Min kæreste og jeg valgte for 1 uge siden at fortælle hans forældre om vores beslutning om at få børn, og at jeg havde smidt p-pillerne. Vi valgte det fordi at jeg gerne ville have nogle at snakke med det om, og noget støtte hvis nu man skulle få en uventet SA, eller der skete noget andet når vi nu en gang vile blive gravide.. Vi har valgt ikke at fortælle mine forældre det endnu, da jeg egentlig er bange for at min mor bliver skuffet over mig.

Nå men kærestens far tog det utrolig pænt, og synes godt nok det var lidt tidligt, men han ville glæde sig helt vildt til at skulle være farfar på et tidspunkt. Og han ville glæde sig til at skulle lave en gyngestol til mig som jeg kan amme den lille i.(Faren er tømrermester).
Hans mor tog det egentlig også ret pænt i starten da vi fortalte det, hun synes godt nok at vi skulle tænke os om, og om jeg ikke lige skulle blive færdig med min uddannelse, og at det var for tidligt. Det er fint at de bekymrer sig omkring os og vores beslutning, nu kommer problematikken så.

Vi var derhjemme igår og spise sammen med hans søskende og hans forældre. Moren begynder under aftensmaden, imens hans søskende er der, og sige at hun synes vi skulle vente og om jeg godt vidste hvor dyrt det var og have børn og hvad institution koster om måneden. Hun sad bogstavelig talt og angreb mig. Jeg har lavet baby budget, og jeg har undersøgt hvor dyrt det er om måneden. Og jeg sad bare og skulle sidde og forsvare mig overfor hende, følte mig virkelig lille. Det værste af det hele var at min kæreste ikke sagde noget, og lod mig klare den helt alene. Synes virkelig ikke det var fair gjort overfor ham eller min svigermor idet at hans søskende ikke skulle have haft noget at vide.

- Jeg havde overvejet at tage fat i min svigermor og sige at jeg ikke synes det er okay, at hun sagde det og at jeg følte mig trådt på, når jeg egentligt bare gerne ville have noget støtte.
Hvad synes i? Kan man godt gøre det?

Jeg undskylder for denne lange tråd, men havde virkelig brug for at komme ud med det.