I dag havde været din fødselsdag. I dag ér din fødselsdag. Sådan er jeg i hvert fald nået frem til at ville se på dagen i dag, på trods af du ikke er hér. Så er du her. I minderne når vi spontant taler om dig, grundet det savn vi fælles går med. I pokalerne du har vundet, som dog står og samler støv på hylderne, men er der, som en helt naturlig og uundværlig del af nips, porcelæn og træfigurs samlingen, som komplimenterer hinanden så fint på de gamle teaktræshylder. Du fejres i dag i mine tanker for den du var og ér, for os som dagen i dag stadigvæk læner os op ad dine råd - og mangel på samme, og dermed også trækker på smilebåndet, når din volapyk dukker klart og tydeligt op på nethinden. Men det var den du var. Og alt du var, fejrer jeg i dag. Inde i mig selv, samt med et blik på min arm hvor du er foreviget, i form af den smukke fugl der stod dig så nært. Tak.