billeder på nethinden. Jeg kan tydeligt mærke du kender "din skov" og "dine svampe " .
Tak for ordene fra Ulla

Så smukt..står selv samme sted, vurderer de næste træk... der skal gøre livets efterår til noget målrettet og indholdsfyldt. Tak for dejlig læsning. Poul.

Smukt og poetisk. Livets efterår, erfaring der giver liv. Mvh. Hans Ib

Hej Poul Erik.
Rigtigt fint lille digt, på mange måder faktisk bedre end nogle af dine lange digte. De enkle og korte linjer giver ekstra store associationer. Beskrivelsen af "hende Mette" som "blåsort", læser jeg politisk, og det er rigtigt, hun er begge dele, både blå og sort, men kun sjældent lidt rød i munden. - Desværre er jeg navnesøster til hende - statsministeren, det kan jeg godt blive sur over. Men i denne verden hjælper så meget, når man går stille alene og lader tankerne falde til ro, naturen healer altid så godt.

Jeg blander ikke selv politik med virkeligheden, men jeg synes det er rigtigt godt.

Hej Poul Erik :)

Sanseligt og betagende.
Et sansernes overdrev på den cool måde.
At mærke; at være:
Sanseligt Magterne til ære!

Tak for at dele din smukke sansernes poesi.

D

Stemningsfyldt og smuk. Men også med nogle mystiske skismaer mellem noget farligt og noget godt, der gør teksten både smuk og interessante....

Hej Poul
Det er en flot beskrivelse af havet og dets kraft.
Jeg nød at læse med næsten som at være der selv.
Tak for ordene fra Ulla

Kære Poul Erik,

for det første = skøn musik! Jeg hørte den inden læsning, og igen efter. Melankolsk men styrkende, rar og ægte lyrik, og en uforstilt og underspillet musikvideo. Tak for at dele rørende visuelt såvel som rørende audio.

Det kan være så forfærdeligt at føle sin krop være tæt på at give helt op. At føle døden så tæt på, i sig selv, ikke som noget abstrakt og romantiseret men noget helt konkret.

Jeg er virkelig ked af at du skulle igennem så skræmmende og pinefuld en oplevelse! At det oven i købet skete foran din hustru er jo på en måde heldigt, så hun kunne hjælpe og være der for dig, men samtidig forfærdeligt - det gør så ondt at have ondt foran elskede og se deres rædsel i øjnene, hvis man altså overhovedet kan registrere noget under så voldsomt et anfald? Lidt over en uge på sygehus lyder voldsomt skræmmende, for en frihedselsker som dig - ikke at jeg kender dig selvfølgelig. Gudskelov for din livlige fantasi -

"You humans dream the most horrible nightmares... but also the most beautiful dreams"
- et rumvæsen til en astronaut spillet af Jodie Forster, i filmen "Contact" (baseret på Carl Sagans bog af samme navn, om det psykologiske aspekt af mødet med andet liv i rummet).

Jeg ved dog at du har et godt hjerte, der har banket hårdt for andre, med øjnene åbne og hagen hævet. Fortsat. Og energien i dine ord, alt det mellem linjerne som jeg tolker dem, er jeg sikker på at du vil gå den sidste rejse, som du har gået dine forrige - med bevidsthed. I et andet tempo, et skridt ad gangen.

Det er stærkt af dig, virkelig, at skrive at det var rart ikke at være alene i det. Virkelig. Det føles måske ikke sådan, men det er jo en gave du giver dine elskede, at deres hjerter får lov til at banke et ekstra slag for dig. Et frø sået, gødet med tårer men spirende blomsterbed og svampebuffet. Du må om nogen kende til det givende at give.

Jeg har selv altid haft hjertesmerter pga PTSD, hvor dissociation/chok-tilstand kan føles som at hjertet er stoppet; fordi kroppen og de indre organer lukker ned, med hjertet slående langt langsommere, i dyreriget for at det skal gøre mindre ondt at blive spist af rovdyr. Efter 15-16 års terapi er Qi Gong-fysioterapi min største gevinst = at bevæge sig langsomt, som var man vand, i vand, i selvomsorgs-givende flow, udforskende tid, rum og selvet, uden at definere det; hvilket sker af sig selv. Evt. kombineret med Tankefeltsterapi og Somatic Experiencing-tapping, regulerer det blodomløbet, afstresser, og kan laves hvor som helst når som helst. Desuden er det tantra og dynamisk meditation i ét, idet regulering af blodomløb selvfølgelig påvirker alt; psykologi, krop og sjæl. Jeg tror jeg, og min krop, var bukket under for længe siden uden Qi Gong, introduceret i barndommen. Men råd er selvfølgelig billige - din vej i rejsen er din og din alene.

"Mørket i mørket - porten til al forståelse" - Lao Tzu, daoistisk lærer (daoisme = psykologien/filosofien bag fysioterapien Qi Gong).

Tak for en inspirerende og poetisk tekst, der er gemt og ikke læst for sidste gang. "RIP, rest in peace... In fact, fuck RIP; S.D, I want you to live through me. LTM: Live. Through. Me." - Lowkey, til hans bror der mistede livet til selvmord, på "Bars for my brother" (der er en lyrik-video på Youtube som er hjælpsom til at følge de hurtige ord, men advarsel: de fleste græder når de hører og læser den)

Kærlig hilsen og med uden forventning om svar, Ansu

Hej Poul Erik.
Godt det ikke var en blodprop, trods alt. Det tyder på, at du kommer over det nu, men det må have været en forskrækkelse uden lige, og at du troede, du skulle dø, forstår jeg godt. Måske var du heldig alligevel. Jeg tror, der er mange af os ældre der lærer at holde af livet time for time i en anderledes ro, end de fleste unge gør. Det oplever jeg ihvertfald selv. Pas på dig selv, er næsten det bedste jeg kan sige. Ellers godt skrevet, direkte fra smilet i en andens ansigt, og dernæst smidt lige over i chokket over smerten og indlæggelse. - Der er så meget i livet der er uforudsigeligt.

Hej Poul Erik :)
Godt du holder ved livet trods alt.
Og godt at høre fra dig.
Agn. digtet: Fine rim og struktur.

D

Det godt du klarede den, håber du har det godt, også rart at høre fra dig.
Mvh Inge

Hej Poul Erik. Jeg kan godt lide din måde at begynde essayet på, og især de sidste fire linjer som rummer sandheder der skaber perspektiv sammen med en dybere poesi. Fremtiden er uvis, også selvom vi tror, vi kan skimte den lidt. - Men med ordene i de fire linjer, er det som et se en hånd række et stykke ind i fremtiden med håb om skønhed, i nuet, fra nuet, og lige her hvor alting hele tiden begynder. Smukt skrevet.