Lidt hvidvin senere og røg i lungerne..

Spenderer min fredagaften på at skrive en engelsk stil. Jeg synes efterhånden, at det er gået hen og blevet en rutine at bruge fredagaften ALENE i selskab med mor og far rundt om bordet (skræmmende og halv-deprimerende tanke?!), mens stemningen er mere eller mindre halv kvalt og forpint. Jeg slap heldigvis fra bordet i en fart og røg med raketfart ud af døren med kræet i snoren.

Jeg når ikke længere end ud af døren før Hr. og Fru Danmark (læs: nabo) og deres lille åndsvage tæppetisser står med foragtede øjne og stirre, mens jeg fumler med at få ild i en smøg, tændt musikken og samtidig skal styre det ivrige kræ. Fru Danmark for ivrigt hevet den lille arrige tæppetisser til sig, den skulle jo nødig blive angrebet af vores vilde dræberhund (læs: søde og fjollede golden retriever). Jeg får fremstammet et forskrækket "hej", og så er vi ellers over stok og sten.

Nu ligger jeg halv oprejst i sengen og prøver at kreere noget, der skal ligne en aflevering. Så jeg kan få lov at skeje ud med mine to bedste veninder, A og L, i morgen aften. Okay, skeje ud er måske så meget sagt.. men i hvert fald hygge til noget god mad og vin, der er efterfulgt af nogle øl.

A og L er mine to tætteste veninder (læs: bedsteveninder siden folkeskolen), vores venskab er ligeværdigt, kompromisløst ærligt, opdragende og fyldt med en masse kærlighed, omsorg og empati. A skal snart ud at rejse med hendes kæreste og indtil da arbejder hun på en café på Nørrebro. L går på dagshøjskole i København, hvor performance og følelser er i højsædet, hendes følelseslivet bliver konstant udfordret og det kan virke ret grænseoverskridende - i hvert fald set ude fra.