Kære dagbog,

jeg har en date i dag, for første gang i ca. et år, og vil starte med at dele en øvelse som en tidligere bostøtte lærte mig:

"Healing med hypno-kinetik"

'Himlen for selv-billede' (vægttab og selvopfattelse)

Formål: at forbedre selvopfattelse
Oprindelig forfatter: Stephen J Ruden & Ronald A Ruden
Oversat af: Ansu Orheim, fortalt og forklaret til A.O af Bjarne Elm

1. Luk dine øjne og tænk på et ubehjælpsomt selvbillede du lige nu har.

2. Vurder dit selvbillede på en skala fra 1 (lav) til 10 (høj)

3. Nu, åben dine øjne og klar/ryd dit sind

4. Uden at bevæge dit hoved kig op, så ned til højre, så ned til venstre

5. Igen, uden at bevæge hovedet, bevæg dine øjne i en fuld cirkel, enten med eller imod uret. Så snart du har færdiggjort cirklen, bevæg øjnene den modsatte vej rundt.

6. Placer din højre hånd på din venstre skulder og din venstre hånd på din højre skulder.

7. Begynd at børste dine arme nedaf med dine hænder. Luk dine øjne. Forestil dig selv gå langs med en strand og tæl dine skridt højt fra 1-20

8. Når du når til 20, syng de første få ord fra en hvilken som helst sang eller børnerim. Stop. Åben dine øjne.

9. Igen, uden at bevæge dit hoved, kig op, så til højre, så til venstre; så til højre, så til venstre. Gentag 5 gange i hver retning.

10. Kryds dine arme som før med dine hænder på hver modsat skulder. Begynd at børste dine arme igen. Luk dine øjne.

11. Tag en dyb vejrtrækning og ånd langsomt ud. Når du har åndet fuldstændigt ud og børstet dine arme mindst 5 gange, stop. Slap af.

12. Gen-vurder. Du burde føle dig meget bedre med dig selv, i ro med dit selv.

---

Jeg laver Qi Gong hver dag, intuitivt og som regel til lyden af hardcore undergrunds-Hip-Hop - hvor jeg rapper med og dermed træner flowet, og desuden ikke kan lade være med at 'danse' til, i Qi Gong-øvelser. At breake, altså breakdance, er Qi Gong i moderne form. Altså flydende, intuitive bevægelser.

Og jeg lavede det også igår, i et par timer vel. Jeg laver det mere og mere, spontant. I går var jeg på skriveværksted på CSM's Frivilligsektion, hvor jeg skrev et digt til daten, som dog selvfølgelig ikke gives før om lang tid, hvis overhovedet. Dem på stedet ku li det, men jeg selv var utilfreds, og giver hende det ikke; i dag, i hvert fald. Selvfølgelig.

Anyways, dette vil være min 7. date i alt i livet, alle indenfor de sidste 3 år vistnok, og jeg har endnu ikke oplevet nervøsitet, i dag eller på de forrige. Eller jo, lidt, jeg er jo spændt, men slet ikke spændt op - hvilket altså er et chok for mig, også denne 7. gang!

Det skyldes noget jeg også delte på skriveholdet igår, og som en anden bruger, en anden overlever, kunne genkende; den eneste der var på holdet lige dén dag - det tror jeg at de fleste overlevere af 'seksuelle' overgreb i barndommen kan, eller alle jeg har talt med det om i hvert fald tror jeg (seksuelle i anførselstegn, fordi at det for barnet ikke er sex men tortur, desværre iblandet rare fornemmelser i f. eks berøringen, hvilket er kilden til skam, selvskade, selvmord, sindssyge osv).

Nemlig at man, selv efter årevis af terapi, føler at andres komplimenter er lig med at man skal stå til seksuel, ydmygende rådighed for dem, uanset om man vil eller ej. Samtidig fortæller ens logik en, at det selvfølgelig ikke er sandt, men kroppen siger det modsatte = ikke i form af liderlighed, tværtimod (!), men i form af... noget ubeskriveligt. Ikke i form af billeder eller tanker, men i form af en fornemmelse - en gammel skygge kastet henover en, blokerende ens lys.

Komplimenter...

...bliver således noget man søger at undgå. For at undgå følelsen af tvungen prostitution, følelsen af at et kompliment gør én til et redskab, den andens.

Men når man VED at den anden faktisk VIL have sex med en selv, og den anden føles rar og spændende og det hele sker i påskønnelse og ikke i forsøg på besiddelse, med grænser respekteret intuitivt, så føles den ældgamle skam og dens skygge som forduftet - altså, måske lige indtil at den anden tager ens hånd, berører ens ben eller giver et klap på skulderen = Booooum! Så kan alarmsystemet genaktiveres. Medmindre at kroppen, ikke tankerne, har tillid til den anden.

En sang om alt dét er Lupe Fiasco - Intruder Alert, der handler om berøringsangst. En anden er Reverie - The First Time, der er åben for fortolkning (!). Og på en måde Nneka - Romans 8: 37-39. Og da Nneka - Mind vs Heart. Og alt af Speech Debelle. Så sandelig også det meste af Nellie Mckay - særligt hendes 2 første jazz-albums, Pretty Little Head og Get Away From Me. Samt endelig Immortal Technique - You Never Know, vel, og indirekte andre af ham. Nå ja, og Hasan Salaam - Angel Dust, der direkte handler om et overgreb. For mig personligt også meget af Louis Armstrong, og da også Nina Simone, begge syngende meget om ensomhed, såvel socialt som fysisk og sjæleligt. Satchmo er så misforstået... Nå ja, og Erykah Badu, alt hun laver, da især Kiss Me On My Neck (Hesi), hvor hun synger "I want somebody, that won't come behind me, and kiss me, on my neck, and breathe, on my neck". Og mange, mange andre! Akala - A message. Logic & Last Resort ft. Renee Soul - Crazy World.

Anyways, date senere i dag, planlagt igår og torsdag. Jeg sov fantastisk i nat! Gik som altid i seng omkring kl. 23-24, og vågnede IKKE ved 3-5-tiden, men først ved 9-tiden!! Så længe har jeg ikke sovet i... meget lang tid!

Jeg har ikke mødt hende før, men selvfølgelig har hun dybe rødder - det har næsten alle jeg kommer i kontakt med på dating-siderne - tror mit navn skræmmer alle de hvide væk LOL. Jeg må være verdens grimmeste og dårligste til at skrive datingprofil, for på Tinder får jeg aldrig nogen matches, overhovedet - eller, i hvert fald ikke nogen hvor der er gensidig interesse. Men på D-siden kan man bedre komme bag facaden, på både sig selv og andre, ved at kunne skrive direkte.

Så, date senere i dag. Jeg har haft én kæreste i mit liv, i 6 måneder sidste år. Hvilket jeg skrev til daten. Hun blev ikke skræmt, umiddelbart i hvert fald. Hun er mega sej! Hendes flow føles frit, altså hun skriver bare spontant og intuitivt, og i skriften jammer vi, med masser af stavefejl men med gode manerer og ingen direkte flirt, sådan som jeg i hvert fald foretrækker det. Show don't tell ;-) Så må vi se om vi også gør det live. Skrift er trods alt... dødt. Altså, det samme ord kan læses på tusindvis af måder, og ergo ved man aldrig, ALDRIG, hvad den præcise energi bag er. Vi blev enige om at mødes i en fart, inden vi skabte pr. definition forkerte billeder af hinanden over skrift. Men der var nok skrift til at jeg ved at stoler på hende, ikke pga hendes ord men pga hendes flow - at hun føltes ærlig, både over for mig og over for sig selv. Jeg så først hvordan hun så ud efter chat frem og tilbage, mens jeg selv bruger billeder fra sidste år primært.

Jeg købte jordbær, chokolade og ingredienser til at kunne lave os et festmåltid senere. Men har ingen forventninger - engang var jeg på date med en smuk kvinde der også havde enormt meget mellem ørene - hun var hyper intelligent, men desværre også neurotisk på daten - hun snakkede non-stop i 2 timer, og det føltes mest af alt som om jeg var hendes terapeut. Hvilket jeg GERNE ville være, jeg elsker at lytte og da særligt til en der ikke er bange for at føre monolog i lang tid, men... jeg tror at det er såvel en forbandelse som en velsignelse at se godt ud. På daten med den neurotiske, næsten maniske, smukke kvinde så jeg ud af øjenkrogen at både bartenderen, en mand, og andre, også kvinder, så meget på hende. Dét ville jeg også blive neurotisk af, tror jeg! At blive over-begloet... kan føles invasivt og som et overgreb, og desuden som at alle misforstår én. Jeg har kendt flere kvinder der fik mange blikke, og som klippede sig skaldede og fandt en ny frihed, måske en ny identitet, på dén måde. Jeg elsker nu langt hår, må jeg altså indrømme, men min første forelskelse havde kort hår, dengang jeg var 20-21.

Hende... vi var dengang på vej på bytur, efter intenst venskab. Under den smukkeste stjernehimmel gik vi, da hun sagde noget ala "ej hvor er det en smuk himmel! Kun én ting ville gøre denne aften perfekt...", hvor jeg fornemmede at det var mit que til at kysse hende, hvilket fik mig til at gå i frys-mode; altså at min krop og mit sind frøs til sten, i chok-tilstand, lidt ala når man hører at en elsket er død, eller når man på anden måde chokeres voldsomt. Jeg fik aldrig kysset hende, dén aften eller de mange andre vi var sammen. Jeg var ikke klar, og det var hun måske heller ikke.

Ergo søger jeg kvinder der ikke virker bange for at tage initiativet. MEN jeg er også et andet sted i dag - i dag stoler jeg på at jeg kan tage initiativ, UDEN at den måde MIN krop reagerer på er SAMME måde hendes krop vil - altså at hun vil trigges, gå i chok, over hvis jeg rører hendes hånd. Gudskelov er det ikke alle der har oplevet overgreb, og ikke alle reagerer så voldsomt, intenst, på simpel berøring.

Dét gjorde min eks. Delvist. Jeg vil ikke gå i detaljer, men vi havde meget til fælles, og så alligevel ikke. It was never meant to be.

Og det er denne date i dag måske heller ikke. Men jeg ved at vi begge vil hygge, og at hun er ret frygtløs, eller virker sådan. Altså, ikke at hun ikke har frygt - hun havde f. eks. ingen billeder af sig selv online, men at hun handler trods frygt = er modig, ikke dumdristig. Og spændende! Vigtigst af alt føles hun som en med et godt hjerte - så kommer alt andet i anden række. Eller, altså, selvfølgelig blev jeg lettet da jeg så at hun var guddommeligt smuk, med et dybt blik og et smittende smil. Og selvfølgelig at hun holdt sig sund - det prøver jeg også at gøre, ikke for at have flottere billeder af mig selv, men fordi det føles rart. Altså, det føles rart at kunne gå langt uden at blive forpustet, trods mit handikap (delvist amputeret venstre storetå), og det er rart at kunne sove på maven, og ikke at spise for meget kød.

Og alt muligt andet - rå frugt og grønsager som gulerødder og æbler er altså frådern, og at det giver mere energi end færdigretter og er billigere gør det til et nemt valg. Så er der bare dét med at jeg har svært ved at spise foran andre (får kvælningsfornemmelse og angst for om jeg spilder, og om jeg har krummer eller andet på tøjet - men jeg øver mig, og overfor folk jeg stoler 100 % er det ikke et problem). Jeg havde som teenager og ung spiseforstyrrelse, og kan tydeligt huske at stå foran spejlet og sige til mig selv "fede svin, du er så klam og ynkelig mand, du er så fucking grim, ingen vil nogensinde have dig, dræb dig selv moderknepper, du er afskyelig at se på, dræb dig selv muthafucka, gør verden en tjeneste.." - i dag kan jeg se på de gamle billeder andre gemte (jeg destruerede alle jeg kunne finde selv), at jeg virkelig VAR tynd som en KZ-fange, som flere sagde, i perioder i hvert fald, og alligevel husker jeg tydeligt at jeg netop i dén periode mente at jeg var tyk, fed og stinkende klam. Lugten af mit eget sved plejede at minde mig om min mors sved-stank, men i dag forbinder jeg lugten af eget sved med andet, takket være kvinder. At gå ned på en kvinde er desuden blevet en fornøjelse, altså at mærke hendes vibrationer i symfoni med min tunges poesi, og at mærke hendes varme med mine klaverfingre, som min eks kaldte mine pinligt små hænder, samt endelig at danse sammen, med både åndedrættet, grinen sammen og kroppene smeltende sammen, er blevet en nydelse - en nydelse jeg engang frygtede at jeg ikke ville kunne, uden flashbacks til at ligge mellem min pædofile mors ben med hånden oppe i hende. At sex kan være en dans sammen, ligeværdigt, og ikke en strip, eller en egoistisk magtudøvelse. Jeg fik engang et knæ i hovedet af min mor, som gjorde at jeg begyndte at tude, men hun var ligeglad - eller endda ophidset af det. At jeg kan skrive dette, lige nu, et nu som du, læser, aldrig vil kende til, er altså ret vildt - jeg har lige nu ingen frys-reaktion, eller vrede, eller sorg, i kroppen.

Jeg skriver dette mens jeg lytter til Logic, som jeg hørte et interview med igår. Jeg har lyttet til ham i mange, mange år. Der findes også en amerikansk rapper ved navn Logic, som er fucking skod men som er langt mere kendt, måske fordi hans hud er lys. Men Logic fra Uganga/UK (hans pas siger vist irer, men han repper London, Brixton). Man finder ham ved at skrive Logic Peoples Army.

I interviewet igår, med IAMHIPHOP Magazine, snakkede han om mit tidligere største idol, KRS-ONE. Han fortalte helt korrekt at KRS var essensen af en MC, og at KRS' live koncerter var hans største inspiration. Også mine - jeg så KRS på Vega i KBH for mange, mange år siden, med min halvt-morrokanske ven/broder. Det var nok den fedeste koncert ud af mange, som jeg har været til. Mega fed, fordi der var graf-malere, breakdancere og freestyle på scenen; KRS, en gammel mand i dag, gik væk fra scenen på et tidspunkt og overlod den til andre, meget inspirerende.

Men Logic sagde GUDKSKELOV også at han nødig ville gøre reklame for KRS-ONE - pga Afrika Bambaataa, "The Father of Hiphop", og hans påståede overgreb på børn. Bambaataa var en tidligere bandeleder i New York, hardcore gangster, som vandt en poesi-konkurrence og fik en tur betalt til Afrika. Dér lærte han om griot-tradition, om hvordan modstandskultur mod imperialisme kan både heale, være sjovt og være spirituel evolution. Han tog hjem til New York og startede workshops i DJ-ing (som var hans egen metode, med Planet Rock), i rap (omend Kool DJ Herc fra Jamaika var den primære innovator i det, tagende jamaikansk toasting-kultur til gaden), i breakdance og i graffiti, og på den måde kan man aldrig fratage Afrika Bambaataa fra 2 ting - at starte Hiphop-revolutionen, samt at hans workshops fik mange bandemedlemmer, altså unge mennesker der søgte beskyttelse og magt i grupperinger, til at være kreative i stedet for at være voldelige. Til at battle hinanden kreativt, i stedet for med vold. Afrika Bambaataa stoppede flere bandekrige, med livet som indsats. Han startede Universal Zulu Nation.

Han, Afrika Bambaataa, en nær personlig ven af KRS-ONE, var en legende, INDTIL at 2 fra nærmiljøet stod frem og fortalte offentligt at han havde begået overgreb mod dem, da de var børn. Særligt Ronald Savage, aka Stinger Bee, gjrode i sine interviews et indtryk på mig, omkring marts 2016 - altså et halvt år inden Metoo-bølgen. Hurra for den, i øvrigt, men lige nu handler det om Hiphop, om Intelligent (hip) Bevægelse (hop). Desuden stod flere gang... ej, desuden stod flere modige frem og sagde at Bambaataa var en død mand hvis han viste sig offentligt igen. Et par måneder inden, måske som forberedelse, var flere OG's, gamle gangstere, stået frem og sagt at Bambaataa ikke var den legende han gav sig ud for - at han ikke havde været alene om at stoppe gadekrigene, og at han desuden var en løgner, uden at gå voldsomt i detaljer. Jeg fandt de interviews fordi jeg var moderator på en FB-hiphop-side, og fordi jeg altid har haft passion for at glemme mig selv og mine egne problemer ved at gå på eventyr i obskure hjemmesider med undergrundshiphop - jo mere ukendt, jo federe :-) Altså, så længe det er dope.

Tragedien, udover den åbenlyse, med Afrika Bambaataa, er at KRS-ONE forsvarede ham, sigende at det var en konspiration - og desuden sigende alt muligt andet vrøvl om at han, KRS, og Bambaataa var legender der ikke kunne angribes, hyklerisk selvmodsigende sig selv og sit evige budskab om ingen ledere og om at alle kan betvivles, alle. KRS-ONE må være syg, eller have mistet forstanden - jeg tror til gengæld IKKE på at han selv er pædofil ligesom Afrika Bambaataa, men jeg tror, ej, jeg VED, at folk forsvarer pædofile, fordi at psykologisk benægtelse sætter ind - jeg ved det fra min egen far og søster, som måske tror mig angående min pædofile moder, men der er noget af det de ikke fatter - at hun IKKE var den person de troede. Det er utroligt mange minder der skal kalibreres.

Ergo kan jeg ikke lytte til KRS-ONE igen, og hader ham ærligt talt, for ikke at fordømme Afrika Bambaataa. Og jeg hader store dele af undergrundshiphop-miljøet der stadig forguder KRS-ONE. Jeg har ikke hørt de mange albums han har lavet siden 2016, hvor han vistnok påtaler hele Bambaataa-sagen, for al lyd fra ham er nu for mig larm, og medmindre han klokkeklart fordømmer Bambaataa OG påtaler sin egen rolle i det, tager ansvar for at forsvare Bambaataa med latterlige og pinligt selvmodsigende påstande om konspiration (som dog kan være rigtige for ja selvfølgelig udsættes legenderne for karaktermord, men har man først set Ronald Savage-interviews... han taler sandt, er jeg 99 % på).

Og jeg er langtfra den eneste der tror på Ronald Savage, langt fra. Masser af andre Hiphoplegender, endda selve Universal Zulu Nation, tror ham. Og fordømmer BÅDE Bambaataa og KRS-ONE!!! Og det var en lettelse også at Logic forholde sig - jeg vidste allerede hans holdning, men at høre ham sige det så klart - at ingen kan fratage KRS hans legendestatus, at han har inspireret næsten alle andre legender siden vistok 80'erne, men at han i dag er en skygge af sig selv. Altså, hans nye albums får masser af ros på diverse sider, men... fuck ham, og fuck alle pædofili-enablere. Og fuck alle der ikke voldsomt og utvetydigt fordømmer pædofile. Jeg går ikke ind for dødsstraf da alle beviser i teorien kan være forkerte, men skal man endelig tale dødsstraf er pædofili sgu et stærkt argument. Altså, ikke dødsstraf i form af tortur, men i form af øjeblikkelig dødsstraf. Men det er komplekst, og jeg ved ikke om jeg ville have ønsket det for min mor - omend jeg ville have ønsket aktiv dødshjælp for hende, pga hendes Huntingtons-sygdom.

Det var rart at høre Logic-interviewet igår, hvor han også sagde at Dead Prez-albummet Lets Get Free, var hans yndlings all-time. Også mit, i konkurrence med bla. Logic - omend alle hans albums er fede og alle meget unikke og forskellige fra hinanden. Han er udover musiker også aktivist og meget andet, og laver også musikvideoer for GlobalFaction. Virkelig fede musikvideoer, for sig selv og uendeligt mange andre. Alle aktivistiske.

I dag forsøger jeg ikke at sætte NOGEN SOM HELST på en piedestal, for alle skuffer før eller siden. Jeg håber ikke at nogen nogensinde sætter MIG på en piedestal, da særligt ikke en kæreste. Altså, fordi så stopper nysgerrigheden dér.

Jeg så filmen "Before Sunrise" igen igen igen igår. Den er så fed, ligesom "Before Sunset" og "Before Midnight" - på overfladen handler den om kærlighed, men under handler den om... alt, vel. Den kan købes på Youtube, men desværre vistnok ikke streames. Og ellers kan man jo altid installere en VPN, hoppe på TOR og ind på et t-site såsom DaBiratePay, og få den gratis. Eller, relativt gratis - jeg tror selv at hash uundgåeligt vil blive lovligt, hvilket vil forårsage ret massiv arbejdsløshed for mange gode mennesker, men desuden vil det også rydde mange fængsler, pga mindre vold (det er altså uhyre sjælendt at en skæv på hash, pot eller skunk udøver vold! Til gengæld bliver man mindre produktiv, og dét går jo ikke i en verden hvor vækst er det eneste hellige, og sex det mindst hellige - "These people dont know what freedom is!" - Logic Peoples Army), på tracket og musikvideoen Relatives.

De så tomme fængsler skal udfyldes af nogen, og dér kunne fængselsindustrien og psykiatriindustrien i forlængelse jo så få nye kunder i alle der nogensinde har downloadet så meget som en sang ulovligt. Så... hurra for den gratis og lovlige app og browser-tilføjelse Adblock Plus, der gør det muligt at blokere reklamer/propaganda, på f. eks. Youtube.

Anyways, "Before"-trilogien... genial. Ligesom Logic Peoples Army. Ligesom daten snart, pr. definition :-)

Nå, jeg må hellere få lavet den Hypno-Kinetik-øvelse! Håber at jeg ikke er den eneste :-)