Først, så er det min søns 23 års fødselsdag i dag, samt min største bonus søn, som fylder 24 år. Tiden har ikke stået stille, og meget er sket igennem årene. Sad og så i et fotoalbum den anden dag, og hold da op hvor billederne fik liv, da jeg lod tankerne gik tilbage.

Jeg er lige nu i en situation, hvor jeg har lyst til at råbe og skrige. Min far har en ? ved det venstre øje, som i en periode er vokset sig til en størrelse af en 2 krone. Den væsker og bløder ved berøring. I den forbindelse vil jeg gerne have en læge til at komme ud til ham, da han ikke kan komme til derind pga. trapper. Eller rettere, det kan han på den måde at komme med en lifttaxa, og derefter sidde i hans kørestol uden for lægehuset for at blive tilset. Hvorefter skal der bestilles en ny lifttaxa til returkørsel.

Der er en mulighed for at blive tilset i kælderen i lægehuset – hvilket er sket før, da han kunne komme ind og ud af en alm. personbil. Nedkørselen er meget smal og der er minimal plads til at vende på. Trods for mit professionelle erhverv, med erfaring i bilens fylde og formåen, så vil jeg ikke gøre det igen. Kan ikke forestille mig at nogen af chaufførerne på de store vogne vil heller. De fylder mere end jeg gør.

Talte med sygeplejeren på ældrecenteret, som mente at jeg skulle kontakte egen læge. Fint nok! Jeg ringede derefter til sekretæren til lægehuset. Hun mente at det ville være bedst at de (ældrecenteret) ringede og aftalte tid. Kort efter kom er der mail fra sygeplejersken. Hun havde talt med lægen, og aftalt at JEG skulle ringe ind og få en tid. Ud over det, så mente han er den var godartet, uden at have set på den. Hmm

Jeg ringede til lægehuset i dag, men traf desværre ikke egen læge. Talte med en anden, som ikke kunne se problemstillingen i at min far skulle møde op til en konsultation. Jeg gentog problemstillingen, men det prellede af ham. Spurte om vi skulle booke en tid til ham med det samme.

Lige nu triller tårerne ned af kinderne af afmagt. Det kan for fanden ikke være rigtig. Kæmper videre i morgen.