... mon han nu er royal? ;-)

Kære dagbog

Så kom dagen for det årlige tjek og vaccination. Lidt senere end beregnet dog.

Tanja var ilet hjem fra skole, for med, det ville hun og selvfølgelig skulle hun også det. Taiko og Tanja er uadskillige. Heldigvis har jeg p.t. bil, så vi var ikke afhængige af at komme ud af døren for at fange en bus.

Vi var de eneste i venteværelset, da vi ankom, så Taiko fik lov at gå lidt rundt og snuse. Hele tiden havde jeg øjnene på ham, for fra tidligere erfaring ved jeg, at nok afmærker han ikke indendøre, men hos dyrlægen er der åbenbart helt andre regler, der er gældende. Og selvfølgelig (ironisk) nåede han at snyde mig. Ud af øjenkrogen så jeg, han lagde an til "landing" og så var det ligesom for sent. Et ordentligt strit og Taiko havde udviet sit territorie til også at omfatte dyreklinikken.

Apropos strinteri, så har jeg lagt mærke til en sjov ting, som jeg ikke har observeret ved mine tidligere hanhunde. Nogle gange tror jeg, at Taiko har mødt en for mig usynlig overmand. Ude afmærker han alt, han snuser lige og så... strint. Helt normal adfærd. Dog - nogle få gange bliver han ved med at snuse og sker det, at han må snuse højt med nakken tilbage, så sker der tit det, at han lægger ørerne tilbage og i et nu iler væk fra træet, stenen eller hvad det nu måtte være. Det virker umiddelbart som om en mere "dominerende" hanhund tidligere har været forbi og "ham" ønsker Taiko bestemt ikke at lægge sig ud med ved at strinte samme sted. Så hellere finde et nyt sted. Det går jo ikke an at stoltheden lider et knæk ;-)

Nu fløj mine tanker lige igen, så vi returnerer tilbage til dyrlægen.

Der var stor ros fra alle kanter til Taiko. Blandt andet stor ros for hans fysiske tilstand, der er mere end toptunet pga. de mange ture, vi dagligt er ude på samt hans leg med flere andre hunde, store som små. Men også hans imødekommenhed, venlighed og nysgerrighed uden overhovedet at være tilbageholdende blev han rost for. På det punkt er han ikke så racetypisk, som andre Shiba'er, jeg har mødt. Taiko elsker simpelthen alt, hvad der kan gå og det uanset, det har 2 eller 4 ben.

Hans vægt også hel okay: 12,9 kilo.
Som dyrlægen sagde, så ligner han en lille bjørneunge. Det kan der nu godt være noget om, for han er ikke den mere langbenede type, men den tætte og meget kompakte. Helt bevidst gik jeg efter netop den type, og tak skæbne... jeg har fået fuld valuta for pengene.

Dyrlægen spurgte mig iøvrigt, om han levede op til mine forventninger. I sin tid kunne hun slet ikke forstå, at jeg kunne finde på at vælge Shiba'en. Måske fordi jeg igennem 11 år, kun har haft Golden Retrievere eller Flatcoats og man må nok sige, at Shiba'en er retrieverens dimentrale modsætning, men... Taiko mere end lever op til de forventninger, jeg havde før han entrede mit hjem og mit hjerte, ikke mindst. Jeg elsker den lille skøre rad og alle de numre, han finder på i hverdagen.

Kun en ting har taget mig utrolig lang tid at vænne mig til. Hans til tider pludselige opståen døvhed, når han, som oftest om aftenen, er på marken og løbe fri. Det har taget mig mange måneder at vænne mig til, at hans territorie er SÅ stort, som det er. Når ingen af hans legekammerater er på marken, er hans døvhed slet, slet ikke så slem. Så er hørelsen pludselig intakt nok, og han reagerer med 99% sikkerhed, når jeg kalder på ham. Nogle gange går turen dog ikke i lige linje hjem. Af og til går turen altså liiige rundt om Nørrevangshallen først, men kommer... det gør han... på et tidspunkt. Fa'ens til hund, jeg har fået ;-)

Jeg er så fascineret af hans selvstændighed og det, at han ikke bare er til at "købe" med mindre det passer ind i hans kram. Jeg skal virkelig gøre mig fortjent til hans kærlighed, om jeg så må sige. Samtidig er det helt selvmodsigende skørt, at han på utrolig mange områder er den nemmeste hund, jeg har haft, og han er dog nr. 11 i rækken, så jeg har da nogle af drage en sammenligning ud fra.

Vi - Tanja, mig og Taiko - har nu dannet team i knap 1½ år. Bag os ligger så mange, mange dejlige, og kun, positive og mindeværdige oplevelser.

Jeg har tabt mit hjerte til Shiba'en :-)