Kære dagbog,

jeg troede egentlig at jeg havde skrevet det sidste indlæg herinde. At 7 dagbogsindlæg var passende - jeg har det med at se mening i alt, overalt, alt for meget. Jeg er fisk i stjernetegn.

Man siger om fisken at vi elsker at svømme mod strømmen, men skal lære at svømme med. Ikke at tage alting ind, i revolte, og lærer at sætte grænser.

Jeg tror ikke supermeget på stjernetegn, fordi det nemt kan afføde fordomme. Meget nemt!! Har man været ude for fordomme ved man hvor sårende det kan være, blot det at blive defineret groft af en anden. Men ift. sig selv kan et horoskop være meget sjov læsning - altså, ens fødselshoroskop, hvilke ANDRE stjernetegn der har indflydelse - vi har alle et primært, det de fleste kender, og så ascendanten som sekundært. Hvad man er i ascendanten er ens overjeg - det man gerne vil at verden ser en som. Jeg er krebs - med et skjold af kynisme skjulende sensitivitet, og desuden MEGET vandtegn i horoskop.

Jeg har det med at overfortolke alt. Se en verden i et sandkorn og evigheden i et sekund, på godt og ondt. Godt, fordi jeg er tilpasningsdygtig, tro det eller ej. Ondt, fordi jeg er ustabil, ustadig og tager alt ind. Især fordomme.

Det er trist at stå frem som mand og sige at man blev seksuelt misbrugt som barn. Stigma 1. Af en kvinde. Stigma 2. I et anderledes miljø. Stigma 3. Med et underligt navn. Stigma 4. Fortællende om det. Stigma 5. Ikke være kendt, eller en traditionel succes. Stigma 6. Have en misbrugshistorik, altså med alkohol, stoffer eller hash. Stigma 7. Være forelsket i undergrundshiphop. Stimga 8.

Og jo, det er et stigma fordi uhyre få forstår hiphop, forstår at det de tror er hiphop er det stik modsatte, og for utålmodige, tænkende for meget til at kunne LYTTE til rappen, uden fordomme om hvad der menes. R.A.P = Rhythm And Poetry. H.I.P.H.O.P = Her Infinite Power Helping Oppressed People. Gid flere prøvede bare at lytte, uden at tænke. Tænke bagefter, men ikke undervejs. Hiphop er ligesom Tantra - ånder du ikke med er det bare teater, men ånder du med tapper du ind i noget uendeligt, i det indre 8-tal.

Stigma 9 = diagnoser.

Men OK, f**k it, som titlen antyder får du min finger. Jep, dén. Thumps up for hvad end du har tænkt da du læste titlen, kære dagbog. Thumps up for alle dine stigmaer. Mvh mig, alkoholikerne, indsatte i fængsler. Mvh narkomanerne, de prostituerede, selvskaderne, anoreksioffrene. Mvh selvmorderne, mvh psykiatriens ofre, mvh min døde ven, mvh mig selv. Det er bare super at du sådan ikke engang er klar over din fordom. Men du får ikke et mvh pædofil.

"Jeg har altså hørt at seksuelt misbrugte selv misbruger" - nå ok, det har du altså hørt, wow, så må det jo være sandt, pyt med evidens.

Klokken er lige nu 11 om morgenen. Jeg drikker kaffe, go figure, og sidder foran en komputer, som i en anden tidsalder ville være som et orakel. Med mange svar. Psychology Today, f. eks. Eller Landsforeningen Spor. Og Lone Lyager.

"Jeg har altså hørt at mænd bare krænker generelt" - nå ok, og alle dem der ikke gør? Du mener måske mænd der har været misbrugt gør det, men ikke kvinder? Hvordan det?

"Jeg har altså hørt at mænd er mere tilbøjelige til at krænke end kvinder, pga..." Ja, hørt, pga testoron er det da sandt, flot, selv et ur i stykker har ret en gang imellem, sådan!

"Øhm, men altså, har du selv krænket nogen?" - nå ok, dén skulle jeg også lige have? Gør det nogen forskel hvad jeg svarer?

"Øhm, nej, men altså, er det overhovedet sandt hvad du siger, eller er det opdigtet, ved du om du er rask i hovedet?" - nå ok, dén også, altså, jeg har et billede der beviser det, for mig selv, og min mor har indrømmet det, og både min far og søster tror på det, men det gør ingen forskel, gør det?

"Øhm, altså, jeg kan jo ikke vide det, jeg ved bare at du ikke skal i nærheden af mine børn" - nå ok, hvorfor i alverden skulle jeg også ville det?

"Øhm, altså, jeg har jo hørt at krænkede selv krænker! Ligesom vampyrer der gør andre til vampyrer" - nå ok, nu tror du også på vampyrer?

"Ja!"

Nå ok, jeg tror altså jeg har en anden aftale. Med et torturoffer.

"Torturerer han selv?" - nå ok, du tror det er en ham? Det er en hende, og jeg ved det ikke, jeg har ikke spurgt hende men tak for inspirationen.

"Men hvad får så pædofile til at gøre det?" - nå ok, det skal jeg OGSÅ svare på? De er alle udsat for vold i barndommen, alle. Ganske få har oplevet seksuelle overgreb, altså at noget der skulle være rart bliver til noget ækelt og afskyeligt.

"Men hvorfor så ufatteligt mange ofre så?" - hør, klokken er 11:15, og jeg har en aftale, med et torturoffer. Vi fortsætter selvforsvarslektionen i morgen, hvor du kan stille alle de spørgsmål du vil.

"Ej vent, hvorfor så mange?" Fordi alt handler om sex, pånær sex der for dem handler om magt. Enhver pædofil er ynkelig, søgende magt igennem undertrykkelse, ligesom voldtægtsforbrydere. Enhver ideologi handler om hierarki, og ethvert samfund producerer konkurrencemennesker. Alle pædofile er konkurrencemennesker.

"Så alle konkurrencemennesker er pædofile?" Nej, men som Jiddu Krishnamurti sagde "de prædker næstekærlighed men dræber med konkurrence". Pædofile er konkurrencemennesker på doping, ønskende at vinde over enhver, selv børn, med alle midler og snyd. De ønsker faderens autoritet over barnet og moderens ejerskab af barnet, igennem undertrykkelse, sættende sit eget behov for magt og autoritet over alt andet, troende at torturen er kærlighed! De tror kærlighed er besiddelse, ikke påskønnelse, og de har som regel held i livet fordi de er konkurrencemennesker, udøvende deres sociopati i et samfund designet til vækst, vækst, vækst, og ikke bæredygtighed.

Klokken er 11:26 - nikotintyggegummiet er gnavet færdigt.

"Hvordan løser vi det?" Nå ok, også dén..

Ved at folk kan stå frem og opleve støtte, og ved at fordommene bliver sagt højt fremfor hvisket. Vi løser det takket være dig.

Vi løser det ved at personen der har løsningen, på hvordan der ALDRIG igen er et barn, eller en voksen, der oplever tortur, af krop, sind og sjæl, igen skal frygte fordommene.

Vi løser det ved at se på de "svageste" i samfundet som de stærkeste, som de mest udfordrede, som dem med de katagorisk bredeste skuldre.

Vi løser det med ikke at hylde krænkerne. Magtfolkene. De såkaldt succesfulde, dem der på vej til toppen af bjerget jagtende rosen har trådt på andre, uvidende om at bjerget af lort har frarøvet dem lugtesansen og at rosen på toppen ikke er deres at tage.

Vi løser det med evolution. Ikke bevidst, men ubevidst.

"Nå ok. Sikke en smuk dag det er i dag!" - Ja, du har ret! Og det er lørdag!

"Fremstår jeg kynisk?" - Ja lidt, men kynisme indeholder noget smukt, her kl. 11:35, nemlig selvironi, realisme og klarsyn. Men sensitivitet er smukkere.

"Er sensitivitet ikke sårbarhed?" - Nej, sensitivitet er spørgsmål, kynisme svar.

"Nå ok. Jamen så... Er du pædofil Ansu?" - Endelig! Nej. I morgen træner vi spark.

"Uuuh, jubiiii! Kan vi høre det der hidsige, vrede og insisterende musik igen?" - Kun hvis vi begge lytter, og gemmer analysen til bagefter. Og bare rolig, vi kan nøjes med at analyserer vokalen, ikke de russiske, asiatiske, afrikanske og sydamerikanske ord.

"Nå ok. Touché, c'est la vie, que sera sera" - undskyld, hvad??