Jeg er så Høj.

Jeg er så højt oppe, at jeg glemmer at trække vejret. Jeg mangler ilt til mit hoved og har svært ved at tænke klart. Mine tanker svæver i disse høje luftlag, og jeg har svært ved at komme ned. Mine tanker er uhåndgribelige, og det er en udfordring for mig at skabe nogle konkrete konklusioner på dem.

Mit blik er klart, men fastlåst, og Mine øjne hviler sig og bruger atmosfæren som plads til dette. Trykket fra mit blod stiger langsomt i takt med Mine manglende vejrtrækninger. jeg holder vejret for at udvide Mine lungers kapacitet og gør klar til endnu et forsøg på at komme højere op. Jeg vil op til porten, op til den port som åbner Mine tanker og frigøre mig fra mit tunge sind.

Forsøget er nu lykkedes. Jeg kigger ned på alle de andre, og føler mig hævet over dem alle. Følelsen får mig til at tænke, den får mig til at tænke på om det egentlig er det her som jeg vil. Har jeg lyst til at bevæge mig i så højt et luftlag? Jeg tænker videre på det spørgsmål jeg lige har haft stillet mig selv.

Følelsen af at være så højst oppe, er noget som jeg søger for at kunne være I stand til at befrie mig selv, gøre mig selv fri fra den larm som hersker og eksistere blandt normens faste og trivielle rammer. Det er et flygt forsøg fra flertallets afspejlinger, fortolkninger, og dens retningslinjer. Her oppe er jeg alene, her oppe er jeg kun mig selv. Her oppe kan jeg give mig selv lov til at blive inspireret af mig selv, jeg kan give mig selv lov til at dyrke Mine tanker og idéer, uden at blive forstyrret.

Alt inspiration strømmer igennem mig, fra min egen kilde. Det er rendyrket, det er oprigtigt, det er med til at skabe et autentisk billede af hvem jeg er som person. Der er intet udefrakommende der kan få lov at blande sig i Mine tanker og følelser. Jeg har ikke behov for opmærksomheden, jeg har ikke behov for at blive set, jeg har ikke behov for at blive hørt. Her kan jeg give mig selv lov til at dyrke mit Ego, uden at involvere andre mennesker.

Jeg foretager mig noget af det mest egoistiske et menneske kan gøre, og på samme tid er jeg i stand til at slippe godt fra det, uden at blive opdaget.

Dette er i sandhed en kunst at kunne mestre.