En klog man skrev engang: - Dit liv er som en lang endnu ikke fuldendt roman, desværre har vi det med at kommentere den alt for meget og tit,inden den er færdigskrevet. Ak, al den visdom, men virker den ?
Min far sagde altid, når jeg blind af begær købte et nyt stykke underholdningselektronik: - Det bliver jo forældet og du forgældet. Er det ikke et af tiden værste sygdomme, det ensomme liv i et cockpit med Irakkrigen i surround sound.
Siden jeg forgæves søgt svar på hvad som IKKE bliver forældet ???
Jeg har gravet dybt, dybt og begærligt i ånden og ordets miner efter et svar. Der er hakket, gravet, gravet og hakket, sigtet og raffineret med de primitive værktøjer jeg nu engang har til rådighed og forstået at bruge.
Desværre har jeg ikke fundet noget endnu, andet min søgen, i de endeløse baner af j-ord, jeg bærer op hver dag og hidtil har knoklet med at bære op.
Så på en måde kan det således godt være svært, at opretholde motivationen i arbejdssituationens kvalmende svedige klaustrofobi. På den anden side, søger man ikke videre, går man vel til grunde, visner og dør i grubearbejderens definitive fattigdom, hyldet ind i mudderbefængt tøj. Af j-ord er du kommet.....
Kunne man så bare få andre til at søge for sig var meget jo gjort, men hvad så beholder de vel bare det de finder, hvilket de egentlig også fortjener!
Det er som en lystfisker, der ud af det store absolutte hav, hiver den store og ædle fisk op, han altid har drømt om. Andre lykønsker, men er alligevel mere eller mindre misundelige.
Vi er på den måde "fundet" til at findes i vor søgen, som vi må finde os i og vi har intet fundet endnu, der kan hjælpe os til det evige liv i ungdom og gældsfrihed og den absolutte ubesmittede visdom, samt vejen ud af materiel kedsomhed og træthed, trods DVD med surround sound m.m.
Selv vil vi gerne findes af alt det vi kan lide, men det kommer ikke bare dalende ned i hjertet, der rammes til stadighed forbi os, som vi selv rammer forbi.
Så indtil videre de enorme j-ordmasser der hober sig op fra ordet og åndens minegruber. Forsinket og med andre ord, en forfatter kan også gå død, i
det alt forældes efter det er skabt lige fra teknik til ord, tanker, mennesker.
Helt ærligt tror jeg også gud leder efter en ny frelser og forsoner, men indtil da må vi endnu levende se bjærge af lig, der hober sig op, fordi han ikke har fundet det rette fuldkomne kærlige menneske. Gud hvis han findes, må også søge efter Gud.
Tænk på hvor meget der må gå til spilde, fordi vi søger de forkerte steder af natur og mennesker. Bliv dog ved med at kigge dig omkring, det er jo livet på godt og ondt.