Tillykke med fødselsdagen, skrev hun i en SMS.

Tak, svarede jeg.

Tilbageblik: for 6 år siden stoppede vores forhold - det var ikke et kønt brud og jeg havde jævnligt tænkt på hende siden, men ikke talt med hende.

"Må jeg spørge om noget", skrev hun i næste SMS? "Hvorfor var du så vred dengang"?

"Jamen, jamen....det var da dig", fremstammede jeg.

"Kommer du ikke forbi så vi kan tale om det", spurgte hun?

Her skal man så spørge sig selv om det virkelig er en god ide, 6 år efter, at rode op i pulterkammeret i baghovedet, hvor alle følelser godt emballeret er pakket ned. Min genetisk nedarvede nysgerrighed kunne ikke sige nej.

"Jeg har aldrig elsket nogen højere", trumfede hun.

"Du var også sød", hørte jeg mig selv sige.

Og så kom ordene fra min mund som blod ved en middelalder-åreladning, her kort gengivet: "Hvis jeg har været vred - hvis jeg har gjort dig uret - hvis jeg har opført mig dårligt og været et dårligt bekendstskab...så skyldes det mine fejl. Ikke dine".

"Det har været underligt, men også rart, at se dig igen", sagde hun.

Afslutningsvis kan jeg oplyse, at mit trænede elevatorblik hurtigt konstaterede, at hun stadig ser forrygende ud. Man kunne dog ikke overse, at alderen havde gjort sin entre og udstyret pigen med en kone-mås. Hurra for det!

Utroligt som et kønt ansigt, og en mund, som man har haft mange gode oplevelser med kan gøre en mand blød i knæene