Jeg ved ikke hvad der skete netop der, men min verden faldt sammen. Sad i en kirke til et dobbelt bryllup, og jeg havde mest af alt lyst til at spurte ud og gemme mig i det mindste hul jeg kunne finde. Jeg var ikke forberedt på min reaktion, så derfor følges det voldsomt. Claus bemærkede mine tårer og tog min hånd. Det føles umiddelbart ikke som en trøst, men på den anden side, så var jeg ikke alene i det. Tror at det var i en kirke og salmerne der påvirkede mig. Specielt den første der var " i østen stiger solen op" som også blev sunget til Michelles bisættelse. En salme jeg har svoret aldrig, vil blive brugt - hvis jeg på et tidspunkt skal stå for en begravelse igen. Jeg har siden da været til et bryllup og tre dåb uden denne reaktion. Da den kirkelig handling var overstået, var mine tårer også. Tror ikke at brudeparrene registrere min "tilstand". De var i en rus af lykke, som man kun kan misunde dem. Festen blev holdt i Carlsberg loungen. Et sted jeg aldrig har været før, men har haft mange ture fra. Efter natmaden som stod på hotdogbuffet, drog vi hjem i en taxa.