Tanken slog mig lige..

Hvad er "godt nok" ?

-Hvilken karakter er "godt nok" ? 2, 4, 7, 10 eller 12?
-Hvilken indsats er "god nok" ? Hvor mange overspringshandlinger er inkluderet i løbet af en dag, førend det ikke længere er godt nok?
-Hvilke fremtidsudsigter er "gode nok" ? Job, mand, børn, kæledyr, rejser, diverse drømme?

Hvor stor er forskellen på "godt nok" og "fejlet"?

Jeg bevæger mig rundt i et mekka af mennesker der enten er blevet forladt, netop har forladt eller elsker for livet. De sidste er afgjort blandt de ældste her.
De første blandt de yngste.

Jeg sidder og lurer på mit kontor og stirrer ud af vinduet, mens jeg grubler over "godt nok" i mit eget liv.

Der skete noget i hestestalden i går, da jeg var ved at sadle hoppen op til longetur. Kusinen advarede om hendes nervøsitet og pludselig tendens til at stikke mulen i sky. Hun virkede selv nervøs, kusinen. Hoppen gjorde alt hvad hun sagde, mens jeg sadlede op. Trippede rundt. Næsten dansede da hun så sadlen, men reagerede i øvrigt ikke på at få spændt gjorden.

Longeturen gik fint. Overtog selv da hun lige havde haft ved, bare for en sikkerheds skyld, i starten. Hun søgte midten meget, og forstod ikke helt at skridte.

Fik lov at tage over lidt efter, da hun slappede af. Ved ikke om jeg skummede fløden, eller om jeg var heldig, eller - som jeg lidt håber - at der bare lige opstod forbindelse i snoren. Hoppen slappede helt af, og skridtede endda for mig, uden at søge midten. Stoppede på hovslaget, uden at vende ind. Gik nogenlunde roligt med tilbage til stalden, lavede ingen nykker da jeg sadlede af, overhovedet. Ingen mule i vejret.. Fantastisk følelse..

Det regner udenfor, men jeg skal helt sikkert hjem og lege mere med hest, om det så bare bliver at sadle op og af et par gange, uden at gå nogen steder..

Der skal laves aftensmad til folkene på gården. Hvad er "godt nok"? Der er bestilt farsbrød - okay - men - hvad forventer folkene? Jeg laver garanti mad med en anden (mere fedtreduceret) tilgang end min kusinen gør det.. Spiser bondemanden det uden brok, eller vil det ikke være "godt nok" ?

Teak.. Flippede på ham i aftes.. Blev sur nok til at buldre op af trappen til førstesalen, hente telefon, buldre ned igen, ringe op, flippe, blive snakket til ro, blive lidt flov, og hilse af.. Hvornår er hans indsats "god nok?" Forrige weekend gav mig tro på, at han nok skal komme efter det, så snart muligheden byder sig - og det gør den så snart han er færdig med at lave hendes bil. Fair nok - jeg indrømmer gerne, at jeg havde glemt bil-faktoren. Vi har i øvrigt rystet hænder på, at han aldrig vil lave den igen!
Hvornår er min indsats "god nok" i forhold til ham? Når jeg accepterer, at jeg bare er dårlig til at være langt væk, og ikke kan yde det jeg gerne vil? Eller når jeg begynder at glæde mig over, at han så småt har indset at han ikke kan blive i huset alene, baseret på råd og strøtanker jeg har sået i hans hjerne som viser, at manden rent faktisk lytter? Når jeg indser, at han vil gøre hvad han kan få mig, med de midler han har. Som eksempelvis er at skrive et program til mig, baseret på ligninger og konstanter som får fra mig.

"Godt nok", må være den dag der engang kommer ro på - eller de dage hvor der er ro på, og ingen panik over fnidder-fnadder. Hvad enten de så drejer sig om biler, heste, ekskærester, kærester, indsatser, mål, værdier eller lignende.

Min krop summer. Sommer i regnvejr!