Hvad sker der den dag, jeg ikke må sige min mening. Den dag samfundet bliver tavst. Den dag alt er rutine og intet er tilfældigt. Den dag jeg ikke er mig selv, men er en robot. Den dag jeg ikke har følelser. Ikke kan græde le eller elske. Den dag vil jeg ikke savne dig. Men indtil den dag kommer vil jeg sige min mening, komme med mit budskab, mit livssyn. Jeg tror på skæbnen, men samtidig på tilfældigheder. Kan det lade sig gøre? For mig ja. Jeg føler. Jeg kan græde, le og elske. Elske er hvad jeg gør. Jeg elsker dig stadig, selvom du ikke er her mere. Og savner dig, som jeg vil blive ved med, til den dag jeg bliver en robot.