
Kære dagbog 3/9, 2022,
i dag foregår "begravelsen" af min mor, altså hvor hendes lig vises frem på Osho RISK, for at folk kan sige farvel. Jeg havde en rigtig god og rørende telefonsamtale med min far forleden, om det hele. En ubestemt tid efter 'begravelsen' kremeres hun og hendes aske tages ud til Vesterhavet og spredes med vinden. Jeg deltager ikke i noget af det, men har kontakt med min far og søster, hvorfra jeg mærker forståelse og accept for min beslutning, og også omsorg på afstand.
Netdaten jeg havde kontakt med er afsluttet, og det er formentlig godt nok trods det gør mig trist - jeg er vist ikke et sted lige nu hvor jeg bør date. Jeg har desuden på profilen på Tinder skrevet at jeg er offentlig med min historie, som en advarsel, blandt andet fordi jeg engang var på en date hvor jeg havde en følelse af at hun havde googlet mit navn. Faktisk på flere dates, men måske er det paranoia. Jeg er dog, tro det eller ej og måske tager jeg fejl, romantiker, og tror på det romantiske i det tilfældige møde frem for det planlagte. Der er fordele ved at have været ensom hele livet. "Solitude" på engelsk oversættes forfærdeligt på dansk, og mister sin betydning. Ensomhed? Hvad med i stedet at oversætte solitude til... øøh, ansuhed? Ej, spøg til side.
Jeg finder trøst i følgende citat, og prøver ikke kun at læse det med hjernen men med hjertet. Jeg lavede på insta (ansu_orheim) en story om det hvor jeg inkluderede billeder af Yoda fra Star Wars, som jeg er overbevist om er inspireret af Jiddu Krishnamurti (ligesom Bruce Lee, Dalai Lama og Osho har INDRØMMET, stolt, at de er det) - men trods inspirationen taler Yoda direkte imod hvad J.K sagde, f. eks med citatet "Control, Luke. You must controoooool". Citatet her oversat af mig selv er fra J.K's notesbog, den smukkeste bog jeg har læst. Sproget er det sværeste jeg har læst i mit liv, og jeg forstår den på ingen måde, men here goes:
"De professionelle mediatorer fortæller os at vi skal kontrollerer. Altså, kontrol indebærer ikke kun hvem der kontrollerer men også tingen der kontrolleres. Som du beskuer dit sind vandrer din tanke væk og du hiver den tilbage; så vandrer den væk igen og igen hiver du den tilbage. Så dette spil fortsætter evigt. Og hvis, mod slutningen af 10 år eller hvadend det er, du så kan kontrollere så komplet at dit sind ikke vandrer overhovedet og ingen tanker har overhovedet, og så, siges det, vil du have opnået en allermest ekstraordinær tilstand. Men faktisk, lige modsat, har du intet opnået overhovedet. Kontrol indebærer modstand. Vær venlig at følge dette lidt. Koncentration er en form for modstand, indsnævrende tanke til et bestemt punkt. Og når sindet er trænet til at koncentrere komplet på én ting, mister det dets elasticitet, dets sensitivitet, og bliver ude af stand til at begribe livets totale felt."