Kære dagbog, d. 9 februar 2023,

jeg nyder at kommentere andres værker, og er ofte blevet inspireret undervejs til tekster selv at skrive ved at gøre dét. Derfor gemmer jeg mange kommentarer til andre i dokumenter, i en mappe kun til dem, for at finde tilfældig inspiration en anden gang, selvfølgelig altid noterende hvilket værk og forfatter kommentaren er til, for også at genlæse værket der vækkede inspiration. "Alle idéer der har givet mig lys, er kommet ud af mørket" - Ansu Orheim, en eller anden skør hiphopper. Når jeg kommentere andres ved jeg meget sjældent hvad jeg forsøger at sige, men skriver bare, sikkert til manges irritation herinde hvor der er flere der skriver end der læser, flere der taler end der lytter. Jeg frygter lidt at jeg selv... Ej, ved du hvad læser? Jeg er landets bedste lytter, basta. BASTA, blev der sagt! LOL..

Anyways, hvad er det værste der kan ske ved lange kommentarer? Er dette et forfatterforum eller en ego-anstalt hvor vi alle søger at booste hinandens ego? Ego er grund til lidelse, trods endorfiner og dopamin narrer os til at tro andet. Nihilisme er også ego - enhver tanke og registrering af følelse er ego! Sjælen derimod... og omsorg og kærlighed... Påskønnelse booster kun ego hvis påskønnelsen gøres til besiddelse; det modsatte af kærlighed. Hvordan man gør dét aner jeg ikke. Måske ved ikke at tage ros som var det en frugt, evt. som ens eget åh så høje træ og åh så dybe rødder har affødt, men rosen som et frø der måske spirrer, måske ikke. Altså, ind imellem husker jeg pludselig en andens ros, lang tid efter, ud af det blå.

Det meste af følgende tekst er først skrevet som en kommentar, men synes altså lige at det også skulle forlænges her. Jeg tror ikke at dette forum er for mig - eller, efter omkring 4 år herinde, ved jeg at langt størstedelen af brugerne herinde har så markant en anden verdensopfattelse end jeg selv, at jeg efterhånden tager stilhed som et kompliment, trods jeg værdsætter hver en kommentar, og aldrig kan lade være med at give kommentatoren opmærksomhed. Men altså, siden jeg kom på her, har jeg læst langt mindre end jeg gjorde inden, men... det er nu rart at skrive, og få lagt det interne puslespil. Måske påskønnes jeg en dag endda for det, hvem ved. Altså, påskønnes, med handling og ikke ord.

--

Der er dagligt mange grunde til at betvivle en intelligent skabers eksistens. Den gamle græske filosof Epikur's tese modbevisende gudsdyrkelse står som et stærkt argument for mig, her oversat af mig selv hvor det skal siges at jeg tror at den oprindelige tekst fra Epikur næsten MÅ have omtalt Gud/Gudinde i flertal (men som især kristendommen har haft travlt med at slette fra historien; en pave afgjorde at trods Epikurs akademier var de akademisk bedste, fordi kvinder på dem var ligestillet med mænd fostrende progressiv videnskabelig dialog og de bedste studenter, så afgjorde paven at alle Epikurs akademier skulle omdannes til klostre, og omdøbte Epikurisme til hedonisme, modsat kristendommens helliggørelse og tilbedelse af lidelse, forårsagende den selv i et evigt dualistisk spil kontra hvad relativitetsteorien dikterer; at alt kan deles i minimum 3, ikke 2, ligesom al shamanistisk og naturtilbedende tro dikterer (at mennesket ikke er adskilt fra naturen, men er en del af den og ergo må passe på den), Epikurs tese som lyder:

"Er Gud villig til at forhindre ondskab,
men ikke i stand til det?
Så er han ikke omnipotent.
Er han i stand til det, men ikke villig?
Så er han ondsindet.
Er han både i stand til det og villig?
Hvorfra kommer så ondskab?
Er han hverken i stand til at forhindre det eller villig?
Hvorfor så kalde ham Gud?"

Musikeren, aktivisten, journalisten og forfatteren Akala siger på musiktracket "God", at det dog kan være at en eller flere omnipotente skabere blot har for travlt med at skabe nye galakser til at unde os en tanke eller medfølelse. For mig er den megen uretfærdighed derude ikke bevis på at Gud/Guder ikke eksisterer - for verden er også så ubegribeligt smuk, og retfærdighed bevis på kærlighed og mening, et ud af mange beviser, især naturen (som vi selvfølgelig er en del af); evolution er mirakuløst; hvordan blomsten vender sig imod solen om den så skal transformere sig selv radikalt, med kroppens intelligens fremfor dets fraværende sind.

Også Big Bang og det faktum at universet ekspanderer er for mig en mening med eksistensen, et "intelligent"/meningsfuldt "design"- altså at der konstant fødes nye planeter og sole/stjerner, og at Big Bang ikke skete for lang tid siden, men sker lige nu; langt mere nyt skabes end der destrueres, uendeligt meget mere bogstaveligt talt, bevis på at der er en mening med det hele, en orden, eller flere.

At når selv destruerede planeter har en rolle at spille, ved dels at alt livs vibrationer runger ud i universet i så godt som evigt, og dels at kometer bringer destruerede planeters partikler videre til andre planeter, så betyder dét at intet liv er spildt, ingen eksistens i sandhed absurd. "Intet er alt, med et twist" - citat af ukendt.

For mig er ateisme ikke at sige at Gud/Guder ikke eksisterer - sådan en udtalelse er lige så barnlig som at sige at Gud/Guder eksisterer. Ateisme er ikke-tro; ateisme er viden. Viden er ikke magt - først når denne viden anvendes bliver den til magt. Visdom er at vide hvornår specifik viden skal handles på, og dét er magt. I en følelse af afmagt overfor uretfærdighed såsom jordskælvet i allerede hårdt plagede Tyrkiet og Syrien, eller oversvømmelsen af det halve Pakistan, i øvrigt en atommagt, må man nødvendigvis selv skabe en følelse af magt = "Absolut magt korrumperer absolut, men absolut magtesløshed gør det samme. Det er ikke fattigdommen men uligheden vi oplever hver dag der vil drive os sindssyge" - Akala på en freestylerap.

"Ordet Gud er for mig,
intet andet end udtrykket og produktet
af menneskelig svaghed,
Biblen en samling af ærefulde,
men stadig primitive legender som er
ikke desto mindre barnlige.
For mig er jødisk religion som alle andre,
en inkarnation af
de mest barnlige falske forestillinger"
- Albert Einstein (oversat af mig selv)

Min pointe er at religiøse ofte spørger "jamen, hvad var der da så før Big Bang? Ergo må Gud/Guder eksisterer", men hvad var der så før Gud/Guder? At indse at Big Bang ikke kun er en eksplosion måske varende evigt, men at antitesen til Big Bang, Big Implosion, også vil ske en dag, hvorefter Big Bang formentlig gentages, giver for mig en mening med det hele, uden behov for hverken Gud eller dennes uundgåelige skygge (som alle såkaldte monoteister samtidig tilbeder, bevidst eller ubevidst), Fanden.

Desuden har alle religioner et dommedags-scenarie, som man kan argumentere for at alle organiserede religiøse arbejder hen imod. Ergo er religion en katalysator for klimakrise og/eller atomkrig.

Når der ingen Gud/Guder er, er der heller ingen Djævel. Når vi ikke skaber en adskillelse mellem Det Guddommelige og os selv, så fortsætter vi måske Big Bangs ekspanderen ved ikke at regressionere og forsøge at definere det, da det jo åbenlyst stadig sker i en evig proces som enhver definition gør vanære. Og skal man endelig tale om noget helligt (meget gerne, i min verden!), så er det hellige i alt - nemmest opdaget i intet. Alle Jordens vibrationer slår ekko i universet som det altid har gjort - som de for længst slukkede stjerner gør, på nattehimlen.

"Tid er som en flod. Du kan ikke røre det samme vand to gange, for flowet der er passeret vil aldrig passere igen. Nyd hvert et øjeblik af dit liv" - ukendt.

Når vi observerer tragedie subjektivt, og føler det i hver en fiber af kroppen, sindet og sjælen, glemmer vi det måske aldrig, og ud af mørket opstår lys, eller omvendt. Påskønnelse af eksistensen i selve observationen, modsat besiddelse i form af mindet der altid vil være et ekko, og ikke virkeligheden som sådan.

"Jo mere du kender din egen historie, des mere fri er du" - Maya Angelou
"Frihed?! Du spørger hvad mig hvad frihed er? Jeg skal fortælle dig hvad frihed er, for mig! Ingen frygt!" - Nina Simone

(albummet "The Miseducation of Eunice Waymon" (Nina Simone's oprindelige navn), hvor DJ'en Amerigo Gazaway har samplet Lauryn Hill (fra bandet Fugees) med Nina Simone, den legendariske 'Queen of soul music', er det vildeste album; neo-soul aka undergrunds-Hip-Hop)

"At se mørket i mørket - porten til al forståelse" - Lao Tzu, en 2500 år gammel digter hvis eneste værk "/Dao De Ching/Tao Te Ching" ("Vejen") er gratis online, på engelsk dog. Den kan i en søgning findes ved at skrive titel plus .pdf . Trods bogen er anti-religiøs og anti-dogmatisk i natur, blev dao-ismen alligevel delvist affødt af dén. Jeg finder selv stor trøst og omsorg i hans/hendes ord, uanset gange genlæst, Lao Tzu (man ved ikke om det var en mand eller en kvinde, men dao-isme, hvor Lao Tzu og Zhuangzi er hovedkilderne, med yin-yang som symbol, er relativt... "feminint"/sensitivt/intelligent i natur). Et andet citat af Lao Tzu oversat af mig selv er;

"Vi forbinder ege sammen i et hjul,
men det er centerets hele
der får vognen i bevægelse.

Vi former ler til en krukke,
men det er tomheden indeni
der holder på hvadend vi vil.

Vi hamrer træ til et hus,
men det er det indre rum
der gør det beboeligt.

Vi arbejder med væren,
men ikke-væren er hvad vi bruger."

Jeg vil også, i forbindelse med ateisme, som, igen, for mig betyder "studeren, fremfor svar" (da alt er relativt, og den eneste konstans i eksistensen forandring/Big Bang), del og oversætte det legendariske Hip-Hop-track "The Mystery (Who is God?)", af Rakim. "You aint heard Hip Hop, till you heard Rakim on a mountain top" - Saul Williams, en anden legende.

"Mysteriet - hvem er Gud?", af Rakim Allah, oversat af Ansu Orheim/N'su=

(Onkvæd)
Hvis du kan se, hvis du kan løse mysteriet
Svaret drejer sig om din historie
Så forsigtigt smider jeg denne grad
Videnskabeligt og realistisk
Hvis du kan se, hvis du kan løse mysteriet
Svaret drejer sig om din historie
Så forsigtigt smider jeg denne grad
Videnskabeligt og realistisk (hvem er Gud?)

(Vers 1)
I evigt sorthed, midt i den mørkeste nat
Proteiner og mineraler findes i lyspletter
Faste væsker og gasser, og gnister af lys indeni
Uendelige længder og bredder og dybder og højder
Ingen begyndelse eller slutning, de syv dimensioner
Plads nok til mere end en million verdener og opfindelser
At rejse gennem tiden inden for nok plads til at være livmoderen
Af den højestes store sind, som han snart vil få til at skinne
Med intelligente elementer i sigte, som han vil samle
I relativitetsteorien ramte elektriciteten stof
Energier eksploderer, han genindlæser for at blive ved med at frigive
Atomer i millionvis, indtil antallet stiger
Indtil det brændte, blev han ved med at vende tilbage til kilden
Jo varmere hans tanker gav det centret mere kraft
Han fødte solen, som ville følge hans love
Alt sammen forårsaget af hans mentale samleje, hvem er Gud?

(Omkvæd)

(Vers 2)
Han begyndte at forklare sit håndværk, mesteren på loftet
Han beskæftigede sig med målinger af sit sprog, var matematik
Hans teoretiske visdom om det numeriske system
Det komplette nummer ni, hvilket betyder født eller eksisterede
Han fødte alle planeter, uorganiske og organiske
Så du ikke ville tage det for givet
De roterede deres egen afstand rundt om solen
Og at fuldt ud underkaste sig eksistensen af én
Og hver enkelt blev lovet evig perfektion
Hvis hver enkelt blev ved med at spinne i samme retning
Mod øst, og hver taler bevægelsen af fred
Og harmoni, og hver viser hengivenhed til at undervise
Universet vil komme, hele verden må gå efter
Kend dine galakser og fatamorganaer, stjerner begynder at falde
Så bliv i din bane og oprethold sikkert og forsvarligt
Ligesom planeterne forbliver hver chiffer perfekt rund

(Omkvæd)

(Vers 3)
Fra ubevidsthed til bevidsthed
Ved at kende sin visdom er hans svar dette
En forståelse, som er den bedste del
Han valgte den tredje planet, hvor nye former for liv ville starte
Han forfulgte vis og bevis hvert træk i orden
Tilbage til kilden slap han sine ressourcer ud i vandet
Beklatrende hans klimaks, hvor klimaet er på høje grader
Se han begynder at trække vejret dybt i det mørkeste hav
Og planen er, at lægge i leret for at danne land
Og udvide, brugende det samme ler til født mand
I hans eget billede begynder vores oprindelse i Østen
Kultur rejser sig for at yngle, med fredens kræfter
Aftale om ligestilling, naturens politik er at være Gud
Byg eller ødelæg positivt født liv som Allah
Og hver enkelt fik evig fuldkommenhed
Hvis hver enkelt fortsætter med at leve i samme retning
Og livet var liv, og kærlighed var kærlighed
Vi gik efterfølgende lovene fra verden ovenover
De viste os fysisk, at vi kunne nå uendeligheden
Men mentalt mistede vi gennem århundredet vores identitet
Livets start og slutning, vi fik lidelse og begyndte at synde
Mistede kontakten med begyndelsen og nu stopper chifferne med at spinne
Og det der engang var let, blev forvirrende og svært
Hvilket bringer os tilbage til det mystiske spørgsmål, hvem er Gud?
Seksogtres billioner år siden hans ansigt blev vist
Når den syvende engel dukker op, vil mysteriet være kendt
Tjek Åbenbaringer og Første Mosebog, Lukas og Johannes
Det fortæller os endda, at vi er guder i den hellige Koran.
Visdomsstyrke og skønhed, en af Guds betydninger
G.O.D. dig og mig Gomar Oz Dubar
Viden, Visdom, Forståelse, Sol, Måne og Stjerne
Mand, Kvinde og Barn, og ligeledes Allah.

(Omkvæd)

(Afrunding)
Bevidn Allah, givende fødsel til al
For Allah var alt, og derfor selve livet
Og universet fødte mennesket
Universet var mennesket, og mennesket var universet
Og universet har altid eksisteret
Og eksistens var liv
Og livet er Allah
Og Allah havde ingen begyndelse, fordi han er, hvad der altid var
Rakim Allah, fred
Hvem er nu Gud?"