Korsør har lige den forårstemperatur her til aften, som gør at man rigtig får den salte havluft gennem næsen og ind i blodårerne.

Helt ærligt, så har jeg ingen stoffer taget, men salten gør mig høj på neurotransmittere og egen kropsproduceret dopamin. Det var lige før lygtetændingstid, hvor alt er blåt. Det er den mest perfekte tid for en gåtur. Alt, jeg opfattede, var salt lugt, blå farve og en følelse af at være 4 år, bare opleve uden at forstå rationelt.

Der skulle være en sted i hjernen, som kan narre en til at tro, at man kan flyve, hvis man påvirker hjernen med stoffer, og man hører om folk, der er høje på stoffer, som bedyrer, at de kan flyve.

Jeg havde følelse af at kunne flyve i aften, da jeg så op på himlen. Det er en oplevelse, som jeg er intimt bekendt med gennem mine natlige drømme, og jeg er nok den slags personlighed, som skal have forklaret af omgivelserne, at jeg ikke kan flyve i fysisk forstand.

Saltet trigger mig helt utroligt. Jeg er sikker på, at en mand ville vide, at det er lige nu, jeg bare ville tage imod ham.