Kære dagbog,

dér sidder jeg og laver research, og præcis da jeg rammer en nerve, kontakter kommunen mig. Jeg tror på at alt er tilfældigt, og ser ingen mening med det. Det var min socialrådgiver der ændrede aftalen fra fredag til om to-tre dage - kun stillende de to muligheder. "Er du sød at ringe til mig?"

Nej.

Jeg tager min sort.

Anyways, jeg undersøgte og researchede Iran. Og aktivisme med titlens hashtag, inden jeg selv tager et billede og lægger det op hvor jeg kan. Ingen retfærdighed, ingen fred. Alle er lige, og ingen er mere lige end andre.

Men der er forskel på at være i systemet, og på at arbejde for det. At skrive/tale pædagogisk er... fuck it.
"Your mistaken - I am not in prison with you - you are in prison with meeeeeeeeeeeeeee!"

Ready to, take it to the wire.

En fed sang er Watuzi87 - No justice no peace.

Får jeg ikke taget et billede af mig selv med et papir hvor der står #Stop Executions In Iran , håber jeg at andre gør. Vi lever trods alt i verdens mest overvågede samfund. I "verdens tryggeste samfund" - føj for h... "These people don't know what freedom is!" - Logic & Lowkey - Relatives.