Bliver vi alle klogere, måske en dag finder vi alle ud af hvorfor livet en gang i mellem kan være så forbandet uretfærdigt. Måske en dag ser vi igen dem vi elsker, og måske en dag vil jeg ikke mere begræde tabet af min stedfar som har været der så længe i mit liv. Måske en dag finder jeg ud af hvor meget tiden har at sige i mit liv, måske en dag vil jeg indse at det var ok Erik blev taget fra os på den hårde måde. Måske en dag vil min tro på det gode finde tilbage i mit hjerte, måske en dag finder jeg frem til et svar. Måske en dag ser jeg ham igen, og måske en dag vil hele min familie være samlet igen som vi har været i mange år.

Ovenstående er vist et meget godt symbol på det vi alle tænker og føler, og måske er det virkelig sådan at man kan finde meningen med livet når det hele faktisk er slut. Jeg ved ikke noget om det, men jeg ved at jeg idag virkelig føler at det hele ramler ned over mig. Jeg kan mærke at jeg er ked af det, men heldigvis er jeg også rigtig god til at skjule det. Jeg arbejder med børn og kan ikke gå rund og være ked hele tiden. Det kan de mærke med det samme. Men de hjælper mig også til at blive i godt humør igen, og jeg må idag bruge deres energi mere end jeg plejer. Jeg håber at snart alle i min familie kan forstå vigtigheden af at man holder sammen og passer på hinanden, men jeg tvivler på at dem der er mest egoistiske nogen sinde vil opfatte hvad der sker omkring dem. Jeg forstår ganske simbelt ikke hvordan man kan lade sin familie i stikken når den netop burde stå sammen.
Hmmm sikken en masse jeg fik skrevet ned der, tanker er rodede og ovenstående er tanker som lige var i mit hoved og som bare måtte ud.

Jeg håber at alle må have en god dag derude.

Bettina