Hej Søster,

rigtig fed tekst, tidsløs trods specifikke navne og steder inkluderet. Eller, tidsløs i min tolkning, som udefrakommende læser. Samtidig læser jeg selv noget ind i navnene (myre)Tue/arbejder og (a)Lene, men det er nok bare mig. Virkelig flot skrevet. "Blafrene lys i vinden - mørket breder sig nu"... Smukt! Måske dystert, men smukt alligevel. Jeg selv tror at ordet ven og veninder er ret farligt - i hvert fald har helt usandsynligt mange "venner" ikke været der for mig, ligesom jeg har fået såvel tæsk som mobning og direkte forræderi af folk jeg troede var venner. Som jeg troede at jeg, ved at give alt jeg kunne, ville have min ryg - som ville lytte da jeg endelig returnerede omsorgen og bad dem lytte til MINE problemer - hvorefter de forsvandt, alle. I dag har jeg brødre, søstre og elsker, ingen andre. Men du har ret, en sand ven tvivler aldrig - en sand ven er frygtløs overfor en, siger Sandheden, frygtløs over for egne fordomme og tryg i tilliden til hinanden. En sand ven/veninde, eller broder og søster, ved man at man kan skændes med, men at venskabet nok skal bestå - og hvis ikke så kan pauser gøre meget. "en sand ven tvivler aldrig." - det er en skam at det er så svært at være dét for en selv, som man er/vil være for sine venner = altid at være der for sig selv. Jeg håber at du er et andet sted i dag, her 22 år senere, for jeg læser en ensomhed i digtet, og en bøn om 'familie'. Om søster- og broderskab. Tak for at lade digtet ligge herinde.

mvh Ansu