Mange tak alle tre for jeres dejlige kommentarer. Jeg bliver glad når nogle læser, tilmed kommenterer, mine tekster.

Digtet er hverken storslået eller dybt, og det var heller ikke hensigten - Digtet er blot, som I siger, et sødt lille digt.

Tak for din kommentar. Det var denne skrøbelighed i livet, jeg prøvede at få frem - livet er så fantastisk, men det er også så fantastisk let at komme til at tage det hele for givet, fordi alt drukner i rutiner og dagligdag.

Fipra, du har også ganske ret i, det ikke er særligt realistisk, at en viol visner så hurtigt. For mig at se er violen lidt et billede på hendes sindstilstand - den anden dag visnede rosen, nu er turen kommet til hendes sidste blomst, hendes sidste håb, som nu også visner. Men tak.

Tusind tak for din ros, Neon. Jeg var faktisk også i tvivl om, hvor meget jeg skulle udpensle slutningen, men har før skrevet et par tekster, hvor meningen vidst gik tabt, fordi den blev afsluttet for tidligt. Men i denne omgang undervurderede jeg vidst min læser, fordi man, eller i hvert fald du, fanger hvordan historien ender, også uden de to sidste linjer.

Tusind tak for jeres kommentarer. Hemingway, jeg ved ikke helt, om jegfortælleren virkelig gør alt det, som der beskrives. Eller om det mere er, hvordan hun føler, sin indre tilstand ville tage sig ud, hvis man kunne se den fysisk.

Tusind tak, Mikala. For mig er jegfortælleren også en hun.

Tak skal du have for dine opmærksomme øjne, Kåemer. Du har ret. Når jeg selv genlæser teksten nu, kan jeg godt se, at det ikke virker så godt, det billede.

Tusind tak for din kommentar og dine fine ord. Især er jeg glad for, at teksten skabte billeder, fordi det var en af de ting, jeg ydmygt havde forsøgt at få til at ske. Tak.