Kære dagbog,

i dag er en smuk dag, her i Århus. Jeg er på vej til qi gong og skal være ude af døren om 5 minutter, men efter at have lavet 2 skriveøvelser her til morgen kom jeg til at tænke på dette digt fra filmen "The Sessions" om digteren Mark O'Brien, her af ham oversat af mig selv. Dette digt i dets oprindelige engelske form var det digt, måske sammen med filmen, der fik mig til at skrive i sin tid, på en helt ny måde for ca. 3 år siden: 'Til ingen bestemt' af Mark O'Brien der var lammet fra halsen og ned, som jeg lige husker den autentiske film med Helen Hunt, men ikke desto mindre skrev han til alle sanser=

Lad mig røre dig med mine ord
For mine hænder ligger lamme som tomme handsker
Lad mine ord ae dit hår
Glide ned langs din ryg og kilde din mave
Ignorer mine ønsker og stædigt nægt at udføre mine mest stille begær
Lad mine ord ind i dit sind, bærende fakler
Tillad dem velvilligt ind i dit væsen
Så de må kærtegne dig blidt
indeni