Jeg købte sko i Cassandra, og helst 2-3 par ad gangen... PRADA. Dankortet fløj igennem maskinen - og jeg ELSKEDE mine sko. Dog blev ingen af dem slidte, da jeg havde fundet nye inden... Det var dengang 4000,- var SKOpenge.
Højt at flyve, dybt at falde siger du Kære Dagbog *S* ... ja ... jeg faldt, jeg skred, jeg slog min næse, hovedet, hele min krop - og kunne næsten ikke rejse mig igen.

Men jeg kom op - det tog sin tid - jeg kom op , væltede igen - kom op... nu er jeg halvvejs... halvvejs til hel igen.
Igen siger jeg? HAR jeg da været hel før?? *S* Der skal vi nok tilbage til før jeg havde knallertkørekort...

Nu mærker jeg healingsprocessen give pote, jeg mærker kærligheden og min egen indre styrke SÅ meget. Ikke kun styrken i kærligheden, men HELE min styrke.

Mine PRADAsko er væk... ligger i en flyttekasse et eller andet sted... fortid - dengang 4000.- var skopenge...

Jeg skal forloves.... han har spurgt mig om jeg vil være hans.... ÆGTHEDEN er så ubeskrivelig ÆGTE i hvad jeg tænker og gør NU!...

SÅ nu skal der spares sammen ... til ringe... symbolet på den kærlighed der flyder så intenst mellem os - som ingen er i tvivl om, når de ser os.

Hvor lang tid der går før vi har råd, ved jeg ikke ... og jeg er kold i røven... for jeg har prøvet at ha' de 4000 til skopenge - og ingen LYKKE bragte det med sig....

VI har ikke travlt....

Aller kærligst fra Tawanda.