Jeg var overrasket over, hvordan hun så naturligt og frivilligt satte sig overfor mig med sin søn ved siden, der måske var lidt for energisk og frisk til at hun kunne overskue det; men som mor var hun tålmodig og slukkede ikke hans livslys til sin egen fordel, hvilket hun nemt kunne have gjort. Det uskyldige smil på hans oplyste ansigt gav ikke andet budskab end at hun er en god mor, udkørt men god.
I morges var jeg overbevist om at jeg aldrig har oplevet samme træthed som da jeg tvang mig selv ud af sengen, men da jeg så trætheden der omgav denne kvinde, og taknemmeligheden for endelig at sætte sig i togets trygge sæder, samt øjnene der lukkede hvor de kunne få tid til det og de svagt rystende hænder, blev jeg lige så hurtigt klar over at jeg måske alligevel havde fået mere søvn og hvile på trods af de 3 korte timer jeg lå i sengen.
Jeg så hende, ægte og træt, og jeg så alt det hun ikke forventer der bliver lagt mærke til. Det hun prøver at skjule overfor sit barn, men håbeløst råber op om i stilleheden.
Og hvor ville jeg ønske hun viste at hun bliver set, at hun er stærk og modig, og at hun klarer sig bedre end de fleste.

Tvivl aldrig, du bliver set - hvis ikke af andre, så af mig.