Rapporten fra neuropsykologen lyder på at jeg er normalt-begavet men har nogle skader på hjernen der gør at jeg er som jeg er og opfører mig som jeg nu engang gør. Hmm..... okay! Jeg ved det er pisse åndsvagt af mig at tænke så'n her, men fuck hvor ville jeg ønske jeg var født som IKKE værende normal!!! Mit liv ville være så meget nemmere, og lettere at tackle og forstå for omgivelserne, hvis jeg havde været mindre begavet. Ved da godt det lyder komplet latterligt men faktum er altså at sålænge jeg er erklæret normal, er det fandens svært at få den rette proff. hjælp(især når kommunen er inde i sagen) hvilket jeg i allerhøjeste grad har brug for!!! Min mor spurgte mig igår om jeg mente jeg var deprimeret.... Øhm nej!!! kan bare ikke klare at indrømme det! JA-gu' er jeg deprimeret. Og har angstanfald hver gang jeg skal med offentlige transportmidler, kan ikke klare steder med mange mennesker eller i det hele taget at være social og ovenpå uden at gå totalt i sort flere dage efter. Kan simpelthen ikke holde ud at se hendes ansigtsudtryk hvis jeg fortæller hende hvorfor jeg har det så skidt som jeg har det lige nu. Det vil gøre hende så utroligt ondt at få det at vide så jeg kan bare ikke! Århh hvor er den her verden bare dum lige nu!!! Jeg hader at jeg ikke er som alle andre. At jeg ikke bare kan få mig et helt normalt liv, gennemføre uddannelse, få job, ha venner og kæreste der ikke svigter osv... Især det sidste piner mig helt ufatteligt meget. Jeg kan sagtens forstå at folk har svært ved at holde mig ud-hvis jeg var dem ville jeg også give op, men det gør bare SÅ ondt at blive vraget! Jeg er jo ikke en møgkælling med vilje. Jeg kan bare ikke styre de der impulser jeg får, så jeg ødelægger alting for mig selv.

har besluttet mig for at jeg vil på et bosted for unge med lign. problemer nu... Det nytter jo ikke noget at jeg holder mig selv for nar, og lader som om det hele nok skal gå godt hvis bare jeg får tid nok. det kommer ikke til at gå, jeg kommer aldrig til at fungere 100% normalt. Sååh det er så det. Jeg har brug for at være et sted hvor folk forstår mig bare lidt.. hvor jeg kan få hjælp og støtte. Hvor der ikke blir peget fingre af mig fordi jeg holder mig for mig selv osv osv osv. denne gang skal det bare gå godt... det skal det!