12 år siden

FREDAG 23-11-2012

Jeg skal have en lille pr...
SoffiG
11 år siden
Godt Nytår
Hanna Fink (...
5 år siden
Min Far er død
Poul Brasch ...
11 år siden
Tredje Bog started
JesperSB
4 år siden
Israel
Salomon
10 år siden
Brakvand
Marie Martin...
11 år siden
Kreativitet overtager
Christacia
11 år siden
Stemme
Halina Abram...
7 år siden
Flødedruk og lilla roser.
Regitze Møbi...
10 år siden
Læring og andre samfundsn...
Ole Vind Raa...
11 år siden
Min første dag på fyldepe...
Wonderadult
12 år siden
Surkål
Vina Frank (...
5 år siden
Højskoleophold
Hanna Fink (...
10 år siden
Selektiv skriveblokering
Olivia Birch...
10 år siden
200
Jette Peters...
9 år siden
Fortiden er hård.
storm89
5 år siden
Kjære dagbok
Sunstar31
10 år siden
Uoriginal titel, men jeg kunne ikke lige finde en titel, der samler indholdet i dette indlæg.

Der er kommet styr på misforståelsen, og min moster og jeg er venner igen.

I dag gik det pludselig op for mig, at jeg har inviteret sønnikes kammerater til fødselsdag på næste lørdag! Udover at jeg har tænkt mig at arrangere skattejagt i haven, og at der skal serveres pizza, boller, kage og lagkage, så har jeg endnu ikke fået lavet en dagsorden (til mig selv), men det kunne måske også være en god idé med et lille skema over aktiviteterne, så børnene kan se, hvad der skal ske? Der er jo flere autister imellem gæsterne.

I går aftes kom jeg igen til at se en dokumentar, som berørte mig. Denne gang var det om en ung mand, Stuart Mangan, der blev lam fra halsen og ned efter en rugby-ulykke. Inden ulykken var han en ung mand med en lysende fremtid foran sig, og efter... Han kæmpede for at leve et så normalt liv som muligt, men var afhængig af hjælpere 24 timer i døgnet. Og han blev ramt af gentagne lungebetændelser. Han døde mindre end 1 1/2 år efter ulykken.

Sønnike og jeg har haft nogle gode dage i denne uge. Igennem de sidste par måneder er der stille og roligt kommet mere ro på vores familie - især nu da jeg holder orlov - og sønnike tager nogle positive skridt i sin udvikling. Han er begyndt at efterspørge nye madvarer (som autist er han meget kræsen), og han prøver at spise det vi andre spiser. At han så kun spiser lidt af det er okay. Han vil gerne smage nyt. Og hvis man smager den samme ting mange gange, vil man til sidst kunne vænne sig til at spise det.

Han vil gerne smage kyllingelår, så det er på menuen i aften. Vi har aldrig før tilberedt kylling herhjemme, så det er nyt for os alle. Manden er ikke helt vild med kylling. Kylling en af mine min yndlingsretter, da jeg var barn.

Jeg har bemærket, at de sidste mange måneders fysisk inaktivitet har haft en negativ indflydelse på sønnikes figur. Han har taget på. Han har fået alt for meget at spise og alt for lidt motion, fordi han har været angst for gå ud. Nu er jeg så begyndt at skære ned på madrationerne. Og han får ikke alle de chokoladekiks. Til gengæld er han vendt tilbage til popcorn.

I dag var vi ude at gå en tur på 1,2 km. Og han kan jo godt lide at hoppe og springe, så han hopper og springer af sted på fortovet. Han og jeg har talt om, at den motionscykel, vi har stående i kælderen, skal op i stuen, så han kan cykle på den hver dag. Det kan jeg jo så også.

Men ellers har jeg fint med at gå hjemme sammen med sønnike. Jeg nyder faktisk, at vi har så meget tid sammen. Og jo mindre stress, jo færre affektudbrud.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget FREDAG 23-11-2012 er publiceret 23/11-2012 17:25 af Lisa Hansen (Urania).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.