En smuk poetisk tekst - Vejret er noget af det mest påtrængende overhovedet. Vi trækker det ind gennem lungerne  - Driver dug falder regn – regn er melankoli men også indendørs hygge med chokolade kage og vin – livet er et vidunderligt kisma.
Tak for lyrik Hans Ib

Jeg lever for at leve.
Ikke for at blive husket.

Hej Poul Erik.
Vejret har altid påvirket vores følelser, tror jeg, men det er også individuelt hvilket forhold vi har til det. I Danmark skifter vejret heldigvis meget hele tiden, ligesom årstiderne. Jeg ville aldrig kunne bo i et land, hvor der næsten altid var solskin og varme f.eks. Men sådan er vi alle forskellige.
Der er også meget der er vejr bestemt, faktisk mere end vi sådan går og tænker på til daglig. Alt er påvirket af det. Og som du skriver til sidst, påvirker det nok også vores alles mentalitet. - Det er ikke så sært, at regnen så tit symboliserer sorg og melankoli, fordi himlen bliver grå og fyldt med dråber (som tårer der falder). Det er heller ikke så mærkeligt, at digtere og forfattere gennem tiden har brugt vejret til at fortælle om følelser i poesiens sprog. Det påvirker os hele tiden, ligesom vi er nødt til at indrette os under det.
Fint du tog emnet op, for næsten alt her i landet er jo både indrettet under det, og sammen med det på den ene eller anden måde. Lige nu håber jeg snart på regn igen, for det er tiltrængt her hos mig. Bare tanken om at regnen får frø til at spire, er både livgivende og smukt, og sådan kunne jeg blive ved med at lovprise det, fordi det er så nødvendigt for at leve.

Det ligger til dig at være poetisk, fint og tankevækkende skrevet.
Mine tanker fløj i det øjeblik til Singapores regnetid, hvor skyerne så og sige falder fra himlen i en halv time. Vores søn kom en gang hjem og fortalte, at naboens søn gik ikke ned af vejen, da det begyndte at regne, han lod sig flyde med i rennestenen som er en meter høj. Sådan har vi alle oplevelser. Mvh Inge.

Hej Poul Erik.
Et fint digt, hvor man kan mærke regnvejret i midtbyen og sommerens fotosyntese der kalder på glæden i nuet, et øjebliksbillede og en kvinde på en høj stol i en cafe som en del af naturen. En fin stemning af varm sommerregn. - Men lige en rettelse: For skal hendes "føder" ikke staves med to d-er ? Lidt irriterende stavefejl, der giver forkerte associationer. -

Hej Poul

Et smukt øjebliksbillede af naturlig skønhed. Kvinden i regnvejret smelter stille sammen med omgivelserne i en rolig, næsten drømmende stemning. Der er en stille kraft i hendes væren, som spejler sig i regnens bløde nærvær.

Vh.
Hawraa

Dårende dejlig dame. Niels Snowfrog

Smukt og kontant - de korte linjer fungere perfekt og giver en god rytme.
Er vild med dit ordvalg. Dejlig stemningsfyldt.
Mvh Hans Ib

Det er et præcist hverdagsdigt med fine billeder om en kvinde, mandens evige betagelse af kvinder. Kort og ærligt. Sådan. Vh Niels

Et smukt og anderledes digt og udtryk du bruger. Kæmpe ros herfra

Virkelig romantisk digt, det fik mig til at tænke på min morfar. Når vi var på tur med dem, min søster og jeg, spurgte vi bagefter vores morfar, om han kunne huske, hvordan damerne vi havde set ud på vejen så ud, det kunne han altid. Vores mormor morede sig. Mvh Inge

Hej Poul
En meget fin fortælling om en familie, der roligt nyder turen og naturen. Du formår at skabe smukke billeder hos læseren i en kort og stemningsfuld tekst. Jeg savnede lidt luft mellem linjerne, så øjnene kunne få ro under læsningen, men ellers virkelig godt skrevet.

Vh.
Hawraa