4 måneder, 1 dag siden

December har omfavnet os

Dejligt gensyn
Poul Brasch ...
8 år siden
AT forløb
Coleen
7 år siden
Velkommen til oversprings...
Michala Esch...
8 år siden
Bornholm, Bornholm, Bornh...
Michala Esch...
12 år siden
19-03-17
Hannah White...
4 år siden
En hyggelig dag
Maria Hahn (...
8 år siden
Min Far er død
Poul Brasch ...
7 år siden
Smil grill og musik 2020
Martin Micha...
7 måneder, 27 dage siden
Mere tid. Mere alt.
Anja Lind An...
7 år siden
Souvenir fra barndommen
Olivia Birch...
6 år siden
Nørrebroske minder.
Rudi Kouring...
5 år siden
En sodavandsmaskine for e...
Olivia Birch...
6 år siden
Dyssocial og Narcissistis...
Ida H. Celan...
8 år siden
Min røvfattige søster
Flickarocks
6 år siden
Første kritik godt modta...
Bella Donals...
4 år siden
Den verden som vi kendte før, er forandret for altid.
Alt bliver ikke godt igen. Vi skal lære at navigere i den nye verden og den virkelighed vi befinder os i. Vi vågnede op til en ny begyndelse i de spæde måneder af dette års begyndelse.
2020 skulle blive året over dem alle. Det endte med at blive det værste. For mange.
Jeg arbejdede mig gennem hele nedlukningen, da vi skulle være nogen, der tog det akutte.
Siden jeg sidst var aktiv her, har jeg skiftet erhverv. Har været privatansat siden 2014 og går aldrig tilbage til det offentlige igen.
Ligesom mit blå hjerte aldrig finder en kandidat blandt de røde.

Siden 2016 har jeg været i forhold.
Blev skilt i 2012.
Nyt forhold herefter og frem til 2015. Det blev både min redning og min skæbne.
Føjede personligt ingen gevinster til. Altså hvis man ser bort fra min nuværende. Ham fra 2012-2015 førte mig på en måde direkte ind i armene på min nuværende kæreste.
For evigt. Vi er forbundne. Vi hører sammen. For altid. Det er altomfavnende kærlighed med alle dens glæder og sorger. Snart 5 år i langdistanceforhold. Det slider, men det er godt!

Børnene er store nu. 15 år og 12 år. De er pubertære og giver mig dagligt udfordringer og glæder.
Jeg er slet ikke den mor jeg egentlig forstillede mig jeg ville være. Dengang jeg drømte om børn. Dengang jeg fandt fyldepennen.
Jeg havde slet ikke forstillet mig at jeg skulle blive eneforsørger og være så dårlig en mor som jeg er.
De er jo dejlige. Børnene. Hvis jeg lytter til dem, kan jeg lære og beriges. I stedet irriteres jeg. Over deres insisteren.
Men jeg anerkender dem. Jeg ser dem. Jeg fodrer deres selvværd. Fordi de er dem. Fordi de er dejlige mennesker.
Jeg finder stor inspiration i Morten Albæks menneskesyn, når det handler om børn. For sådan er jeg! Også længe før jeg kendte til hans eksistens.
Det er blevet et mantra for mig.
Det kræver overskud at være forælder og det har jeg ikke altid.
Jeg stræber, men fejler gang på gang.
Det eneste jeg ønsker for dem er at de lykkes. At de lykkes som mennesker og bliver rustede til den med- og modgang som livet nu engang kan byde på.
At de vokser op og bliver harmoniske.
Lige nu er hjemmet præget af disharmoni.
Det er snart jul. En jul, der vil blive anderledes for de fleste mennesker på hele kloden.
Den venter og snart også et nyt år. Forhåbentlig bedre end 2020.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget December har omfavnet os er publiceret 20/12-2020 00:37 af str-ponzz.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.