Kære Dagbog.

Godt jeg har dig at skrive i, for lige nu føler jeg mig 'lidt' mere end gammeldags dum.

Vågnede for lidt siden ved at jeg bare lå og mildest sagt grinede højlydt ud i den blå luft.
Tænkte: Nu har det sgu' slået klik moster, eller også er det underboerne, der får sig nogle ordentlige 'kogere' i den tidlige morgenstund og røgen så er sevet (staves det virkelig sådan? Well, det er i hvert fald sådan jeg udtaler det) op i mit soveværelse, hvorefter jeg ville lukke øjnene og sove videre.
Men men men ....ak, prøvede nok 7-8 gange med samme resultat; hver gang jeg lukkede øjnene endte det i dette højlytte og tåbelige grineflip.

Okay!! HER er vist ikke andet at gøre end stå op, så ringen brydes, tænkte jeg og stod ud af sengen, men det hjalp nu ikke stort. Gentagne gange boblede det her sindssyge grineflip op til overfladen og for hver gang følte jeg mig ærligt talt dummere og dummere.

Om jeg var på toilettet, i køkkenet efter noget at drikke eller jeg sad på en skammel og rullede et par smøger, var resultatet det samme - grine skulle jeg åbenbart og åbenbart helt umotiveret.

Nu endelig efter 1 smøgs tid og et glas cola, virker det som om jeg atter har styr på mig selv eller måske snarere; i vågen tilstand igen og roen er atter faldet over mig.

Ryger altså lige en smøg mere, bare for at være på den sikre side, inden jeg går i seng igen. Håber så at jeg ikke begynder at grine igen :-)

Værst er grunden til mit grineri: Jeg sidder på bagsædet i en folkevognsbobbel og Dario Campeotto kører bilen. Vi kører ned af en bjergskråning et sted i Danmark, der kommer et højresving. Tænker: Åååhhh nej, vi har for meget fart på og ganske rigtigt. Bilen flyver ud over skrænten, nærmest svævende, bare for at lande ved en stor sø et eller andet sted langt langt væk - i syd Europa.

Og nu er smøg nr. 2 også røget og det er vist på tide, at jeg atter finder min seng :-)