Jeg har set nuttethed i højeste potens i dag, til tøndeslagning med børnebørnene. Den yngste var ikke tilmeldt han er jo kun 1/2 år, men var da alligevel klædt ud. Han var den yngste spidermand/baby jeg nogen sinde har set og mit mormor hjerte smeltede totalt.
Den store var klædt ud som den sejeste pirat, der mistede piratmodet efter at ha slået på tønden 1 gang. Så han valgt at lege lidt parallelt med hele arrangementet.
Ellers var dagen også en hyggedag for os mødre, foruden min datter, mig mormor så var farmor selvfølgeligt også med.
Vi er meget tætte i familien her og børnene nyder godt af at vi alle har så tætte bånd til hinanden.
Det er ikke noget jeg har været forundt i mit liv. Det har der været lidt for meget drama til, det levner ikke plads til noget godt og sundt kan vokse og gro.
Farmor er også en veninde, vi passer af og til børnene sammen, eller som for nylig da vi havde den store på ferie hos os.
Efter fastelavn tamtammen sad farmor og jeg med benene oppe og nød os en alkoholfri G&T.
Der er intet som en god mocktail og lige ordne verdens situationen.
Jeg har været lidt træt i dag, min skønne cola ven, med kun de bedste intentioner i sin kærlige favn, havde inviteret mig i byen til middag. Det blev lidt sent og jeg skulle jo lidt tidligt op i dag. Jeg havd jo frokost gæster i dag.
Jeg elsker romantik og "os" tid, den konto må aldrig gå i minus. Efter en skøn spadsere tur i snevejr, blev det lidt sent.
Jeg havde et super godt fashion shoot i torsdags, fotografen er en af de bedste. Jeg har et fashion shoot i næste uge med endnu en af de bedste, det glæder jeg mig til.
Er livet ikke bare skønt og en fantastisk opfindelse.
Livet bliver præcis, hvad du vælger at fodre. Jeg fodre kun på det gode og positive.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.