Dette er beretningen om drengen der mødte en pige.
Han voksede op med troen på, at han ikke ville blive lykkelig før han mødte den eneste ene. Han gik ud fra at man ville vide det øjeblikkeligt når man så hende.
Alle andre ubetydelige møder, ville blot farve hans liv med kaoskvaler.
De fleste af årets dage er ubetydelige. De begynder og slutter, uden at efterlade noget mindeværdigt spor. De fleste dage påvirker ikke folks liv. Han havde altid tænkt at man ikke skal tillægge en enkelt hændelse stor kosmisk betydning. Alting opstod ved tilfældigheder. Ikke andet end rene tilfældigheder. Han lærte at mirakler ikke sker. Skæbnen er et tomt begreb. Intet er forudbestemt. Det havde han altid været rimelig sikker på.

Dette er beretningen om en dreng der mødte en pige.
Torsdag den 4 Juli. Mødte han den skæbne han aldrig havde troet på. En helt ubetydelig dag ud af årets mange, blev han grebet af et fangende blik på en tilfældig café der gjorde ham til ægtemand.