Noget med at jeg pludselig kan mærke, at jeg jo ikke kan holde til det. At jeg bliver... correction....er blevet knyttet. Og at jeg ville blive såret, hvis han var sammen med en anden.

Kom til at fortælle ham om episoder med J, begyndte at græde, kunne mærke gamle ydmygelser sidde alt for fast i maven på mig og jeg følte mig utroligt dum og blottet. Den stakkels unge mand anede jo ikke hvad han skulle gøre. Han synes jeg er sød, og er glad for at vi ikke skal være kærester, for han glæder sig til at opleve alle mulige andre ting i livet. 'Jeg ved jo godt at det er midlertidigt' sagde han. Frit og frejdigt.

Jeg bør vist holde op med at se ham for min egen skyld. Tror han kan holde til langt mere end mig.
'Sådan er vi jo så forskellige'

Jeg føler mig dum og gammel og ensom.

(Og taknemmelig for, at både fyr og E har været så søde fyre)