Det er svært at holde noget kært, rigtig kært, det gør at man bliver alt for blottet og sårbar.

Har det sådan med flere ting, ting hvor man ængstes over hvad folk kan sige, som kan spolere ens drøm, det der kan spolere det hele, gøre det uægte og grimt.

Min bedstemor, mine tekster, hvis folk sagde noget grimt om hende eller det, ville det såre mig dybt. Derfor ængstes jeg for at lade folk tæt på det jeg holder allermest af. For hvad nu hvis de så en fejl, mine fejl?
Det gør ondt at holde af noget.

Kan huske en film jeg lavede i skolen, da den blev vist, sad jeg med hænderne for ansigtet, så fast og fedtet at min hud begyndte at klø. Det kom som en overraskelse, var slet ikke klar over, at det ville komme så tæt på, at folk skulle se mig blotte mig. Det gjorde ondt.

Hvor er det svært og hårdt at elske.

Men det gør vel også at man lever og føler?