1 måned, 28 dage siden

klokken slår snart 01:00

Sommerferie i Danmark
Marie-Christ...
7 år siden
Advarselsbokse og hulahop...
Victoria Wan...
8 år siden
Efterskrift
Hanna Fink (...
7 år siden
Da jeg lærte at skrive
Olivia Birch...
9 år siden
Tegning
Jette Peters...
7 år siden
feber
Kenny Raun (...
9 år siden
How it all began...
Shirley Shei...
8 år siden
Lana Del Rey
Christacia
10 år siden
Kender I det?
Hanna Fink (...
10 år siden
Forsvundet novelle! Hvad ...
Bella Donals...
7 år siden
Dagen i dag
Salomon
8 år siden
Selvdestruerende selvreal...
Kasper Lund ...
7 år siden
Jeg bryder mig om mørke, og jeg frygter den samtidig.

Jeg bryder mig om stilheden; tanken om at alle er svundet ind i deres trygge madrasser, mens jeg sidder tilbage omfavnet af skyggerne der kaster sig gennem vinduet. Skyggerne der rækker armene ud for at holde om mig.

Min underbevidsthed vækkes til live i takt med at solen går ned, det er uforklarligt og virkeligt. Og med underbevidstheden sniger frygten sig ind - frygten for at være alene, uelsket og efterladt. Frygten for at jeg aldrig kan undslippe mørket - mørket der holder mig i trance når natten ligger sig som en dyne over en delvist sovende by.

Der er noget over stjernerne når de lyser himlen op og nærmest kaster rampelys på månen i sin helhed - natten er betagende og den vækker noget til live; den holder om hjertet og presser til - det er skræmmende at være vidne til, hvordan kærligheden blomstre i en restløs sjæl, lige såvel som kærligheden mellem stjerner og måne og kærligheden i krøllede lagner mellem varme kroppe der elsker.
Det er skræmmende hvad natten kan finde frem i den omvandrende krop, der har holdt sig i sollys i frygt for, at lade de sande nuancer stråle igennem sjælens barriere.

Jeg føler mig i ét med natten, jeg føler mig forstået og fattelig - jeg ved at jeg ikke behøver at være nogen eller noget når jeg ligger i sengen med månen som mit eneste vidne.
Jeg er bare til - til i den forstand at jeg blot behøver at eksistere. Eksistere i et univers hverken jeg eller NASA nogensinde vil forstå - og lige i dette øjeblik giver det mig en følelse af fred. En følelse af at 'det er godt nok'.
Nattens simplicitet og dybdeborende åndelighed fratager mit åndedrag og giver nye aspekter, nye meninger til livet.

Klokken slår snart 01.00 og jeg frygter at jeg får sagt for meget - at mørket lader sig undslippe mine fingre.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget klokken slår snart 01:00 er publiceret 02/10-2023 00:45 af Rayana Khamzatova (RKhamzatova).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.