Jeg sidder her og vil skrive. Jeg ser en fe i den fineste kjole lavet af blomsterblade danse hen over papiret. Hun tager legende fat i pennen og svinger den rundt på det blanke ark. Frem vokser en trold. En rigtig fæl en med vorter på næsen og mudderklatter på de hullede bukser. Han opdager feen og løber efter hende, mens han skælder ud over at blive forstyrret i at trille bussemænd.

De forsvinder begge to og jeg sukker. Jeg tager pennen i hånden og slår den let mod min hage, mens jeg kigger ud af vinduet. Derude i trætoppende sidder en ravn. Den letter fra sin gren og vokser pludselig til en stor og mægtig drage med orange skæl langs ryggen. Og med vinger så store og kraftige. Jeg ser for mig en ridder komme på sin hest, med lanse og sværd som sine våben. Bliver det mod en drabelig kamp mellem de to?

Jeg lægger penne fra mig og går ud og skænker en kop dampende varm te. Hvad skal jeg dog skrive om? Gerne et fantastisk eventyr. Mens jeg drikker af den dampende te, er det som om frugtbuske vokser op fra koppen og fortæller deres historie om, hvordan de blev omdannet til den varme drik, som jeg nu indtager. I køkkenskuffen diskutere skeer og knive. Måske om hvem der er mest vigtig af de to. Jeg stiller koppen fra mig. Det må de virkelig selv finde ud af.

Tilbage ved papiret tager jeg igen fat om pennen. Hvor kom jeg til? Nå ja et fantastisk eventyr. En engel hvisker i mit ene øre, at jeg så let som ingenting kan skrive en ny historie. Men så lyder en dyb stemme i det andet, at det skal jeg ikke tro på. Jeg sukker, smider pennen og holder mig for ørene. Imens lukker jeg øjnene.

Inde i mørket bag øjenlågene ser jeg blinkende stjerner og smukke planeter. Der kommer sørme en raket flyvende. Hvilken opdagelse vil den mon gøre?

Jeg kigger igen på papiret. Hvidt og tomt. Jeg starter med der var en gang og går så i stå. Hidsigt krøller jeg papiret sammen og kaster det igennem luften. Min hund hopper op i luften og griber papirkuglen i munden, og kommer luntende hen for at få mig til at kaste den igen. Eller det ville den have gjort, hvis det ikke var fordi at min hund er en kat som ligger dovent rullet sammen på sofaen.

Jeg rejser mig fra min plads ved skrivebordet. Hvad får mig dog til at tro, at jeg kan skrive et eventyr?