Hej René
Fin stemningsfyldt lille beskrivelse. Som et lille fotografi af et øjeblik i kaffebaren. Jeg nød at læse
Tak fra Ulla

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om fortælleren har andre blomster der vandes, eller om fortælleren måske taber vandet på børnene, ikke at personen lyder ondskabsfuld, men bare mere fordi det lyder komisk at gøre.
Men i hvert fald en god historie, og god observation, og jeg kan ikke lade være med at tænke på herren, som sidder på bænken. Nu ved vi ikke noget om hans tanker, men ud fra beskrivelsen, tænker jeg at det nok er en slags symbolisme på noget kedeligt voksenværk, eller måske han lige har været i kirke?

I så fald, god fortælling :-)

Jeg synes, du har fået skabt en stærk stemning. Jeg kan tydeligt se betonbyggeriet for mig og forestille mig regnens tromlen mod ruden og stemningen i lejligheden. Teksten er spændende at læse.

Jeg er vild med, at du skriver "et typisk betonbyggeri i udkanten," og ikke "et typisk betonbyggeri i udkanten af byen/Berlin/Brøndby Strand" eller noget i den stil. Byggeriet ligger i udkanten, måske udkanten af landet eller udkanten af fællesskabet. Det minder mig lidt om en linje fra en sang, som hedder "Florafobi": "Jeg gik op i en spids for at se mig lidt omkring." Det er en interessant måde at bruge sproget på.

Er det mon en del af en længere tekst? Der er mange ting, man ikke får svar på, og som gør mig nysgerrig. Jeg kan forstå, at du hinter til et eller andet - noget med børn, eller ikke at kunne få børn, eller ikke at kunne lege med børn f.eks.. Men jeg kan ikke tyde ud fra teksten, hvad det handler om. Hvis det er en del af en længere tekst, synes jeg det er en fantastisk måde at fastholde spændingen på, men hvis det teksten skal stå alene, synes jeg den mangler lidt flere hints, og en lidt klarere idé om, hvorfor stemningen er som den er.

Modløs læsning, uden at det skal opfattes som kritik,
men beskrivelsen er bare så fin i grå i gråt.
Et langt liv bare passet det han skulle, hvilet ud
på sin sin pind i betonklodsen
og livet har sikkert budt ham trods, kan det fornemmes...
...ja hvad skal det gøre godt for.
Prima læsning.
Tak.
Poul (Blækhuset)

Jeg kan godt lide stemningen. Det er spændende, at der skiftes synsvinkel. Det er som om, de flettes sammen til sidst. Jeg forstår ikke helt teksten, men jeg er nysgerrig. Den skræmmer mig også. Er han "bare" blevet pensionist? Hvorfor er det en børnevandkande? Hvem har brugt den? Hvad har han mistet? Et job - et barn? Er der en uhyggelig grund til, at han ikke må være sammen med børnene? Hvad har han gjort? Men hvorfor er det så blomsten i den grå bygning? Er han god eller ond? Findes der mennesker, som kun er gode eller onde?
Tak for læsningen. :-)