Smukt digt, og velskrevet. Tak fordi du delte.

Det er jo noget de fleste kender til. Du beskriver det rigtig godt og smukt.

jeg syns dit dgt er smukt, men syns os der mangler personlighed, men nok bare min mening.. jeg syns at et digt ska komme fra læseren

Smukt, smukt digt.
Jeg kan ikke lade være med at blive rørt over disse fine ord. De er så indholdsrige og følelsesladede. Jeg kender godt disse tanker, og det tror jeg, de fleste gør.

Det har du gjort godt. Virkelig flot skrevet.

-stefanie andersen

Jeg synes det var et rigtig smukt digt:)

M.k

Smukt skreet med både spørgsmål, erkendelse og indsigt.

Dybest set er vi nok altid alene - også selvom vi er sammen med andre. Ingen kender jo os selv som vi gør det. Først ved at kunne elske det inderste i os selv (også vores fejl og mangler) kan vi elske andre oprigtigt, og ikke bare "det" de vælger at vise os. Og måske er det præcis det ensomheden skal få os til: til at søge indad i stedet for udad. Måske.
For hvis vi har det for godt - så søger vi jo ikke mere. Så er vi bare.

suverænt... helt igennemt suverænt!

hvor er det romantisk....jeg holder meget af romantik.....smukt digt...

Hej kære lille Stine!

Jeg kan jo mærke at dit hjerte er brast.
Du skal ikke bekymre dig, kærligheden kommer til dig når du mindst venter det.

Knus fra
Bitten Ankerstjerne

jeg kan godt lide din tekst, jeg synes det er godt at tanke over livet. Selvom det ikke er super godt skrevet, sa synes jeg det vigtigste ved at skrive sadan noget er at man mener det og er tilfreds med hvordan ens synspunkt kommer frem

smukt! virkelig tragisk og virkeligt smukt.

igen.. virkeligt smukt beskrevet.
du rammer alle følelserne i rette rytme.
endnu et smukt digt!
held og lykke med dine tektster i fremtiden.

virkeligt smukt digt ! det har en undertone jeg jeg finder meget rammende, og dyb.. vil flux gå ind og læse dine andre digte ;-)

Tjah, min begejstring for denne tekst kan ligge på et meget småt sted. Sproget kan ikke noget, og tankerne er bundløse på den dårlige måde. Jeg er ikke sikker på, at du ved hvad du vil her. Som digterbaronen skriver, er der ikke just noget nyt under solen. Tilbage til tegnebordet med den.

Det er rørende. Og ind imellem kalder det også på smilet, selv om det handler om savn. Godt.

Well, jeg er ikke så begejstret, som de ovenstående. Det virker lidt som om, de har stået i kø for at hylde en stor filosof, der lige har samlet sine geniale tanker i én tekst kompakt tekst. For mig at se er der ikke noget nyt under solen, ikke nogle nye synspunkter man ikke har hørt før, og væsentligst af alt, det er ikke skrevet på en måde, som man ikke har set før.
For mig at se er det en meget usammenhægende tekst, der snarere virker, som en tankestrøm, der er blevet skrevet ned, idet den er opstået. Det kan også have sin charme, men teksten lægger bare op til at være mere filosofisk, så dér falder det med tankestrømmen lidt til jorden, synes jeg.
Dejligt er det at se den slags tanker eksisterer, det kan kun være et tegn på at ikke alle vil lade sig "robotisere", men jeg tror du kan skabe en bedre sammenhæng i teksten, som vil slå dit budskab bedre fast.

En skræmmende tekst, der virker som den skal. Den er skrevet med følelse og indlevelse, og selvom sidste ord er robot, så kan vi stadig håbe på, at det kun er sproget, der ender op i den konstellation, og ikke os selv som mennesker.

Jeg kom til, at tænke på min far som døde for nogle år siden. Da skrev jeg dette digt: "Da farfar døde", tak for at jeg endnu engang kunne mindes ham. Henning

Det der fik mig næsten til at græde...jeg synes virkelig det er godt...og sørgeligt...

En rigtig god tekst som giver mig kuldegysning; jeg tænker nemlig selv en del på hvad der sker den dag man lader sig blive en del af strømmen og lader andre bestemme hvad man skal tænke og mene. Den dag man bliver en dårlig kopi :-)

Diget minder mig meget om min morfars død. Jeg har faktisk et digt liggende her på pennen om det "Morfar", hedder det.
Smukt. Bliv endelig ved med at skrive svære tanker ned. Safir

Meget smukt. Og rørende.
Minder mig om min far.

Han døde for snart 4 år siden, da jeg var 10.

Godt gået.. !

Hej Stina, jeg er bange for at Gud ikke reder nogen eller noget som helst. Det må vi selv gøre. Men vi behøver jo slet ikke tale om at rede. Vi er jo som vi er, ellers kan vi lave om på det.

Kan ligeså godtindrømme med det samme at jeg ikke tror på gud.. i mine øjne er det kun os selv der kan rede os.. ingen andre.. vi er det vi selv gør os til og tager selv vores valg i livet..

MIkkel