Hej Xxxxx,

jeg kan sagtens følge dig, ift. Instagram - men jeg er ikke ude på at sige at kvinder kan være lige så fucked op som mænd, eller at man kan overleve overgreb, eller at forklare hvad jeg er vokset op i. Jeg har ikke et formål som sådan, og ønsker ikke at starte noget op eller afslutte noget.

Ift. Fyldepennen og hvad jeg skriver om det på instagram, om da min profil blev slettet - ja det kan virke ligemeget, men det var det ikke - afholdte breve fra og til andre overlevere, tekster jeg ikke havde en backup af, diskussioner og debatter om mangt og meget, støttebreve og andet gik tabt, og hvad der på Instagram skulle have været billeder/beviser af alt det jeg skrev om på Fyldepennen blev i stedet for til en rodet gang vidt forskellige opslag. Min instagram hedder ikke "forfatter", "overlever", "aktivist" eller andet, den hedder bare Ansu Orheim. Og ja, det er et værre rod, i øst og vest, nord og syd.

Tro det eller ej, så har jeg intet ønske om noget, andet end at være autentisk. Jeg har benyttet hashtags (#) til tider, men undlader det ellers. Jeg ønsker ikke at være kendt, eller sælge en historie eller budskab. Jeg HAR ikke noget budskab, og vil nødig have det. Har jeg et budskab gør jeg noget forkert.

Jeg ønsker at give variabler, og særligt min instagram-profil er en lang forsvarsskrift, så at sige. En bevisførelse mest af alt for at jeg er et rigtigt menneske, og ikke en tegneseriefigur. Eller en fiktiv karakter. At hvad jeg siger og skriver er... min sandhed.

Gudskelov er der andre overgrebs-overlevere der netop kun skriver om dette, også mænd herinde. Jeg ender med garanti en dag med at lave en ny instagramprofil, måske en privat og en professionel.

Jeg ER ikke en del af Osho-bevægelsen. Jeg har min egen tro, primært inspireret af HipHop og af Jiddu Krishnamurti. Jeg ønsker ikke at sprede den, trods det nok virker sådan, eller at forklare den. Jeg ønsker at leve den, leve autentisk og evigt undersøgende, så sandt og konstruktivt som muligt. Jeg elsker filosofi og historie, og følger meget med i politik, men vil aldrig blive politiker, filosof, guru eller noget lignende, fordi at det jeg tror på er ligestilling og bæredygtighed, indenfor alt i livet. Ganske enkelt.

Ift. til det skriver jeg nu noget skørt, jeg håber at du ikke lægger for meget i = jeg har mødt folk der troede jeg var... klog. Hellig endda, altså at jeg, da jeg var ung, havde noget guru-agtigt over mig. Og folks reaktioner var skræmmende!!! Jeg tror på ligestilling, og jeg vil aldrig blive en leder, eller anden autoritet, fordi "en dum person har mere at lære en klog person, end en klog person har til en dum". Jeg vil være evigt student, aldrig en lærer. Jeg vil ikke have et budskab, eller blive kendt, men jeg vil og kan ikke lade være med at kæmpe for sager. Selvfølgelig.

Og selvfølgelig har jeg et sultent ego ligesom alle andre, og en hunger efter anerkendelse. Jeg ønsker mest af alt at leve et romantisk, poetisk og kunstnerisk liv, med frihed men uden at andres frihed begrænses af min. Jeg ved at jo mere jeg ved jo mindre ved jeg, og at ingen ved alt men alle ved noget. Ydmyghed må nødvendigvis være en livsstil og ikke en handling.

Derfor prøver jeg ofte at blande noget vrøvl ind i det jeg skriver - og prøver at skrive således at læseren ikke relaterer FOR meget; at det jeg skriver aldrig HELT bør kunne forstås, for jeg forstår det ikke selv. Jeg prøver også at skrive så hurtigt som muligt, med mindst mulig redigering. Fordi at det perfekte ikke findes, og at produktet ofte bliver bedre når det perfekte ikke jages, for mit vedkommende. Når jeg netop ikke har en hensigt som sådan med det, eller en morale, trods der selvfølgelig er en.

Jeg skal også sige at da min profil på Fyldepennen blev slettet skete det i en ekstremt presset tid, hvor jeg samme dag fik en fraflytningsregning på 30.000 kr., som jeg betaler af i dag uden renter, 300 kr. om måneden. En fraflytningsregning fra min forrige lejlighed der havde haft et hav af problemer (!!)...

Mit mål er ikke fundet endnu, andet end at finde en mening i livet, mit eget, med at søge og studerer, og at pege på min egen bagage - ikke for at sige "se, hvis jeg kan kan du også", men fordi at processen for mig er målet. Det er et "work in progress", målet, og målet er ikke lykke, eller glæde, eller rigdom og berømmelse. Så meget ved jeg i det mindste.

Målet er vel at spørge om alt, inklusive mig selv. Ikke for svarets skyld, men for selskabets. For at finde mennesker der ikke er bange for mig, selv de værste sider af mig. Selvfølgelig håber jeg at det jeg skriver og deler på Instagram kan bruges af andre, jeg ønsker bare at det bruges til spørgsmål og ikke til svar. Til inspiration og ikke til fascination!!!

Jeg blev engang kaldt inspirerende, af en der sagde det virkelig oprigtigt, fordi at jeg var åben omkring hvad jeg har været ude for. Selv hvis en anden forfatter eller kunstner stjæler noget fra mig, en linje eller et værk, vil jeg kalde det inspiration og søge at føle mig beæret.

Fordi Sandheden har det med at overleve. Fordi at jeg tror på observation, og på f. eks at universet ekspanderer = at der kører et komplet uforståeligt regnestykke med alverdens tal, tegn og bogstaver, ekspanderende, men at det eneste der giver mening er nul, altså 0.

"Sandheden er subjektiv, men den højeste sandhed er den objektive uvished" (Søren Kierkegaard).

Nul/0 = meditation/freestyle/fred/harmoni/genstart/nulstilling/perfektion/da du rørte min hånd

Håber brevet her giver mening :-) Tak for dit!!

Kærlig hilsen Ansu/N'su/ham den korte (de 2 sidste mine rap-navne :-)