Sikke en dag!

Følelserne buldrer derudad i dag! Men det er på en god måde!

Blev ramt ude i køkkenet, imens jeg lavede min frokost. Tænker på Jude. Det går op for mig, at jeg savner ham. Har haft en travl dag, så har ikke haft tid til at tænke på så meget andet end arbejde og så blev jeg ramt af de skide følelser.

Først var det tvivl! Jeg har ikke tænkt på ham siden jeg tog tøj på i morges, det er først nu her, hvor der vanker smerte lige om hjørnet, trælse ting osv at jeg begynder at tænke på ham igen.

Googlede hvorvidt det var unormalt, og fik et helt andet svar end det jeg havde forventet. Det er ikke unormalt. Hvis man selv er selvstændig - og han er selvstændig, jamen så er det slet ikke atypisk. Kæmpe lettelse. Nu savner jeg så bare endnu mere, har snappet ham lidt, han arbejder endnu og sådan er det men for fa'en altså.

Jeg savner ham. Jeg savner at kunne falde i søvn i de arme der og bare drømme mig væk til kærtegn og nærhed og alt det gode.

Taastrup veninden ringer igen - vi snakker alt alt alt for meget sammen. Det er hende med narko-kæresten. Jeg kan ikke rigtig forholde mig til hvor dårligt hun bliver behandlet i det forhold hun indgår i der - og omvendt har jeg også svært ved at navigere i det forhold jeg er i, fordi jeg har det så godt. Det er altså mærkeligt. Tænk at det er uvant at have det godt. Jeg føler mig priviligeret.

Han er skadet - en overbelastning i baglåret. Gad godt at jeg kunne gøre et eller andet for at lindre - det kan jeg ikke, udover at tilbyde mit gode selskab. Må have spurgt ham i aften, om ikke han gider hygge i weekenden. Jeg trænger. For pokker hvor jeg trænger.

Og nu SKAL jeg have taget mig sammen til at få pakket sammen og komme ned til det der behandlingsnoget nu. For fanden altså. Jeg magter ikke smerte.

Og hende veninden? Hun snakker stadigvæk.. Jeg er den dårlige veninde, der for længst er holdt op med at høre efter..

Roger over - og sluk for det der regn, tak...