Poetry Slan et skridt vid...
Martin Micha...
4 år siden
Adhd pille som brille
reseptpennen
7 år siden
Længe oppe.. :-)
RachelBlack
10 år siden
Nyt maleri
Jytte Westen...
9 år siden
1-09
Halina Abram...
6 år siden
Eksamen
RachelBlack
11 år siden
Er du lesbisk
Jønsse
8 år siden
Hjerne Tetris
David Hansen...
2 måneder, 15 dage siden
Romanskrivning!!
Pernille S. ...
9 år siden
Kære natbog (VII)
Olivia Birch...
9 år siden
3108 2019 kom pas passer ...
Martin Micha...
4 år siden
The last soppetur
Olivia Birch...
8 år siden
savføre
Peter
10 år siden
Jamen det var jo sjovt
Kellany Bram...
11 år siden
sov lidt længe
Kenny Raun (...
8 år siden
Jeg er blevet Morfar
Poul Brasch ...
7 år siden
Tilrettet sofabord
Peter
9 år siden
I bussen.
Ruth Christe...
7 år siden
Hund - hvad sker der...?
Michala Esch...
16 år siden
Slot, strand sol, skoldni...
Michala Esch...
15 år siden
Her på Pennen...
Ja tænk MAC, et helt år siden jeg fandt Pennen...
Hvilket år...
Sorg, sjov debat og nye venner herinde !

Forstår ikke der er gået et år, lige så lidt som jeg forstår det er på vej til to år siden Mathias og Andreas døde.....
Tid er noget underligt noget, - som om det var i går, og som om det er hundrede år siden....
Tiden gik i stå - blev sat i dvale - den dag, d. 24-11-02 tidligt om morgenen, men går videre "udenfor" alligevel...
Tjaaee, nede i jorden går Andreas's ur måske stadig ??

De første mange måneder skrev og skrev jeg, breve, digte - bare skrev...
Så fandt jeg dig, Pen, og skrev videre her, i dagbog og debatter...
Fik mine digte herind.
Har fået så megen respons, så mange varme knus hen ad vejen, hvor dejligt !!!
TAK, pennevenner !
Ja, tænk om jeg fik bare få af de knus her i dagligdagen.....
Spændt på reaktionerne når kirkebladet kommer, hvis det bli'r læst :-)

Et år her, snart to år i den værste sorg der kan ramme…
År med lidt opture og mange, mange nedture…
Nedture, nedtid, hvor bare intet fungerer, intet bli'r gjort, hvor lysten til alt bare er væk…
Dage, uger, hvor jeg ikke engang får skrevet, hverken småbrevene her eller til L, ikke til drengene… suk…
Opture hvor vi ka' hygge os, køre ud, være ude, nyde livet, naturen og hinanden igen…
Hvor Mathias og Andreas "holder sig" i baggrunden, - for bagefter at dukke op med dobbelt kraft…
"GLEMTE DU OS ?????
NEEEJ, jeg glemmer jer ALDRIG !!!! ALDRIG NOGENSINDE !!!
I er ALTID med mig, altid, uanset hvad jeg foretager mig, men I er ikke lige "tydelige" eller hvordan jeg nu ska' forklare det…"

I perioder, som i øjeblikket, gør det bare SÅ ondt næsten hele tiden, - der skal INTET til, før tårerne render, tankerne løber baglæns..
Et ord, et møde med deres skolekammerater, et billede, ting jeg kommer i tanker om, men ikke ka' finde, Osloturen vi har droppet, en regnjakke…Tankerne om det der er ændret, jeg har ændret, herhjemme - det der er væk, det DE havde rørt ved, DE havde sat fingeraftryk på… Møblerne i stuen, hele det gamle køkken…
Nej, der skal vist ikke ændres mere foreløbig, - værelset jooeeee, men der skal ikke smides ud !! (Skabet ??)

Nej, får ikke gjort meget, glemmer en masse, får ikke ringet der jeg skal, er ikke den mor, jeg skulle være for pigerne, vi får ikke snakket – de vil ikke snakke sorgen og drengene !! Ikke med mig da…
Det gør ondt, og det gi'r fnidder og ballade, æuv !

Vid dog, kære Pen, - jeg er meget glad, jeg fandt dig og dine venner !!
I har sammen hjulpet mig langt !!!
Uden min kæreste, L og jer var jeg slet ikke der jeg er nu… I har sammen båret mig, båret over med mig, lyttet og grædt med mig, men osse grinet…

Glæder mig vist til et år mere med jer alle !!!!!

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Et års dag er publiceret 01/09-2004 12:15 af Inge Minat (minat).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.